Udtalt over for boligstyrelsen, at jeg fandt det mest nærliggende at fortolke bestemmelsen i boligydelseslovens § 18, hvorefter andelsbeviser »stilles som sikkerhed« for tilbagebetaling af den boligydelse, som andelshaveren modtager som lån, i overensstemmelse med den ordning, der blev administreret på grundlag af boligsikringslovens § 36, og hvorefter der var mulighed for at anse kravet om sikkerhedsstillelse som opfyldt uden deponering hos kommunen af selve andelsbeviset.
Henstillet til boligstyrelsen at ændre boligydelsescirkulæret i overensstemmelse hermed.
Anmodet boligstyrelsen om underretning om eventuelle overvejelser vedrørende ændring af enten loven om andelsboligforeninger eller boligydelseslovens § 18, således at det udtrykkeligt fastslås, at andelshavere er berettiget til - uafhængig af vedtægtsbestemmelser - at foretage den deponering af andelsbeviser, som er omtalt i § 18.
(J. nr. 1980-1061-053).