Ankestyrelsen er ikke forpligtet til at søge efter forkert afgjorte sager om sygedagpenge

26-04-2016

En manuel gennemgang af omkring 5.000 sygedagpengesager pr. år for at finde et ukendt antal sager med fejl kan ikke kræves. Det konkluderer ombudsmanden i en ny udtalelse. Ankestyrelsen kan derfor undlade selv at søge efter sager, hvor der er begået fejl over for modtagere af sygedagpenge. Til gengæld har styrelsen informeret bredt via bl.a. sin hjemmeside, så borgere selv kan henvende sig og få genoptaget deres sager. 

”Hvis en myndigheds praksis er blevet underkendt, skal den selv søge de relevante sager frem og rette op på fejlene, medmindre det vil være en betydelig administrativ byrde. I dette tilfælde er jeg enig med Ankestyrelsen i, at det er for vanskeligt. Derfor har styrelsen gjort det rigtige ved i stedet at henvende sig bredt til offentligheden, så borgerne bliver gjort opmærksom på, at de kan have sygedagpenge til gode”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. 

Opfordrer borgere til selv at tage kontakt
En højesteretsdom fra september 2015 slog fast, at en borgers sygedagpenge ikke automatisk skal stoppes ved varighedsbegrænsningens udløb (nu revurderings-tidspunktet). Kommunen kan således først stoppe sygedagpengene, når den har truffet en afgørelse, hvor der er foretaget en konkret vurdering af, om udbetalingen kan forlænges. Med andre ord kan kommunen ikke stoppe sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. 

Ankestyrelsen har over for ombudsmanden givet en række grunde til, at det ville være meget vanskeligt for styrelsen at finde de sager, som der eventuelt er fejl i. Bl.a. ville der skulle ledes manuelt i op til 5.000 sager pr. år i en ikke nærmere afgrænset periode, fordi styrelsen ikke ved, hvornår den tidligere praksis blev indført. Efter at have gennemgået styrelsens forklaring vurderer ombudsmanden, at styrelsen kan nøjes med at informere bredt til offentligheden. 

Ligesom Ankestyrelsen opfordrer ombudsmanden borgere, der har fået stoppet deres sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, men som ikke har hørt fra deres kommune eller fra Ankestyrelsen, til at henvende sig til kommunen eller styrelsen. 

Se ombudsmandens brev til Ankestyrelsen. Læs også ombudsmandens høringsbreve og styrelsens svar


For yderligere oplysninger:  

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52  

Kontorchef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12  

 

FAKTA 

       Højesterets dom

  • Højesteret udtalte i en dom af 10. september 2015 (U 2016.140 H), at sygedagpengelovens ordlyd og forarbejder mest nærliggende må forstås sådan, at udbetaling af sygedagpenge ikke skal standses automatisk ved varigheds-begrænsningens udløb (nu revurderingstidspunktet). Kommunen skal således forinden have foretaget en konkret vurdering af, om der er grundlag for forlængelse eller for at iværksætte andre foranstaltninger, f.eks. revalidering. Endvidere udtalte Højesteret, at der efter sygedagpengeloven eller almindelige retsgrundsætninger ikke er grundlag for at tillægge en kommunes afgørelse virkning tilbage fra tidspunktet for varigheds-begrænsningens udløb (nu revurderingstidspunktet). 
  • I den konkrete sag havde Ankestyrelsen fastslået, at en afgørelse om at stoppe sygedagpengene pr. 31. december 2009 (ved varighedsbegrænsningens udløb) var ugyldig, fordi den var truffet af ”anden aktør”. Herefter traf kommunen den 10. november 2010 afgørelse om at stoppe sygedagpengene pr. 31. december 2009. Højesteret fandt, at borgeren havde ret til sygedagpenge fra 1. januar til 10. november 2010. 
  • Varighedsbegrænsningens udløb (nu revurderingstidspunktet) er det tidspunkt, hvor borgeren har fået udbetalt sygedagpenge, eller løn under sygdom, for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder (nu 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder). Kom­munen skal inden varighedsbegrænsningens udløb (nu revurderingstidspunktet) tage stilling til den sygemeldtes situation og træffe afgørelse om, hvorvidt sygedagpengene kan forlænges.       

Principafgørelse nr. 75-15

  • Ankestyrelsen fulgte op på dommen i bl.a. principafgørelse nr. 75-15. Det fremgår, at styrelsens hidtidige praksis havde været baseret på en retsvildfarelse, og at styrelsen og kommunerne derfor skulle tage stilling til, om der var grundlag for at genoptage sager, hvor udbetalingen var standset med tilbagevirkende kraft. Genoptagelse skulle ske på myndighedernes initiativ, hvis det ikke var en betydelig administrativ byrde at identificere sagerne. Styrelsen vurderede, at dette var tilfældet for styrelsen, og ville derfor informere om muligheden for genoptagelse på bl.a. sin hjemmeside. 

       Pligt til at finde relevante sager frem

  • Hvis en myndigheds retsanvendelse eller praksis er blevet underkendt, kan myndigheden være forpligtet til selv at finde de relevante sager frem og træffe en ny afgørelse i sagen. 
  • Hvis det er for vanskeligt at finde frem til de relevante sager, bør myndigheden i stedet informere offentligheden om muligheden for at få en tidligere afgjort sag genoptaget. Det kan f.eks. ske gennem medierne og ved opslag på myndighedens hjemmeside. 
  • Det beror på en konkret vurdering, om vanskelighederne ved at finde sagerne frem er så store, at myndigheden ikke har pligt til selv at finde dem frem. I vurderingen indgår bl.a., hvor mange sager myndigheden ville skulle gennemgå manuelt.