En retshjælp klagede på vegne af en kvinde over kommunens og det sociale nævns afgørelse om at nedsætte boligstøtten og om at kræve for meget udbetalt boligstøtte tilbage. Afgørelsen var begrundet med at kommunen og det sociale nævn vurderede at kvinden havde et samliv med sin mand selv om han var frameldt kvindens adresse.
Ombudsmanden udtalte at der var nogen bevismæssig usikkerhed om hvorvidt kvinden havde et samliv med sin mand. Da spørgsmålet forelå overordentlig veloplyst for det sociale nævn, og da bevisvurderingen ikke kunne betragtes som ukorrekt eller uholdbar, mente ombudsmanden ikke han havde grundlag for at kritisere vurderingen.
Ombudsmanden mente ikke han havde grundlag for at kritisere at der ikke var blevet afholdt indenretlig afhøring af kvinden efter retsplejelovens § 1018, da afholdelse af et sådant forhør måtte anses for stridende mod hidtidig praksis.
Ombudsmanden anså det derimod for tvivlsomt om oplysningerne berettigede myndighederne til at antage at kvinden havde modtaget boligstøtte mod bedre vidende eller havde afgivet urigtige oplysninger. Ombudsmanden henstillede derfor til det sociale nævn at det genoptog sagen og tog stilling til om kvinden kunne anses for at opfylde de subjektive betingelser for at blive pålagt et krav om tilbagebetaling.
Ombudsmanden kritiserede at kommunen ikke havde partshørt kvinden inden afgørelsen blev truffet. Endvidere kritiserede ombudsmanden at kommunen traf ny afgørelse i sagen uagtet at retshjælpen havde søgt om partsaktindsigt. (J.nr. 2000-3485-083).