Den 9. juli 2004 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 27. april 2004 af rådhuset i Århus Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning mv. med hensyn til forskellige forhold.
Jeg modtog med brev af 20. december 2004 kommunens udtalelser.
Jeg skal herefter meddele følgende:
Ad punkt 3. Generelle forhold vedrørende Århus Kommune og rådhuset
Med henvisning til Århus Kommunes handlingsplan for tilgængelighed henviste jeg til at planen også indeholder en målsætning om at bevægelseshæmmede uden besvær skal kunne bruge bl.a. offentlige bygninger i Århus Kommune.
Under inspektionen blev spørgsmålet om initiativer på baggrund af handlingsplanen i relation til rådhuset i Århus Kommune ikke drøftet eller nærmere belyst. Så vidt jeg kunne forstå, var der ikke siden opførelsen af rådhuset i 1939-41 foretaget en systematisk gennemgang af rådhuset med henblik på at kortlægge de behov for ændringer der måtte være af hensyn til bevægelseshæmmede og i øvrigt ansatte og besøgende med et handicap. I hvert fald måtte jeg konstatere at der stort set ikke siden opførelsen i 1939-41 var gennemført bygningsmæssige ændringer af rådhuset for at tilgodese bl.a. bevægelseshæmmedes behov.
Jeg måtte under inspektionen konstatere mange uhensigtsmæssigheder som afspejler at der tilsyneladende ikke på noget tidspunkt – også på trods af handlingsplanen – er foretaget en systematisk gennemgang af rådhuset med henblik på at afdække og om muligt afhjælpe de åbenbare tilgængelighedsproblemer der er i rådhuset.
Jeg opfordrede Århus Kommune til – ud over at forholde sig til de specifikke forhold som jeg har behandlet nedenfor – at foretage en sådan mere systematisk gennemgang.
Århus Kommune har ikke direkte forholdt sig til opfordringen som jeg herved gentager idet jeg anmoder kommunen om at oplyse hvorledes kommunen forholder sig til opfordringen.
Ad punkt 4.1.1. og 4.1.2. Handicapparkeringspladserne ved hovedindgangen på Rådhuspladsen og ved indgangen på Park Allé
Jeg henviste til at handicapparkeringspladsen på Rådhuspladsen er markeret ved et skilt på en stander. Skiltet er holdt i mørke farver. Handicapparkeringspladsen er ikke afstribet, men afmærket ved to messingplader som ligger plant med chausséstenene. Pladerne har piktogrammer af kørestolsbrugere.
Jeg gik ud fra at skiltets og afmærkningens udformning var bestemt af æstetiske hensyn og bemærkede at de mørke farver ikke er hensigtsmæssige da de falder i ét med omgivelserne og derfor kan være svære at se. Jeg gik ud fra at Århus Kommune ville overveje at gøre skiltningen og afmærkningen af parkeringspladsen mere synlig. En sådan forbedring kunne efter min vurdering ske under hensyntagen til arealets nuværende æstetik. Jeg bad om underretning om hvad kommunens overvejelser gav anledning til.
Århus Kommune har oplyst at handicapparkeringspladsen blev etableret for få år siden i samråd med de lokale handicaporganisationer. Markeringen af parkeringspladsen med små skilte i bronze var udført i samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og kommunen. Kommunen finder at skiltningen er smuk set i forhold til de fredede omgivelser. Det er kommunens opfattelse at brugerne i det daglige respekterer handicapparkeringspladsen. Hvis der skulle opstå problemer, vil kommunen på ny vurdere skiltningen.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ved en simpel opmåling blev handicapparkeringspladsen på Rådhuspladsen målt til at være ca. 3,2 meter bred. Og pladsen ved indgangen ved Park Allé blev ved en simpel måling målt til 2,3 meter i bredden. Jeg henviste til at parkeringspladserne således ikke levede fuldt ud op til anbefalinger fra Dansk Center for Tilgængelighed hvorefter handicapparkeringspladser bør måle mindst 3,5 meter i bredden. Jeg henstillede til kommunen at undersøge om pladserne lever op til de nævnte krav, og for så vidt dette ikke var tilfældet, at bringe pladserne i overensstemmelse hermed. Jeg bad om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.
Århus Kommune har oplyst at handicapparkeringspladserne vil blive udvidet til 3,5 meter i bredden.
Jeg tager det oplyste til efterretning.
Jeg henviste til at parkeringspladsen på Rådhuspladsen og handicapparkerings-pladsen ved indgangen på Park Allé er belagt med chaussésten overalt. Dette betyder at kørestolsbrugere skal tilbagelægge afstanden fra handicapparkeringspladserne til indgangne på chaussésten. Jeg henviste til at belægningen på parkeringspladserne er tilstrækkelig tæt og jævn til at man kan køre på arealet med en kørestol, men at visse typer af handicaplifte kan sætte sig fast i belægningen således at liften ikke kan slås helt ned. Belægningen på parkeringspladserne kan således vanskeliggøre eller umuliggøre anvendelsen af parkeringspladserne for handicappede med en sådan lift. Dette vil normalt ikke være et problem for handicapbiler med lift på siden idet udstigning da vil kunne ske på fortovet som er tilstrækkelig jævnt, men kan være et problem for biler med lift bagtil.
Jeg gik ud fra at kommunen ville overveje eventuelle muligheder for at udjævne den nuværende belægning eller udskifte belægningen på og omkring handicapparkeringspladserne med en jævn belægning som ikke giver problemer for de nævnte typer af handicaplifte. Jeg bad om underretning om udfaldet af kommunens overvejelser.
Århus Kommune har oplyst at kommunen er bekendt med at belægningen med chaussésten ikke frembringer den samme jævnhed som en flisebelægning. Kommunen vil – såfremt det er muligt – integrere flisebelægning i områderne ved handicapparkeringspladsen.
Jeg har noteret mig det anførte og udbeder mig underretning om hvad der sker vedrørende dette spørgsmål.
Ad punkt 4.2.1. Hovedindgangen
Jeg henviste til at rampen ved hovedindgangen på Rådhuspladsen er for stejl i forhold til krav i Bygningsreglementet fra 1995 og i forhold til krav stillet af Dansk Standard. Jeg bemærkede at indgangspartiets udformning og omgivelser mv. efter min umiddelbare opfattelse ikke gør det realistisk at stille krav om en forbedring af rampen ved hovedtrappen uanset at den ikke er velegnet for selvhjulpne kørestolsbrugere. Henset til at der altid kan tilkaldes en rådhusbetjent som vil være behjælpelig, meddelte jeg at jeg ikke foretog yderligere vedrørende rampen idet jeg gik ud fra at kommunen ved eventuelle ændringer af forpladsen vil være opmærksom på den problematiske adgangsvej for kørestolsbrugere.
Århus Kommune har oplyst at rampeforløbet vil blive søgt ordnet hvis det bliver aktuelt at ombygge forpladsen.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Indgangen består af to sæt dobbelte indfattede glasdøre der omgiver et vindfang. Dørene er brede. Dørene åbner udad, og den nødvendige trækkraft blev med en almindelig fiskevægt målt til ca. 4-4,5 kg. På tidspunktet for inspektionen stod den inderste dør åben med en kile i.
Jeg henviste til at en del kørestolsbrugere og andre handicappede vil have vanskeligt ved at åbne dørene ved egen kraft. En del handicappede vil slet ikke kunne åbne dørene ved egen kraft. Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at alle typer manuelt betjente døre skal kunne åbnes ved hjælp af en trækkraft på højst 2,5 kilo.
Jeg henstillede til kommunen om at undersøge mulighederne for at gøre dørene lettere at åbne. Jeg bad om underretning om hvad min henstilling gav anledning til.
Århus Kommune har oplyst at kommunen vil undersøge hvilke tekniske muligheder der er som kan lette betjeningen af døren. Hvis det er muligt vil kommunen integrere eldrevne døråbnere.
Jeg har noteret mig det oplyste og udbeder mig underretning om hvad kommunens undersøgelser fører til.
Området umiddelbart indenfor i rådhushallen ligger lavere end resten af etagen. Der er en kant rundt på tre sider med tre trin op. Ved siden af betjentskranken fører en rampe op til selve rådhushallen. Der ligger en kokosmåtte med kort luv foran rampen.
Jeg henviste til at rampen er meget stejl og redegjorde nærmere for de nugældende krav og anbefalinger til ramper. For så vidt angår denne rampe syntes der at være muligheder for at udjævne hældningen. Jeg henstillede til kommunen at udjævne hældningen, f.eks. ved at forlænge rampen. Jeg bad om underretning om hvad min henstilling gav anledning til.
Århus Kommune har bekræftet at rampen er for stejl i forhold til nutidige forhold. Kommunen mener imidlertid ikke at det er muligt at ændre rampen uden på afgørende vis at gribe ind i Trafikhallens æstetiske udtryk. Kommunen har henvist til at rampen er placeret umiddelbart ved siden af en døgnbemandet vagtloge hvis mandskab altid gerne står til rådighed med hjælp.
Jeg har ikke præcist kendskab til rampens hældning, men jeg husker – og har noteret den – som en meget stejl rampe. For bevægelseshæmmede (f.eks. kørestolsbrugere) er det af afgørende betydning så vidt muligt at være selvhjulpne og ikke skulle anmode om hjælp til at færdes. Specielt ved dette centrale adgangssted til rådhusets lokaler – der også fører til byrådssalen – er det efter min opfattelse meget problematisk (blot) at henvise til at der er personale til stede som kan tilkaldes, og som er indstillet på at yde hjælp til bevægelseshæmmede til at forcere rampen. Hertil kommer at kravene (de nutidige) til rampens hældningsgrad ikke alene sigter til vanskeligheder med at komme op ad rampen. Nedkørslen kan udgøre en vis fare bortset fra at det kan opfattes som ydmygende for en bevægelseshandicappet med sin kørestol at skulle "suse" ud i forhallen ved nedkørslen med relativ høj hastighed. Jeg bemærker hertil at der ikke ved det sted hvor nedkørslen påbegyndes, umiddelbart ses at være mulighed for (på en værdig måde) at tilkalde vagtpersonale til hjælp. Også på den baggrund henstiller jeg til Århus Kommune – eventuelt sammen med Kulturarvsstyrelsen – på ny at overveje hvorledes adgangsforholdene her kan gøres acceptable for bevægelseshæmmede.
Ad punkt 4.2.2. Indgangen på Park Allé
Den nødvendige trækkraft ved døren ved indgangen på Park Allé blev med en almindelig fiskevægt målt til ca. 2,5 henholdsvis 3 kg.
Med henvisning til det som jeg havde anført om indgangspartiet ved hovedindgangen, henstillede jeg til kommunen nærmere at undersøge hvilken trækkraft der er nødvendig for at åbne dørene, og såfremt denne afviger væsentligt fra centerets anbefalinger, om at undersøge mulighederne for at gøre dørene lettere at åbne. Jeg bad om underretning om hvad min henstilling gav anledning til.
Århus Kommune har oplyst at kommunen vil undersøge hvilke tekniske muligheder der er som kan lette betjeningen af dørene. Hvis det er muligt, vil kommunen integrere eldrevne døråbnere.
Jeg har noteret mig det oplyste og udbeder mig underretning om hvad kommunens undersøgelse fører til.
Ad punkt 4.3.2. Skranke/modtagelsesområdet i Kommune Information og Hovedkassen
Umiddelbart ved siden af indgangen på Park Allé ligger Kommune Information og Hovedkassen. Der er indgang gennem en dobbelt glasdør lige ved siden af indgangspartiet. Dørene er svingdøre som kan åbne begge veje. Den nødvendige trækkraft blev med en almindelig fiskevægt målt til ca. 3 kg.
Med henvisning til det som jeg havde anført om indgangspartiet ved hovedindgangen, henstillede jeg til kommunen at undersøge hvilken trækkraft der er nødvendig for at åbne dørene, og såfremt denne afviger væsentligt fra centerets anbefalinger, at undersøge mulighederne for at gøre dørene lettere at åbne. Jeg bad om underretning om hvad min henstilling gav anledning til.
Århus kommune har oplyst at kommunen vil undersøge hvilke tekniske muligheder der er som kan lette betjeningen af dørene. Hvis det er muligt, vil kommunen integrere eldrevne døråbnere.
Jeg har noteret mig det oplyste og udbeder mig underretning om hvad kommunens undersøgelser fører til.
Indgangen til Kommune Information og Hovedkassen leder ind til et mindre område med borde, stole og reoler med forskelligt oplysningsmateriale. Et par trappetrin leder op til området foran skranken hvor personalet er placeret.
For kørestolsbrugere er det nødvendigt at færdes ad en omvej ind i rådhuset for gennem en anden dør at komme ind til skrankeområdet. Kørestolsbrugeren skal herunder passere en rampe med en hældningsgrad på ca. 1:8. Rampen er belagt med linoleum som er forsynet med riller for at gøre rampen mere skridsikker.
Jeg udtalte at den plads som er til rådighed foran rampen mv., efter min umiddelbare opfattelse ikke gør det realistisk at stille krav om en forbedring af rampen uanset at den ikke er velegnet for selvhjulpne kørestolsbrugere. Jeg henstillede i stedet til kommunen at opsætte en tilkaldeknap således at en kørestolsbruger eller andre som har vanskeligt ved at passere rampen, kan tilkalde hjælp, f.eks. fra skrankeområdet. Jeg bad om underretning om hvad min henstilling gav anledning til.
Århus Kommune har oplyst at der etableres en porttelefon på stedet.
Jeg tager det oplyste til efterretning.
Skranke/modtagelsesområdet i Kommune Information og Hovedkassen er traditionelt opbygget med en lang skranke og reoler med pjecer og lignende. Skranken er opdelt således at det er muligt for personalet at bevæge sig om på den anden side af skranken. Skranken er ca. 115 cm høj.
Jeg udtalte at højden på skranken er uhensigtsmæssig for kørestolsbrugere og lave personer. Det er imidlertid muligt at komme forbi skranken og tale direkte med personalet ved skranken. Dette vil dog ikke gøre det muligt for kørestolsbrugere og lave personer f.eks. at udfylde papirer. Området foran skranken er efter min opfattelse stort nok til at der i stedet kan placeres et bord til dette formål. Jeg foretog på denne baggrund ikke yderligere vedrørende skranken, men henstillede til kommunen at opstille et bord i området foran skranken.
Århus Kommune har oplyst at kommunen vil etablere en skrivepult i en relevant højde.
Jeg har noteret mig det oplyste og udbeder mig underretning når pulten er etableret.
Jeg henviste til at der på skranken er placeret en dankortterminal der ikke umiddelbart kan betjenes af f.eks. en kørestolsbruger. Personalet foreslog som en løsning at man kan forlænge den ledning som sidder i terminalen, således at personalet kan række terminalen til en kørestolsbruger.
Jeg henstillede til kommunen at gøre det muligt for kørestolsbrugere og lave personer at betjene dankortterminalen, f.eks. således som foreslået af personalet. Jeg bad om underretning om hvad min henstilling gav anledning til.
Århus Kommune har ikke i brevet af 20. december 2004 forholdt sig til denne henstilling. Jeg beder oplyst hvad kommunen har gjort i anledning af min henstilling.
Ad punkt 4.4. Byrådssalen
Byrådssalen er beliggende på 2. sal. Der er som udgangspunkt kun adgang til selve byrådssalen for byrådets medlemmer og kommunens ansatte. Hævet over byrådssalen er imidlertid et område med en del tilhørerpladser hvorfra der er udsigt over byrådssalen. Byrådssalen er forsynet med mikrofonanlæg for byrådets medlemmer og teleslynge.
Adgangen til tilhørerpladserne sker via en stejl vindeltrappe. Trappen er helt uegnet for en del bevægelseshandicappede personer og er uanvendelig for kørestolsbrugere. Der er mulighed for at lytte til byrådets forhandlinger via højttaleranlæg i et lokale som støder op til byrådssalen, og i nogle omkringliggende udvalgsværelser. Det er ikke muligt at kommunikere fra de nævnte lokaler til byrådssalen via mikrofonanlæg eller lignende.
Det blev oplyst at kørestolsbrugere og andre som ikke kan anvende vindeltrappen til tilhørerpladserne, kan tilbydes særlige pladser i selve byrådssalen. Der er imidlertid to trin op til byrådssalen. I forbindelse med byrådsmøder er der altid to rådhusbetjente til stede. Det vil dog i de fleste tilfælde være umuligt at få en elektrisk kørestol op ad trappen.
Jeg udtalte at det efter min opfattelse er helt urimeligt at adgangen til byrådssalen i Århus er så besværlig for kørestolsbrugere som tilfældet er. Selv om det er muligt at etablere adgang til byrådssalen, er det forbundet med betydelige vanskeligheder, og kørestolsbrugere kan derved opleve at føle sig til besvær hvilket kan afholde dem fra at møde op til byrådsmøderne. Lokaler som byrådssalen hvor folkestyret aktivt udfoldes, bør være reelt tilgængelige for alle handicappede. Det gælder såvel for byrådsmedlemmer som for tilhørere. Jeg henviste i denne forbindelse også til (princippet i) kommunestyrelseslovens § 10 hvorefter kommunalbestyrelsens møder er offentlige.
Jeg henstillede at kommunen løser problemet med adgang til byrådssalen. Jeg bemærkede at det efter min opfattelse ikke være tilfredsstillende med en flytbar rampe. Jeg bad om underretning om hvad min henstilling gav anledning til.
Århus Kommune har i udtalelsen af 20. december 2004 anført følgende:
"ingen adgang til byrådssalen og tilhørerlogen
Ejendomsforvaltningen er bekendt med de vanskelige adgangsforhold for kørestolsbrugere til Byrådssalen og tilhørerlogen.
Vi vil i et samarbejde med Stadsarkitektens Kontor vurdere forholdene og udarbejde forslag til forbedringer af adgangsforholdene.
De tilstedeværende servicemedarbejdere vil indtil ændringen kan gennemføres fortsat tilbyde gangbesværede og svagtseende hjælp til at komme frem til en plads i logen, mens kørestolsbrugere tilbydes en plads i embedsmandslogen i Byrådssalen.
i vandrehallen, ringe højtalerlyd
Uafhængigt af ombudsmandens inspektion er der efter besøget etableret et nyt digitalt lydanlæg i Byrådssalen.
Ved samme lejlighed fik Byrådssal, Vandrehal og et udvalgsværelse etableret et nyt højtaleranlæg, hvis kvalitet er betydelig bedre end det tidligere.
ingen kommunikationsmulighed mellem byrådssal og andre rum
Byrådssalen i Århus Rådhus er ikke et debatforum mellem Byrådet og borgerne. Kommunikation fra Byrådssalen og ud til borgerne foregår via den allerede installerede teknik.
Der er etableret højttalersystemer i lokalerne omkring Byrådssalen. Ud over et stort antal siddepladser i disse lokaler, er der også god plads til kørestolsbrugere. Byrådsmøderne transmitteres desuden direkte via en lokal radiostation, og med den nye og forbedrede digitale lyd, er kvaliteten ganske god. I forhold til kommunikation fra de omkringliggende lokaler til Byrådssalen, vurderes der ikke p.t. at være behov, da det kun er politikerne, der taler. Borgere og embedsmænd "taler gennem" politikerne."
Jeg har noteret mig at der vil blive udarbejdet forslag til forbedringer af adgangsforholdene til byrådssalen.
Jeg udbeder mig underretning om hvad der videre sker vedrørende dette spørgsmål.
Det som Århus Kommune i øvrigt har anført, giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Ad punkt 4.5.1. Elevatorer i rådhushallen
Tre af elevatorerne i rådhushallen er placeret side om side. To af elevatorerne kører helt til 5. sal, mens den sidste kun kører til 4. sal. Dette fremgår ved skiltning.
Herudover er der placeret en elevator ved byrådssalen som kun kører til 3. etage.
Tilkaldeknapper er påsat et mindre panel foran hver elevator. Panelet er placeret i et indhak i væggen i lav højde. Knapperne er forhøjede, og teksten med angivelse af ønsket retning (op/ned) er angivet med nedfældet profiltekst. Der er lysindikatorer som viser hvor den pågældende elevator befinder sig, og en lyd der angiver når elevatoren er på etagen. Det fremgår med tekst at man skal trykke tre gange hvis man ønsker at køre helt til 5. sal.
De tre elevatorer har automatiske skydedøre. Den ene elevator har en udadgående dør. Døren til hver af elevatorerne er ca. 70 cm bred. Elevatorstolen er ca. 120 cm bred og ca. 140 cm dyb. Det viste sig i forbindelse med inspektionen meget vanskeligt for den tilstedeværende kørestolsbruger at komme ind og ud af elevatoren og at manøvrere rundt i elevatorstolen. Det bemærkes at den kørestol som blev anvendt, ikke hører til blandt de bredeste kørestole som anvendes.
Betjeningspanelet i elevatoren er lodret og er udformet i lakeret træ svarende til elevatorens øvrige indvendige beklædning. Panelet er placeret tæt ved elevatorens ene hjørne, men dog således at knapperne sidder et stykke fra hjørnet. Den øverste knap er placeret i en højde af ca. 160 cm fra gulvet. Panelet er – foruden etageangivelse – forsynet med forholdsvis detaljerede oplysninger om hvad der befinder sig på hver enkelt etage. Skriften, der er svagt nedfældet som profiltekst/tal, vil være vanskelig at håndlæse for blinde og svagsynede.
Etageknapperne er ophøjede, men knapperne for stop/hjælp – som i øvrigt er henholdsvis rød og gul – er helt nedsænket i niveau med panelet og vil derfor ikke uden videre kunne mærkes af svagsynede og blinde. Der er lysindikatorer som indikerer hvilken etage man befinder sig på.
Kravene i DS 3028:2001, pkt. 4.4.8, til elevatorer foreskriver blandt andet at elevatorer i bygninger som er åbne for publikum, skal have indvendige mål på mindst 2 meter i bredden og 1,4 meter i dybden, at elevatorens dør skal placeres i elevatorens bredeste side, og at elevatordøren skal have en fri bredde på mindst 90 cm. Det fremgår endvidere at betjeningspanelet skal sidde vandret 0,9-1,2 meter over gulvet og mindst 50 cm fra et hjørne. Betjeningsknapper skal være ophøjede, og det skal kunne høres eller føles når de aktiveres. Tekst og tal skal være udformet i relief og anbringes så nær knapperne som muligt, men ikke på knapperne. Dansk Center for Tilgængeligheds anbefalinger svarer hertil.
Jeg udtalte at elevatorstolens mål samt placering og udformning af betjeningspanelerne ikke lever op til de krav der i dag følger af bygningsreglementet, eller til de nævnte krav i DS 3028:2001 og Dansk Center for Tilgængeligheds anbefalinger. På grund af bygningens opførelsestidspunkt og karakteren af den nævnte standard er der ikke tale om ulovlige forhold. Det er imidlertid meget utilfredsstillende at elevatorforholdene i rådhuset i en by af Århus’ størrelse i praksis afskærer en stor gruppe handicappede fra at bevæge sig rundt i rådhuset ved egen hjælp eller væsentligt vanskeliggør sådan bevægelse. Jeg henstillede på denne baggrund til kommunen at undersøge mulighederne for at gøre elevatorforholdene handicapegnede, f.eks. ved at etablere ny(e) elevator(er). Jeg var opmærksom på at området umiddelbart bag de nuværende elevatorer på tidspunktet for inspektionen blev anvendt som kopirum, og jeg gik ud fra at kommunen ville overveje mulighederne for at inddrage disse kopirum til en løsning af elevatorproblemet. Jeg bad om underretning om hvad min henstilling gav anledning til.
Århus Kommune har anført:
"Ombudsmandsrapporten nævner kun forholdet vedrørende for smalle dørbredder i elevatorstolene i Trafikhallen. Forholdet vedrørende dørbredder kunne også gøres gældende for elevatorerne i tårnet, og når det ikke er nævnt i rapporten, er det vores vurdering, at ombudsmanden finder det tilstrækkeligt, at dørbredderne er min. 90 cm det ene af stederne. I det efterfølgende er kun kommenteret forholdet vedrørende elevatorstolene i Trafikhallen.
Elevatorerne i Rådhusets Trafikhal er etableret sammen med det øvrige hus for ca. 60 år siden. Elevatorerne har gennem tiden undergået diverse tilpasninger for at kunne modsvare kravene i de til enhver tid gældende elevatorbekendtgørelser. Det har bevirket, at elevatorstolene har mistet ca. 15 cm i dybden, og dørene er blevet 5 cm smallere.
Det er ikke realiserbart at ombygge elevatorstolene, så de får de anbefalede mål. Der er ganske enkelt ikke den fornødne plads til rådighed i elevatorskakterne. Skal de anbefalede mål på døre og elevatorstole efterleves, er der tale om et nyanlæg.
Den betydelige udgift til et nyanlæg vil ikke kunne afholdes over for forvaltningens driftsbudget, og skal i givet fald prioriteres ind i de kommende års budgetter i konkurrence med andre påtrængende udgifter."
Jeg bekræfter at det efter min opfattelse – omstændighederne taget i betragtning – er tilstrækkeligt at dørbredden i en af rådhusets elevatorer har en tilfredsstillende bredde der gør det muligt for kørestolsbrugere at kunne komme frem til alle etager i rådhuset.
Jeg er opmærksom på at det ikke er muligt at ombygge elevatorstolene i Trafikhallen således at der herved opnås tilfredsstillende forhold. Jeg er også opmærksom på at tilfredsstillende forhold med hensyn til elevatorerne i rådhuset kræver nyanlæg, og at udgifterne hertil er af en sådan størrelse at det ikke kan afholdes inden for forvaltningens almindelige driftsbudget. Jeg har således forståelse for at etablering af tilfredsstillende forhold kræver en særskilt anlægsbevilling, og at beslutning om noget sådant må overvejes i forbindelse med overvejelser om realisering af andre udgiftskrævende ønsker.
Jeg går imidlertid ud fra at Århus Kommune er enig i at det er påtrængende at der sker denne forbedring af adgangsforholdene til meget store dele af rådhusets lokaler, og at gennemførelsen af et sådant projekt vil have væsentlig betydning ikke blot for besøgende til rådhuset og ansatte på rådhuset, men også som et led i understregningen af betydningen af projektet "Tilgængelighed for alle i Århus Kommune" og udmøntningen af projektet.
Jeg udbeder mig underretning om hvad der videre sker vedrørende dette spørgsmål.
Ad punkt 4.5.2. Elevatoren ved indgangen på Park Allé
Ved indgangen på Park Allé er yderligere en elevator som fører op til rådhusets 2. etage. Herudover er der ved rådhustårnet tre elevatorer. To af disse fører til 5. etage, den sidste fører helt op i tårnet.
Tilkaldeknappen til elevatoren ved indgangen på Park Allé er placeret til venstre for elevatordøren på væggen. Knappens nøjagtige højde blev ikke opmålt i forbindelse med inspektionen, men den er placeret lidt højere end håndtaget til elevatorens dør.
Døren til elevatoren er tung og åbner udad. Der er ikke monteret tilbagetrækshåndtag, og den tilstedeværende kørestolsbruger kunne ikke ved egen hjælp lukke døren bag sig. Det blev oplyst at døren kan indstilles til at lukke automatisk.
Betjeningspanelet i elevatoren er lodret og er udformet i messing. Panelet er placeret forholdsvis tæt ved elevatorens ene hjørne. Den øverste knap er placeret i en højde af ca. 150 cm fra gulvet. Panelet er forsynet med etageangivelse i tal. Tallene er nedfældet som profiltal og vil formentlig kunne håndlæses af blinde og svagsynede da angivelserne er enkelte tal henholdsvis teksten "Stop" og "Hjælp". Etageknapperne og knapperne for "Stop" og "Hjælp" er ophøjede.
Elevatoren er beklædt med mørkt lakeret træ indvendigt og er oplyst af en sparepære uden skærm.
Jeg henviste til at Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at betjeningsknapper der tilkalder elevatorer, bør sidde i ca. en meters højde på væggen ved siden af elevatordøren. Denne elevator lever for så vidt angår betjeningspanelet og tilkaldeknappen ikke op til de krav der i dag følger af bygningsreglementet, eller til de nævnte krav i DS 3028:2001 og Dansk Center for Tilgængeligheds anbefalinger. På grund af bygningens opførelsestidspunkt og karakteren af den nævnte standard er der ikke tale om ulovlige forhold. Det er imidlertid meget utilfredsstillende at elevatorforholdene i rådhuset i en by af Århus’ størrelse i praksis afskærer en stor gruppe handicappede fra at bevæge sig rundt i rådhuset ved egen hjælp eller væsentligt vanskeliggør sådan bevægelse. Jeg henstillede på denne baggrund til kommunen at gennemgå elevatorens betjeningspaneler med henblik på at sikre at panelerne lever op til de nævnte krav. Jeg bad om underretning om hvad min henstilling gav anledning til.
Jeg gik desuden ud fra at kommunen ville indstille døren således at den lukker automatisk.
Belysningen i elevatoren er helt utilstrækkelig, og elevatoren er efter min opfattelse ubehagelig mørk selv for personer med normalt syn. Jeg gik ud fra at kommunen vil installere en mere hensigtsmæssig belysning. Jeg bad om underretning om hvad min henstilling gav anledning til.
Århus Kommune har oplyst at kommunen vil vurdere betjeningspanelernes udformning og placering, og såfremt det er muligt, vil der blive integreret virkemidler der gør betjeningspanelerne lettere at håndaflæse.
Kommunen vil etablere dørlukkere på yderdørene såfremt det er muligt.
Jeg har noteret mig det oplyste, og jeg udbeder mig underretning om hvad der videre sker vedrørende disse spørgsmål – også vedrørende spørgsmålet om forbedring af belysning som Århus Kommune ikke har forholdt sig til i brevet af 20. december 2004.
Ad punkt 4.6.1. Trappe i rådhushallen
En bred trappe i rådhushallen til højre for indgangen (set forfra) leder op til 2. sal. Trappen er af moeseg og har forholdsvis dybe trin. Der er håndlister i hver side. De enkelte trin på trappen er ikke markeret med kontrastfarve.
Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at trinforkanter på trapper markeres på hvert trin med kontrastfarve på en sådan måde at det kan ses både når man går op, og når man går ned.
Jeg bad kommunen oplyse om eventuelle planer for markering af trappens trin med kontrastfarve.
Århus Kommune har oplyst at der ikke monteres lyse kontrastfarver på trappetrinenes forkanter. Kommunen har henvist til trappens placering ved hovedindgangen og den primære adgang til byrådssal og borgmesterkontor der er helt centralt for udformningen af Trafikhallen og derved et vigtigt element i forbindelse med bygningens fredning.
Jeg har noteret mig det anførte.
Ad punkt 4.6.2. Trappe til Turist Århus
En trappe umiddelbart ved indgangen på Park Allé leder fra parterreetagen til 1. sal. Trappen er beklædt med grå linoleum. Der er håndlister i hver side. De enkelte trin på trappen er markeret med mørkegrå kontrastfarve på forkanten. Kontrasten ses imidlertid ikke tydeligt oppefra.
Jeg bad kommunen om at oplyse om eventuelle planer for markering af trappens trin med kontrastfarve således at trinforkanterne også ses tydeligt oppefra. Dette vil ikke alene lette synshandicappedes brug af trappen, men vil for denne persongruppe også medvirke til at sikre imod at trappen overses oppefra med den risiko for fald der kan følge heraf.
Århus Kommune har oplyst at der vil blive etableret trappeforkanter i afvigende farver såfremt det er muligt.
Jeg har noteret mig det anførte og udbeder mig underretning om hvad der videre sker vedrørende spørgsmålet.
Ad punkt 4.7. Gangarealer
Størsteparten af rådhusets kontorer o.l. ligger i en aflang bygning der er bygget op som et åbent rum med svalegange på hver etage. Der er åbent fra 1. sal op til 5. sal. Det betyder at der kun er egentligt gangareal i parterreetagen og på 1. sal.
Væggene i gangarealerne er beklædt med træ og oplyst af kuppellamper som sidder på væggen, samt af dagslys (dog i mindre omfang i gangarealet på parterreetagen).
Jeg henviste til at en så dunkel belysning som der var tale om på gangarealerne i parterreetagen og på 1. sal, for svagsynede kan være en væsentlig hindring for fri færden i gangarealerne. Dels fordi vægge og døre ind til kontorerne farvemæssigt fremstår meget ensartede, dels fordi gangarealerne fremstår meget mørke blandt andet fordi kun hver fjerde lampe er tændt hvilket efter det oplyste skyldes sparehensyn. Mine betragtninger angik navnlig gangen på parterreetagen. Jeg henstillede til kommunen at lysforholdene blev gennemgået, og at i hvert fald de eksisterende lyskilder tages i anvendelse. Jeg bad om underretning om hvad min henstilling gav anledning til.
Århus Kommune har i udtalelsen anført:
"Belysningsstyrken i gangarealernes armaturer er afhængig af lysindfaldet udefra. I mørkere perioder er der fuld blus på lamperne, mens der ved fuld solindfald kun vil være lys i hver 3. lampe. Der er en forsinkelse indbygget i styresystemet, som kan bevirke, at lyset ikke tænder på fuld blus straks, der går en sky for solen. Ejendomsforvaltningen vil i samarbejde med Stadsarkitektens Kontor vurdere belysningsstyrken, og såfremt det skønnes nødvendigt med supplerende watage, vil det blive monteret, når lyskilderne rutinemæssigt udskiftes næste gang.
...
Det er Ejendomsforvaltningens opfattelse, at den svagtseende kan orientere sig ved hjælp af den markante forskel, der er mellem tremmevæggen og den glatte dørflade. Der er ganske få gange i bygningen, der har pudsede og hvidmalede vægge, hvor dørene med sin mørklødede patinerede farve i sig selv giver en kontrast."
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad punkt 4.8.1. Handicaptoilettet på 1. sal
Med indgang fra rådhushallen ligger et handicaptoilet. Der er skiltning til toilettet fra rådhushallen. Adgangen til toilettet sker via en bred glasdør ind til et mindre forrum og en almindelig dør.
Døren ind til selve toilettet er bred og er forsynet med et tilbagetrækshåndtag. Håndtaget er imidlertid placeret neden under dørens almindelige håndtag hvilket ikke er hensigtsmæssigt: Tilbagetrækshåndtag bør være placeret nærmest dørens hængsler hvis håndtaget skal gøre det lettere at lukke døren for f.eks. en kørestolsbruger.
Jeg gik ud fra at kommunen vil flytte tilbagetrækshåndtaget. Jeg gik også ud fra at kommunen ville overveje at placere papirholderen forrest på en af armstøtterne i stedet for, som det der var tilfældet, på bagvæggen bag wc’et.
Århus kommune har oplyst at håndtaget og papirholderen er flyttet.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad punkt 4.8.2. Handicaptoilettet på parterreetagen
På parterreetagen ligger rådhusets andet handicaptoilet. Toilettet er udstyret som handicaptoilettet på 1. sal med følgende forskelle:
- Vendepladsen foran wc’et er her kun ca. 120 cm til modsatte væg.
- Der er opsat en træbænk og en lav metalhylde som indsnævrer lokalets manøvreareal.
- Wc-kummens overkant er kun ca. 40 cm over gulvplan.
- Vasken er ca. 36 cm dyb fra forkant til bagvæg.
- Papirholderen er placeret på væggen vinkelret fra wc’et.
- Der er kun et spejl som er placeret over vasken med underkanten i en højde på ca. 110 cm.
- Der er papirservietter i en holder til højre for vasken over affaldsbeholderen.
Jeg henstillede at indretningen af handicaptoilettet blev ændret således at det i videst mulige omfang blev bragt i overensstemmelse med anbefalinger fra Dansk Standard om indretning af handicaptoiletter, herunder f.eks. ved at træbænken og metalhylden flyttes til en mere hensigtsmæssig placering. Jeg bad om underretning om hvad min henstilling gav anledning til.
Århus Kommune har oplyst at bænk og hylde er flyttet, at spejlunderkant er sænket, at toiletkummen er skiftet til en der inklusiv bræt er 48 cm høj, og at det ikke vil være muligt at ændre dybden på håndvasken fra 36 cm til 60 cm da der i så fald ikke vil være plads til at svinge en kørestol.
Jeg har noteret mig det oplyste.
5. Opfølgning
Jeg beder om at Århus Kommune sender de udtalelser mv. som jeg har bedt om, direkte til mig.
6. Underretning
Denne rapport sendes til Århus Kommune, Dansk Center for Tilgængelighed, Center for Ligebehandling af Handicappede, Erhvervs- og Boligstyrelsen og Folketingets Retsudvalg.
Lennart Frandsen
Inspektionschef