Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog for nylig i den såkaldte Biao-dom, at 26-årsreglen i udlændingeloven er diskriminerende. Det skyldes, at den favoriserer danske statsborgere af etnisk dansk oprindelse og er til ugunst for danske statsborgere, som har fået deres statsborgerskab senere i livet og er af anden etnisk oprindelse end dansk.
Regeringen har meddelt, at den vil foreslå Folketinget at ophæve 26-årsreglen som opfølgning på dommen. Et lovforslag herom er sendt i høring og forventes fremsat i november i år.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har vurderet, at udlændingemyndighederne allerede nu må se bort fra 26-årsreglen, også i sager der afgøres før en eventuel lovændring. Det er de sager, som ombudsmanden gerne vil følge med i.
”Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i Biao-sagen rejser spørgsmål om de berørte borgeres retsstilling efter dansk ret indtil en eventuel lovændring. Jeg har derfor bedt Udlændingenævnet om at blive orienteret, når nævnet afgør den første sag, hvor dommen har haft betydning”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, der først herefter vil tage stilling til, om han har grundlag for at gå nærmere ind i problemstillingen.
Undtagelse i loven bortfortolkes inden lovændring
Når en person skal have sin ægtefælle til Danmark, er det en betingelse, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større, end deres tilknytning til et andet land (tilknytningskravet).
Efter ordlyden af udlændingelovens 26-årsregel er personer med særlig tilknytning til Danmark undtaget fra dette krav, f.eks. hvis de har været danske statsborgere i over 26 år. Det er denne undtagelse, som danske statsborgere efter ministeriets juridiske vurdering ikke længere kan støtte ret på, også selv om en ophævelse af undtagelsen ved lov først sker på et senere tidspunkt.
Læs Folketingets Ombudsmands brev til Udlændingenævnet her.
Læs Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets brev af 27. juni 2016 til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg her.
Yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52
Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12
FAKTA
- Efter § 9, stk. 7, i udlændingeloven skal ægtefællers eller samleveres samlede tilknytning til Danmark være større end deres samlede tilknytning til et andet land (tilknytningskravet). I 2004 blev der imidlertid indført en undtagelse til tilknytningskravet, således at personer, der har været statsborgere i 28 år (nu 26 år), og personer, der er født og opvokset i Danmark eller kommet hertil som børn og har opholdt sig lovligt i Danmark i 26 år, ikke skal opfylde tilknytningskravet.
- Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 24. maj 2016 dom i klagesagen Biao mod Danmark. Dommen fastslår, at 28-årsreglen (nu 26-årsreglen) i udlændingelovens § 9, stk. 7, er diskriminerende og dermed i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 (forbud mod diskrimination) sammenholdt med artikel 8 (retten til familieliv).
- I brev af 27. juni 2016 har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet orienteret Folketingets Udlændinge-, Integrations og Boligudvalg om behandlingen af konkrete sager om ægtefællesammenføring efter Menneskerettighedsdomstolens dom i Biao-sagen. Ministeriet mener, at der må ses bort fra 26-årsreglen, indtil der måtte blive vedtaget nye lovregler på området.
- Institut for Menneskerettigheder har rejst kritik af denne forståelse og praksis i en nyhed af 6. juli 2016 og har gjort Folketingets Ombudsmand opmærksom på sagen.
- Sager om familiesammenføring behandles af Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet (klageinstans).