FOB 82.267

Inhabilitet ved besættelse af rektorstilling

01-01-1982

Udtalt over for undervisningsministeriet, at der i en konkret sag havde foreligget omstændigheder, der var egnede til at skabe et sådant modsætningsforhold, at ministeriet burde have anset den daværende rektor for et privat seminarium for inhabil i hans egenskab af sekretær for seminariets forretningsudvalg for så vidt angik dettes behandling af den ene af ansøgningerne til den ledige stilling som rektor for seminariet. Min tilkendegivelse over for ministeriet blev ikke formuleret som en kritik af ministeriet. 

Det burde endvidere have været tilkendegivet, at en indsigelse fra den pågældende ansøger vedrørende forretningsudvalgets habilitet burde have været forelagt bestyrelsen forud for dennes beslutning om rektoransættelsen og ikke have været besvaret (foreløbigt) af formanden for bestyrelsen, der var medlem af forretningsudvalget. 

(J. nr. 1982-500-70).