UNDERSØGELSENS AFGRÆNSNING, TILRETTELÆGGELSE OG GENNEMFØRELSE
Den 22. december 1997 skrev jeg til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn at jeg efter bestemmelsen i ombudsmandslovens § 17, stk. 2, havde besluttet at gennemføre et egen drift-projekt vedrørende Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Det var hensigten at undersøgelsen skulle omfatte 60 sager afgjort af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, heraf 30 sager hvor nævnet har truffet beslutning om at en sundhedsperson har tilsidesat gældende normer (har begået fejl), og 30 sager hvor nævnet ikke har truffet en sådan afgørelse. Den 3. februar 1998 afholdt jeg et møde med repræsentanter for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. På mødet aftalte jeg undersøgelsens nærmere tilrettelæggelse af afgrænsning med Patientklagenævnet, herunder hvorledes de 60 sager som skulle indgå i undersøgelsen, skulle udvælges.
Jeg modtog herefter fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn den 9. februar 1998 sagsakterne i 10 sager, heraf 5 sager med kritik og 5 sager uden kritik. Ved kritik forstås såvel overtrædelse af autorisationslov som anden kritik.
Efter en foreløbig gennemgang af de først modtagne sager var det min opfattelse at sager som de modtagne ville være velegnede til at indgå i et egen drift-projekt. Bl.a. af ressourcemæssige grunde satte jeg dog undersøgelsen i bero.
Senere aftalte jeg med Patientklagenævnet at de modtagne sager skulle ombyttes med sager som var afsluttet på et senere tidspunkt.
Den 3. maj 2001 meddelte jeg Patientklagenævnet at jeg nu ville genoptage egen drift-projektet, og at jeg i den forbindelse – i overensstemmelse med det tidligere aftalte – ville bede om at få 60 nye sager til gennemsyn, sammensat efter følgende kriterier:
20 sager hvor klagen angår læger, og hvori Patientklagenævnet er nået til at vedkommende sundhedsperson har tilsidesat gældende normer (har begået fejl),
10 sager hvor klagen angår andre sundhedspersoner end læger, og hvori Patient-klagenævnet er nået til at vedkommende sundhedsperson har tilsidesat gældende normer (har begået fejl),
20 sager hvor klagen angår læger, og hvori nævnet ikke har udtalt kritik eller i øvrigt har truffet afgørelse om en sanktion, og
10 sager hvor klagen angår andre sundhedspersoner end læger, og hvori nævnet ikke har udtalt kritik eller i øvrigt truffet afgørelse om en sanktion.
Jeg bad om at sagerne i hver af grupperne a) til d) blev udvalgt blandt sager som nævnet har afsluttet inden den 1. april 2001, og hvori klageren ikke har begæret genoptagelse eller der i øvrigt fortsat er uekspederede henvendelser, idet sagerne skulle udtages i omvendt kronologisk orden efter afslutningstidspunkt indtil der er fundet det antal sager i hvert af grupperne a) til d), som det fremgår ovenfor.
Jeg modtog herefter fra Patientklagenævnet den 6. juni 2001 60 sager. Af kapitel 3.A nedenfor fremgår hvorledes de 60 sager er sammensat.
De 60 sager er afsluttet af Patientklagenævnet i perioden fra 13. februar 2001 til 30. marts 2001. 3 af sagerne er afsluttet i februar 2001 og 57 i marts 2001, heraf 48 i perioden 20.-30. marts 2001 (10 sager den 20. marts, 6 sager den 21. marts, 2 sager den 23. marts, 5 sager den 28. marts, 2 sager den 29. marts og 23 sager den 30. marts 2001).
I 50 af de 60 sager har vedkommende embedslægeinstitution forbehandlet sagen (sagerne 01-40, 45, 49 og 51-58) , og 3 af Patientklagenævnets sager (sagerne 12, 43 og 45) er rejst ved indberetning fra Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen har ikke omfattet sagsbehandlingen hos embedslægeinstitutionerne og Sundhedsstyrelsen.
Den 20. december 2001 sendte jeg Sundhedsvæsenets Patientklagenævn min foreløbige rapport om undersøgelsen af sagerne. I fremsendelsesskrivelsen anførte jeg bl.a. at hvis nævnet måtte ønske dette, deltog man gerne herfra i et møde om rapporten inden Sundhedsvæsenets Patientklagenævn afgiver sin udtalelse. Et sådant møde blev afholdt den 25. januar 2002.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn afgav på baggrund heraf en udtalelse af 15. februar 2002. Patientklagenævnets bemærkninger er gengivet de steder i rapporten bemærkningerne vedrører. Derudover er udtalelsen i sin helhed optaget som bilag 2 til rapporten.
Læs undersøgelsen i Retsinformation