En tjenestemand var blevet afskediget med ordinær svagelighedspension efter tjenestemandspensionsloven. Han blev senere tilkendt den mellemste invalidepension efter invalidepensionsloven med virkning fra et tidspunkt, der lå efter afskedigelsestidspunktet. Han fandtes derfor ikke berettiget til kvalificeret svagelighedspension efter tjenestemandspensionsloven.
Rettet henvendelse til den sociale ankestyrelse med spørgsmål, om ikke det var rigtigst at tilkende den pågældende den mellemste invalidepension fra et tidligere tidspunkt. (Dette ville åbne mulighed for, at den pågældende blev tillagt kvalificeret svagelighedspension efter tjenestemandspensionsloven).
(J. nr. 1982-75-051).