FOB 87.206

Lønreduktion ved nyt arbejde efter stillingsnedlæggelse med efterløn

01-01-1987

En lærer, der i forbindelse med en amtskommunal stillingsnedlæggelse modtog efterløn i en 2-årig periode, klagede over, at hun under et job i efterlønsperioden som lærervikar i folkeskolen alene fik udbetalt forskellen mellem vikarlønnen og efterlønnen (differenceløn). 

Over for Finansministeriet, Lønnings- og Pensionsdepartementet, udtalt, at jeg måtte finde det utilfredsstillende, at praksis med hensyn til differencelønsprincippets anvendelse endnu ikke er udformet i generelle, offentligt bekendtgjorte regler. Udtalt, at jeg gik ud fra, at Lønnings- og Pensionsdepartementet ville tage nærmere stilling til hjemmelsspørgsmålene på forskellige områder og - om nødvendigt - til hjemlen for regulering af lønforhold på områder, hvor der ikke findes særlig lovhjemmel eller (tilsvarende) aftalemæssigt grundlag.  

(J. nr. 1985-822-70).