På baggrund af tilsynsbesøg på to sikrede døgninstitutioner rejste ombudsmanden en sag af egen drift over for Region Midtjylland med inddragelse af ressortministeriet om anvendelsen af visse pædagogiske tiltags overensstemmelse med voksenansvarsloven.
Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at anvendelsen af et ”pædagogisk udviklingsforløb”, som det var beskrevet af regionen, ikke lå ud over, hvad der kunne fastsættes som en passende reaktion over for et barn eller en ung ved overtrædelse af reglerne i en obligatorisk husorden.
Ombudsmanden henstillede imidlertid til regionen at sikre, at anvendelsen af sådanne udviklingsforløb alene skete som en passende reaktion på overtrædelse af den obligatoriske husorden i overensstemmelse med regionens beskrivelse af praksis, herunder at barnet eller den unge under forløbet som udgangspunkt ikke var afsondret fra de øvrige børn og unge.
Ombudsmanden fandt ligesom ministeriet, at en ”time out” under de omstændigheder, der var oplyst af regionen, kunne anvendes som en reaktion ved overtrædelse af reglerne i en obligatorisk husorden i en kort, afgrænset periode, men at afsondring i et længere tidsrum ville kræve en særskilt lovhjemmel. Han henstillede til regionen at sikre, at ”time out” alene blev anvendt som beskrevet af regionen, og at afsondring fra fællesskabet alene skete kortvarigt.
Ombudsmanden fandt også, at et krav om, at et barn eller en ung skulle bruge en kaldeknap for at forlade sit værelse om dagen, fik karakter af et opholdspåbud, idet barnet eller den unge var henvist til at forblive på sit værelse, indtil vedkommende kunne få tilladelse til at forlade det. Det måtte anses for at være et indgreb af en sådan intensitet, at det krævede særskilt lovhjemmel. Ombudsmanden henstillede derfor til regionen at sikre, at der ikke blev stillet sådanne krav om brug af kaldeknap, og at det i både den skriftlige og mundtlige kommunikation fremstod tydeligt for de anbragte børn og unge, at der ved brug af kaldeknap om dagen var tale om en frivillig ordning.
(Sag nr. 22/00508)