Udtalt over for social- og sundhedsforvaltningen i Brande kommune, at en afgørelse om ydelse af personligt tillæg (til folkepension) til brændselshjælp hvilede på et urigtigt retligt grundlag, for så vidt afgørelsen var baseret på en intern regel i forvaltningen om en bestemt indtægtsgrænse som betingelse for tildeling af personligt tillæg (til brændselshjælp).
Rettet henvendelse til socialministeriet vedrørende spørgsmålet om tilvejebringelse af større ensartethed i kommunernes praksis med hensyn til bevilling af hjælp til pensionister.
(J. nr. 1980-399-050).