Ombudsmanden konstaterede i flere sager at grundlæggende forvaltningsretlige krav blev tilsidesat i forbindelse med kommunernes masseadministration ved hjælp af it-systemer. Under hensyn til den forestående kommunalreform rettede ombudsmanden derfor en forespørgsel til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og KL om hvordan de ville medvirke til at sikre at kommunernes it-løsninger i forbindelse med kommunalreformen overholder grundlæggende forvaltningsretlige krav.
(J.nr. 2005-1620-409)