Et statsamt havde afslået en ansøgning fra en fader om samkvemsret med sit barn. Efter klage fra faderen traf justitsministeriet afgørelse om at tillægge faderen samkvemsret uden forinden at underrette moderen om, at faderen havde indgivet klage til ministeriet. Efter anmodning fra moderen genoptog justitsministeriet behandlingen af sagen.
Kritiseret, at ministeriet afslog at imødekomme en anmodning fra moderen om at tillægge genoptagelsen opsættende virkning for samkvemsrettens udøvelse uden samtidig at præcisere, hvad dette nærmere indebar.
(J. nr. 1982-97-63).