Ballade i folkeskolen kan blive så grov, at en elev f.eks. må sendes hjem for en periode eller overgå til enkeltmandsundervisning. Men når skolen griber til alvorlige reaktioner, har eleven en række rettigheder, og det synes skolerne ofte at glemme. Derfor henvendte ombudsmanden sig for nylig til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for at finde en løsning på problemet.
”Der tegner sig et mønster af, at folkeskolerne rent juridisk har svært ved at håndtere de alvorlige sager. Vi ser en række eksempler på, at skoler ikke overholder vigtige regler som notatpligt, partshøring og begrundelse. Væsentlige retssikkerhedsgarantier for eleverne og deres forældre bliver dermed ikke respekteret”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen og fortsætter:
”Når en elev f.eks. bliver overført til en anden skole, er det en alvorlig sag. Derfor er det vigtigt, at skolen overholder de forvaltningsretlige regler. De er med til at sikre, at eleven i sidste ende bliver behandlet korrekt”.
Ombudsmanden i dialog med ministerium
Folketingets Ombudsmand har tidligere peget på problemet over for Ministeriet for Børn og Undervisning, som for at imødegå problematikken udarbejdede folderen ”God orden i folkeskolen”. I 2015 behandlede ombudsmanden imidlertid flere sager, der peger på, at elevers rettigheder stadig ikke bliver overholdt, når reaktionerne bliver alvorlige.
I en sag havde en dreng i 9. klasse chikaneret en pige i 8. klasse så groft, at skolen besluttede, at han måtte fortsætte sin skolegang på en anden skole. Skolen skulle have taget notat om en telefonsamtale med drengens værge, som også skulle have været partshørt. Afgørelsen skulle have været meddelt skriftligt og indeholdt en begrundelse.
På baggrund af bl.a. denne sag skrev ombudsmanden i januar til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og bad om en udtalelse. Ministeriet undersøger nu problemets omfang og karakter og vender derefter tilbage til ombudsmanden med et svar.
Problematikken med at overholde elevers rettigheder i de alvorlige sager beskrives nærmere i artiklen ”Når skolen skal klare paragrafferne” i Folketingets Ombudsmands beretning for 2015, som udkommer i dag. Artiklen kan læses via nedenstående links.
Folketingets Ombudsmands beretning 2015.
For yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52
Fakta
Folketingets Ombudsmands beretning 2015
Efter ombudsmandsloven udgiver ombudsmanden hvert år en beretning, der gør rede for det foregående års aktiviteter.
Udover statistik, nøgletal og korte illustrative eksempler på konkrete sager fra beretningsåret indeholder beretningen for 2015 følgende artikler:
- Ombudsmanden og de internationale konventioner
Ombudsmanden er i de seneste år blevet særlig vogter over flere internationale konventioner. De nye opgaver rejser bl.a. spørgsmålet om, hvor tæt ombudsmanden kan gå på Folketinget.
- Når skolen skal klare paragrafferne
En række sager viser, at folkeskolerne ikke følger grundlæggende forvaltningsretlige regler, når de træffer vidtrækkende beslutninger over for børn. Dermed mister børnene nogle vigtige retssikkerhedsgarantier. Ombudsmanden har i januar 2016 kontaktet ministeriet for at få et bud på en løsning af problemet.
- Grænser for ministres ”politiske kommunikation”
Ministre er ikke kun politikere, men også forvaltningschefer. Det sætter grænser for deres ”politiske kommunikation”. Eritrea-sagen og sagen om flygtningeannoncen i libanesiske aviser illustrerer problemstillingen.
- Ekstrahering – offentlighedslovens svære øvelse
Mange forstår ekstraheringspligten som pligten til at udlevere rent faktuelle oplysninger i dokumenter, der ellers kan hemmeligholdes. Men myndighederne har pligt til at udlevere mere end ren fakta.
- Øjenvidne til politiets tvangsudsendelser
Ombudsmanden har siden 1. april 2011 ført tilsyn med politiets tvangsudsendelser af udlændinge med ulovligt ophold, som ikke vil rejse ud af Danmark frivilligt. Tilsynet har været forankret hos en medarbejder, som her gør status med udgangspunkt i en konkret tvangsudsendelse af en afghansk familie.