FOB 83.185

Besættelse af avancementsstilling i statens luftfartsvæsen

01-01-1983

Udtalt over for ministeriet for offentlige arbejder, at hensynet til at sikre allerede ansatte tjenestemænd en vis fortrinsstilling ved besættelsen af avancementsstillinger efter min opfattelse i det højeste kunne tillægges betydning for det endelige valg mellem to eller flere ansøgere, hvis kvalifikationer i øvrigt var bedømt som i alt væsentligt ligeværdige. 

Endvidere udtalt over for ministeriet, at jeg ikke kunne anse det for godtgjort, at ministeriet og luftfartsdirektoratet ved besættelsen af en tjenestemandsstilling under statens luftfartsvæsen havde opfyldt den i tjenestemandsloven forudsatte pligt til forud for besættelsen af stillingen at skønne over, hvilken af ansøgerne der var den bedst kvalificerede. 

(J. nr. 1981-1487-50).