Ikke fundet grundlag for at kritisere, at miljøankenævnet havde berigtiget en fejlagtig afvisning af en zonelovsklage fra naturfredningsforeningen og taget sagen under realitetsbehandling. Den oprindelige afvisning skyldtes, at nævnet ikke var bekendt med, at der telefonisk var klaget rettidigt til amtskommunen. I min vurdering indgik, at amtskommunen straks havde underrettet ejerens hustru om den telefoniske klage, og at berigtigelsen skete i løbet af forholdsvis kort tid.
(J. nr. 1986-1627-141).