Her kan du møde ombudsmanden på Folkemødet

14-06-2016

Har vi en offentlig forvaltning, som vi kan have tillid til? Det spørgsmål vil politisk redaktør på Fyens Stiftstidende Elisabet Svane stille Folketingets Ombudsmand, statsrevisorerne og rigsrevisor i en debat mellem ”magtens kontrollanter” på Folkemødet på Bornholm. 

Det er dog ikke den eneste mulighed for at opleve ombudsmand Jørgen Steen Sørensen eller direktør Jonas Bering Liisberg på det kommende Folkemøde. Herunder kan du se de fire debatter, hvor ombudsmanden og direktøren deltager. 

Yderligere information om Folkemødet: www.folkemødet.dk
 

Oplysning og debat om offentlighedsloven
Tid:                         
Fredag d. 17. juni, 10.00-11.00

Arrangør:                 
Dansk Journalistforbund i samarbejde med Danske Medier

Sted:
Dansk Journalistforbund, ved Allinge Røgeri / Bibliotek

Deltagere:
Jonas Bering Liisberg, direktør, Folketingets Ombudsmand
Christian Jensen, chefredaktør, Politiken
Lars Werge, formand, Dansk Journalistforbund
Pernille Skipper, politisk ordfører, Enhedslisten
Mette Abildgaard, politisk ordfører, Konservative
Henning Thiesen, formand for offentlige chefer, DJØF

Hvad:
Folketingets Ombudsmand skal bidrage til evalueringen af nogle af de centrale paragraffer i den offentlighedslov, der trådte i kraft den 1. januar 2014. Ombudsmandens direktør belyser erfaringer, der er høstet med brugen af loven, primært reglerne om ministerbetjening og meroffentlighed. Derefter debat om loven.


Skal justitsministeren kunne give ordre til en anklager?
Tid:
Fredag d. 17. juni, 11.45-12.45

Arrangør:
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Sted:
Sverigesvejs Mødetelt ved Allinge Røgeri / Bibliotek

Deltagere: 
Jørgen Steen Sørensen, Folketingets Ombudsmand
Jan E. Jørgensen (V), medlem af Folketinget
Mikael Lyngbo, tidl. politimester, Helsinki-komitéen

Hvad:
Der findes i Europa to systemer for forholdet mellem regering og anklagemyndighed. Det hyppigste er, at anklagemyndigheden er helt uafhængig af regeringen. I Danmark er anklagemyndigheden underlagt den udøvende magt. Men bør det også være sådan fremover, er det centrale spørgsmål i denne debat. Ombudsmanden – der er tidligere rigsadvokat – indleder med et rids over problemstillingen, og debatten udspiller sig herefter mellem Mikael Lyngbo, Jan E. Jørgensen og tilhørerne.


Magtens kontrollanter debatterer tillid og forvaltning
Tid:
Fredag d. 17. juni, 15.00-17.00

Arrangør:
Statsrevisorerne

Sted:
Danchells Anlægs Mødetelt, Danchells Anlæg

Deltagere:
Elisabet Svane, Fyens Stiftstidende (moderator)
Jørgen Steen Sørensen, Folketingets Ombudsmand
Lone Strøm, Rigsrevisor
De seks statsrevisorer: Peder Larsen (SF), Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Lennart Damsbo-Andersen (S), Lars Barfoed (K) og Søren Gade (V)

Hvad:
Debatten fokuserer på kontrollanternes egen indsats. Følgende spørgsmål debatteres og besvares: Synes Folketingets kontrolorganer, at tillid er godt, men kontrol er bedre? Hvad betyder den nye offentlighedslov for tilliden til forvaltningen? Påvirker problemerne i SKAT borgernes retsfølelse og tillid til systemet? Betyder samspillet mellem politikere og embedsmænd noget for tilliden?


Retssikkerhed for enhver pris?
Tid:
Lørdag d. 18. juni, kl 16.00-17.00

Arrangør:
Kammeradvokaten

Sted:
Danchells Anlægs Mødetelt

Deltagere:
Clement Kjersgaard (ordstyrer)
Karsten Høj, advokat og medlem af Danske Advokaters bestyrelse, Elmer & Partnere
Karsten Lauritzen (V), skatteminister
Jonas Christoffersen direktør, Institut for Menneskerettigheder
Jonas Bering Liisberg, direktør, Folketingets Ombudsmand
Mette Valentin, privat socialrådgiver, Retsforbundet

Hvad:
Siden finanskrisen har der været voksende fokus på offentlige udgifter og effektivisering af det offentlige Danmark. Men er det sket på bekostning af borgernes grundlæggende retssikkerhed? Eller er der blot tale om sund prioritering? Det er et par af de spørgsmål, som Clement Kjersgaard vil stille.