En borger klagede til et stift over en sognepræst. Stiftet sendte klagen i høring hos sognepræsten, som herefter sendte en udtalelse til stiftet. Borgeren bad om aktindsigt i udtalelsen, hvilket stiftet afviste. Stiftets afgørelse blev stadfæstet af Kirkeministeriet, som fandt, at borgeren ikke var part i den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrørte, og at anmodningen derfor skulle behandles efter reglerne i offentlighedsloven.
Kirkeministeriet afviste at give borgeren aktindsigt efter offentlighedslovens § 8 om egenacces under henvisning til, at sognepræstens udtalelse indgik i en personalesag, som ikke var omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 21, stk. 2. Ministeriet anførte bl.a., at en offentligt ansat kan få egen-acces i sin egen personalesag, men at man ikke kan få indsigt i andres personalesager.
Ombudsmanden kunne ikke tilsidesætte Kirkeministeriets vurdering af, at borgeren ikke var part i den pågældende klagesag. Ombudsmanden fandt imidlertid, at retten til egenacces efter offentlighedslovens § 8 i personalesager omfattet af § 21, stk. 2, ikke kun gælder for den ansatte selv, men også for andre, hvis personlige forhold omtales i personalesagen. Ombudsmanden lagde i den forbindelse vægt på ordlyden af bestemmelserne i offentlighedslovens § 8 og § 21, stk. 2, bestemmelsernes forarbejder og de hensyn, som ligger bag reglerne om egenacces.
Ombudsmanden fandt endvidere, at det var beklageligt, at Kirkeministeriet ikke forud for afgørelsen af borgerens anmodning om aktindsigt havde indhentet det dokument, som borgeren havde fået afslag på aktindsigt i.
Ombudsmanden henstillede til Kirkeministeriet at genoptage aktindsigtssagen og træffe en ny afgørelse om aktindsigt.
(Sag nr. 23/03535)