FOB 86.99

Landbrugsministeriet undladt vejledning om byggemulighed i landbrugssag

01-01-1986

Landbrugsministeriet havde givet A misledende oplysninger om hendes retlige muligheder for at bebygge sin landbrugsejendom. A blev først under ombudsmandens behandling af sagen klar over, at hun i en periode havde haft mulighed for at bebygge ejendommen. 

Kritiseret, at landbrugsministeriet, der måtte være klar over A's misforståelse, ikke havde givet A nærmere vejledning om retstilstanden ved en af de mange anledninger, sagen gav, men tværtimod - som noget tydede på - bevidst havde søgt at holde A i uvidenhed om hendes adgang til at bebygge ejendommen. 

Udbedt mig underretning om, hvad ministeriet herefter agtede at foretage sig. 

(J. nr. 1985-992-54).