En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale nævn godkendte afslaget. Borgeren havde tidligere fået bevilget lån til køb af bil og tilskud til særlig indretning af bilen i form af bl.a. en lift. For at liften kunne monteres, skulle bilen ombygges. Ombygningen omfattede en specialtilvirkning af udstødningsrøret idet liften ellers ikke kunne monteres. Da udstødningsrøret senere skulle udskiftes, mente myndighederne ikke at der var tale om en særlig indretning som der efter bilbekendtgørelsen kunne ydes tilskud til. Der var ikke tale om en ændring af bilens funktion på grund af borgerens handicap. Desuden var et udstødningsrør en almindelig indretning på enhver bil.
Ombudsmanden udtalte at en særlig indretning ikke behøvede være en indretning der tjente til at lette den handicappede borgers placering i bilen. Det kunne – som tilfældet var i sagen – også være en indretning der tjente til at lette placeringen af nødvendige hjælpemidler i bilen. Efter at udstødningsrøret var blevet specialtilvirket, kunne det ikke længere karakteriseres som standardudstyr. Ombudsmanden mente derfor med henvisning til bl.a. kompensationsprincippet at det var tvivlsomt om kommunen havde kunnet afvise at yde borgeren hjælp til i hvert fald den meromkostning som fulgte af specialtilvirkningen af udstødningsrøret. Ombudsmanden henstillede til det sociale nævn at genoptage sagen eller hjemvise sagen til fornyet behandling hos kommunen.
(J.nr. 2008-3563-055)