FOB 86.60

Afskedigelse af tjenestemand på grund af uegnethed

01-01-1986

Udtalt, at indenrigsministeriets grundlag for afskedigelse af en tjenestemand under henvisning til »uegnethed« måtte anses for noget usikkert, navnlig fordi den negative vurdering af tjenestemandens kvalifikationer var fremkommet mindre end et år efter, at vedkommende var blevet ansat som tjenestemand. 

Blandt andet henset hertil fundet det betænkeligt, at hverken tjenestemanden eller hendes forhandlingsberettigede organisation ved høringerne forud for afskedigelsen modtog en nærmere redegørelse for baggrunden for den påtænkte afskedigelse, jfr. tjenestemandslovens § 31, stk. 1. 

Henstillet til indenrigsministeriet at meddele klageren, hvad ministeriet på det nu foreliggende grundlag agtede at foretage sig. 

(J. nr. 1985-579-40).