Den 8. november 2022 afholder ombudsmanden en konference om anbragte børn og unges rettigheder. Konferencen afholdes i anledning af Ombudsmandens Børnekontors 10-årsjubilæum.
Konferencen finder sted på Christiansborg i Fællessalen. Her vil oplægsholdere kaste lys over anbragte børn og unges rettigheder fra forskellige vinkler. Der vil deltage en bred vifte af gæster fra organisationer, myndigheder mv., der har berøring med området.
Hvis man ønsker at deltage i konferencen, bedes man tilmelde sig på forhånd, da der er et begrænset antal åbne pladser.
Programmet for konferencen:
Kl. 10.00 Kaffe
Kl. 10.30 Velkomst
v/formand for Retsudvalget, Morten Dahlin
Kl. 10.40 Erfaringer fra Børnekontorets tilsyn: Hvornår går indgreb for langt?
v/Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger
Kl. 10.55 Spørgsmål
Kl. 11.00 Hvordan sikres overholdelse af voksenansvarsloven, og er der brug for et kulturskifte i synet på magtanvendelser og rømninger?
v/formand for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen
Kl. 11.15 Spørgsmål
Kl. 11.20 Pause
Kl. 11.45 Muligheder og udfordringer i forhold til anbragte børn og unges rettigheder set fra et kommunalt perspektiv
v/social- og handicapchef i Egedal Kommune, Tine Vesterby Sørensen
Kl. 12.00 Spørgsmål
Kl. 12.05 Anbragte børn har ret til en god skolegang
v/forkvinde for Børnerådet, Puk Elgård
Kl. 12.20 Spørgsmål
Kl. 12.25 Ingen børn skal svigtes i 2030
v/direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl
Kl. 12.40 Spørgsmål
Kl. 12.45 Opsamling
v/ordstyrer, Niels Krause-Kjær
Kl. 12.55 Afslutning
v/Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger
Praktiske oplysninger vedrørende tilmelding
Tilmelding til konferencen skal ske senest onsdag den 5. oktober 2022 til svar@ombudsmanden.dk, att.: Jeanette Hansen.
Gæster, som ikke har adgangskort til Christiansborg, skal beregne ekspeditionstid ved adgangskontrollen, og der vil kun være adgang for gæster, som på forhånd er tilmeldt og har modtaget en bekræftelse på deltagelse. Da der er et begrænset antal pladser i Fællessalen, kan vi desværre ikke garantere, at alle tilmeldte kan deltage. Der vil blive udsendt besked om deltagelse senest i uge 41.
Spørgsmål vedrørende konferencen kan stilles til områdechef Susanne Veiga på tlf. 33 13 25 12.