Ombudsmanden er enig i, at Odense Kommune ikke skal udlevere borgmesterens telefonregning fra efteråret 2011. Det skyldes, at det ikke skønnes muligt at udskille borgmesterens private opkald.
”Oplysninger om private opkald er ikke omfattet af retten til aktindsigt. Det gælder både for borgmestre og offentligt ansatte. Oplysninger om tjenstlige opkald skal derimod som udgangspunkt udleveres. Odense Kommune har imidlertid peget på, at det i borgmesterens sag vil være meget vanskeligt at udskille det ene fra det andet, og det har jeg her mere end fire år efter ikke grundlag for at underkende”, siger Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen.
Regning på 54 sider
To journalister søgte tilbage i 2014 aktindsigt i borgmesteren telefonregning fra efteråret 2011. Det skete, efter at det var kommet frem, at Odense Kommune havde fået en meget stor regning for borgmesterens brug af den telefon, som kommunen havde stillet til rådighed for ham. Borgmesteren betalte efterfølgende selv regningen.
Der er tale om en specificeret telefonregning på 54 sider, som indeholder oplysninger om både borgmesterens private og tjenstlige opkald (de sidste to cifre i numrene er skjult fra teleselskabets side), sms-beskeder og dataforbrug. En mindre specificeret regning fra samme periode er tidligere blevet udleveret af kommunen.
Der har under sagen været rejst spørgsmål om, hvorvidt persondatalovens § 13 eventuelt forhindrer kommunen i at identificere privat brug af telefonen, så kommunen ikke må udskille de private opkald mv. Ombudsmanden har ikke nærmere undersøgt dette juridiske aspekt, idet han på grund af de anførte vanskeligheder ved rent praktisk at udskille de private fra de tjenstlige opkald mv. under alle omstændigheder ikke kan kritisere kommunens afgørelse.
Se ombudsmandens udtalelse her
Yderligere oplysninger:
Direktør Jonas Bering Liisberg, tlf. 50 77 50 99
Kontorchef Lisbeth Adserballe, tlf. 33 13 25 12
FAKTA
Offentlighedsloven
Offentlighedslovens § 30, nr. 1, indeholder en bestemmelse om beskyttelse af privatlivets fred. Bestemmelsen omfatter ifølge forarbejderne oplysninger, som ”efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kundskab”.
Forarbejderne nævner som eksempler på sådanne oplysninger bl.a. oplysninger om race og religion, CPR-numre, beskyttede adresser i folkeregisteret og beskyttede telefonnumre.
Odense Kommune har meddelt afslag på aktindsigt i telefonregningen i dens helhed efter offentlighedslovens § 33, nr. 5 – den såkaldte generalklausul. Efter denne bestemmelse kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Persondatalovens beskyttelse af ansattes privatliv
Persondatalovens § 13 indeholder regler for offentlige myndigheders og private virksomheders automatiske registrering af, hvilke telefonnumre der er foretaget opkald til fra deres telefoner. Udgangspunktet er, at en sådan registrering ikke må finde sted.
Bestemmelsen har baggrund i, at der i Danmark er tradition for, at ansatte i et vist omfang kan benytte telefoner på arbejdspladsen til private formål. Der er derfor fundet behov for at beskytte ansattes privatliv, når de bruger telefoner, som er installeret hos deres arbejdsgiver.
Bestemmelsen betyder, at de specificerede telefonregninger, som teleselskaberne sender til bl.a. offentlige myndigheder, ikke indeholder fuld notering af de telefonnumre, som ansatte har ringet til. Der ville i givet fald være tale om videregivelse af oplysninger, som myndighederne ikke må registrere.