Når man som forælder skal gennemgå en børnesagkyndig undersøgelse i forbindelse med en sag i Familieretshuset, har man som udgangspunkt ret til at have en bisidder med. Familieretshuset har nu efter henvendelser fra ombudsmanden taget initiativ til at sikre, at de psykologer, der foretager undersøgelserne, er opmærksomme på denne ret.
Sagen udspringer af klager til ombudsmanden over manglende mulighed for at benytte en bisidder, idet Familieretshuset ikke forholdt sig til tilfælde, hvor en psykolog nægtede parterne at have en bisidder med ved en børnesagkyndig undersøgelse.
Efter henvendelse fra ombudsmanden svarede Familieretshuset i december 2021, at det i et nyhedsbrev til de selvstændige psykologer vil henlede opmærksomheden på retten til bisidder, og at Familieretshuset vil følge op på emnet i foråret 2022 under erfaringsudvekslingsmøder med psykologerne.
Familieretshuset oplyste endvidere, at standardkontrakten med psykologerne var blevet tilrettet således, at retten til bisidder nu fremgår af kontrakten med den enkelte psykolog, som også i kontrakten bliver forpligtet til at informere parterne om denne ret.
Ombudsmanden har på den baggrund meddelt Familieretshuset, at han ikke foretager sig mere i sagen.
Læs Familieretshusets seneste brev her.
Læs ombudsmandens svar her.
Yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12
FAKTA
Retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre
Den, der er part i en sag, kan som udgangspunkt på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen udtrykker et grundlæggende princip om, at parten i almindelighed har ret til selv at vælge, om og i givet fald hvordan han eller hun ønsker at lade sig repræsentere eller bistå over for forvaltningen. Dette gælder dog ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.
Se nærmere om retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre i overblik #6 i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside.
Se også pkt. 5 i vejledning nr. 9256 af 20. marts 2019 om børnesagkyndige undersøgelser.
Familieretshuset
Familieretshuset blev oprettet ved lov den 1. april 2019 og overtog ved lovens ikrafttræden opgaver fra Statsforvaltningen, der samtidig blev nedlagt.
Familieretshuset behandler sager om bl.a. forældremyndighed, bopæl og samvær efter reglerne i forældreansvarsloven.
Afgørelserne træffes enten af Familieretshuset eller af familieretten efter Familieretshusets oplysning af sagen. Familieretshusets afgørelser kan indbringes for familieretten.
Ombudsmandens behandling af klager på det familieretlige område
Familieretten – dvs. domstolene – er som ovenfor nævnt enten 1. instans eller klageinstans på det familieretlige område. På den baggrund, og fordi domstolene efter ombudsmandslovens § 7, stk. 2, ikke er omfattet af ombudsmandens virksomhed, behandler ombudsmanden ikke klager over afgørelser på det familieretlige område.
Ombudsmanden behandler således kun klager over Familieretshusets sagsbehandling og sagsbehandlingstid. Det gælder dog ikke klager over den del af Familieretshusets sagsbehandling, som kan have (haft) indflydelse på sagens afgørelse, f.eks. Familieretshusets oplysning af sagen.
Generelt om ombudsmandens behandling af klager
Ombudsmanden kan behandle klager ved bl.a. at iværksætte en egentlig undersøgelse med høring af de relevante myndigheder.
Ombudsmanden hjælper imidlertid ofte også borgerne på anden måde. Det kan f.eks. være ved at sende en klage videre til klageinstansen på området eller ved at sende den retur til den myndighed, der er klaget over, for at klageren kan få en uddybende begrundelse for afgørelsen. Det kan også være, at ombudsmanden hjælper den, der har klaget, med at få myndigheden til at tage stilling til et konkret klagepunkt, f.eks. om der kan dispenseres fra en klagefrist, der ikke er overholdt. Eller ombudsmanden kan hjælpe klageren med at få fremhævet de vigtigste argumenter, så klagen fremstår mere tydelig for myndigheden.