FOB 06.254

Skuespilleruddannelsen. Krav om forhåndsgodkendelse af optræden der ikke er en del af undervisningen

01-01-2006

Af en vejledning om optagelse på Statens Teaterskole fremgik at skolen skulle forhåndsgodkende de studerendes medvirken i skuespil(optræden) som ikke var en del af undervisningen.

Ombudsmanden bad teaterskolen og Kulturministeriet om at overveje ordningen i forhold til grundlovens og den europæiske menneskerettighedskonventions bestemmelser om ytringsfrihed.

Ombudsmanden lagde til grund at de studerendes optræden måtte anses for en "ytring". Kravet om forhåndsgodkendelse skulle derfor vurderes i relation til censurforbudet i grundlovens § 77 og de særlige retsforhold, anstaltsforhold, der kan begrunde en begrænset afvigelse fra beskyttelsen i § 77. 

Ombudsmandens udtalte at det må anses for meget tvivlsomt om teaterskolens begrundelse for ordningen med forhåndsgodkendelse kan hjemle en sådan begrænsning af de studerendes beskyttelse i grundlovens § 77.

Ombudsmanden henstillede derfor til Kulturministeriet at sørge for at forhåndsgodkendelsesordningen ikke blev opretholdt på det foreliggende grundlag.

(J.nr. 2004-3970-7549).