En mand der havde en væsentlig funktionsnedsættelse med bl.a. hjerneskade og udbredt lammelse, søgte efter et genoptræningsophold om særlig socialpædagogisk støtte i forbindelse med weekendsamvær med sine 2 børn på 10 og 12 år. Efter samværsresolutionen havde manden ret til samvær hver anden weekend og en ugentlig hverdag, svarende til normalsamvær. Kommunen bevilgede kun særlig støtte svarende til en månedlig samværsweekend og henviste til at manden nu var blevet mere selvhjulpen og boede så tæt på børnene at de selv kunne cykle på kortere besøg. Det sociale nævn stadfæstede afgørelsen.
Ankestyrelsen afviste sagen da den ikke var af principiel eller generel betydning, men beroede på en konkret vurdering af mandens behov for hjælp.
Ombudsmanden henstillede at Ankestyrelsen tog sagen op til behandling, navnlig med henblik på at belyse kompensationsprincippets betydning i forhold til ydelse af socialpædagogisk støtte til handicappede i forbindelse med udøvelse af samvær. Sagen indeholder en gennemgang af kompensationsbegrebet på handicapområdet og en gennemgang af reglerne for Ankestyrelsens antagelse af sager til realitetsbehandling.
Ankestyrelsen tog herefter sagen op til behandling og tildelte socialpædagogisk støtte til samvær hver anden weekend.
(J.nr. 2004-1542-051)