En forælder klagede til ombudsmanden over at hans søns skole havde nægtet at udlevere nye skolebøger til elever der ikke havde afleveret deres gamle skolebøger. Det var bl.a. gået ud over sønnen. Han klagede også over at skolen havde krævet erstatning for en bog som sønnen ikke havde afleveret.
Ombudsmanden lagde til grund at skolen først havde udleveret skolebøger i det nye skoleår efter at skolebøger fra det gamle skoleår enten var blevet afleveret eller betalt for, eller en dialog mellem skolen og hjemmet var påbegyndt.
Ombudsmanden bad kommunen og Undervisningsministeriet (nu Ministeriet for Børn og Undervisning) om udtalelser.
Ministeriet udtalte at kommunens pligt til at stille de nødvendige undervisningsmidler til rådighed gælder selv om eleverne ikke har leveret de undervisningsmidler tilbage som de tidligere har fået udleveret. Kommunen skal således stille de nødvendige undervisningsmidler til rådighed for alle elever, også elever som ikke har afleveret undervisningsmidler skolen tidligere har stillet til rådighed.
Ombudsmanden var enig i ministeriets retsopfattelse. Skolens praksis med at tilbageholde undervisningsmidler var efter ombudsmandens opfattelse kritisabel.
Ombudsmanden behandlede også spørgsmålet om erstatning for bortkomne skolebøger. Det spørgsmål måtte efter ombudsmandens opfattelse løses ud fra dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt. Ombudsmanden gennemgik generelt den del af erstatningsretten der har betydning for vurderingen. Ombudsmanden udtalte bl.a. at eleven må komme med en plausibel og overbevisende forklaring på at en bog er gået tabt på hændelig vis, hvis eleven skal kunne fritages for ansvar. Kommunerne vil i øvrigt i vidt omfang kunne rette kravet mod elevens forældre. Det følger af en lov om hæftelse for børns erstatningsansvar.
(J.nr. 2010-4773-7109)