Den 24. august 2004 foretog jeg og to af mine medarbejdere inspektion af detentionen på politigården i Nykøbing Falster.

Jeg har tidligere den 19. marts 1998 foretaget inspektion af detentionen.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Politimesteren i Nykøbing Falster og Justitsministeriet for at myndighederne kunne få lejlighed til at fremkomme med de eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Der har ikke været bemærkninger til den foreløbige rapport.

1. Detentionslokalerne

Hvad indretningen af detentionen mv. angår, henviser jeg til pkt. 1 i rapporten vedrørende den tidligere inspektion (min rapport af 9. december 1998) idet jeg dog samtidig bemærker at detentionen efter det oplyste er blevet renoveret i 1999. I forbindelse med renoveringen blev tre af de tidligere fire detentionslokaler slået sammen til to lokaler. Der er således på nuværende tidspunkt tre detentionslokaler på politigården i Nykøbing Falster (alle med plads til én person).

Der er adgang til detentionen direkte fra gården bag politistationen. Denne adgang benyttes kun hvis den tilbageholdte er meget beruset. I så fald fremstilles og visiteres den tilbageholdte ved skranken i rummet foran detentionslokalerne.

Lægeundersøgelsen af den tilbageholdte foregår normalt også ved denne skranke.

Hvis den tilbageholdte ikke er beruset i svær grad, fremstilles og visiteres den pågældende ved skranken i tilknytning til vagthavendes kontor i politistationens stueetage før en eventuel detentionsanbringelse finder sted. Ved vagthavendes kontor findes aflåselige skabe til brug for de effekter som fratages de detentionsanbragte (og eventuelt venterumsanbragte). I den nævnte skranke lå eksemplarer af Rigspolitichefens vejledningspjece "Hvor går du hen, når du går ud" til udlevering til den detentionsanbragte ved løsladelsen.

I forbindelse med den ovenfor nævnte renovering af detentionen blev ventilationsristene til de tre detentionslokaler udskiftet med nye riste. De nuværende riste, der er runde i formen, er forsynet med fire vandrette lameller. Mine medarbejdere og jeg foretog ikke en præcis opmåling under inspektionen, men jeg anslår afstanden mellem lamellerne til at være mindst 10 mm. Bag ved lamellerne er monteret et grovmasket ståltrådsnet som giver sig hvis man trykker på det.

Til orientering for politimesteren kan jeg oplyse at jeg i forbindelse med inspektionen den 16. maj 2003 af arresten/detentionen i Kangerlussuaq har oplyst og anført følgende:

"Cellerne der er ens, måler 2,66 x 2,80 m. Der er ca. 2,5 m til loftet. Der er vinduer med gitter for i begge rum. Gitteret består af en plade der er forsynet med huller (ca. 9-10 mm på hver led).

Politimesteren i Grønland og Rigspolitichefen har tidligere gennemgået henholdsvis de grønlandske og danske detentioner med henblik på om der er ventilationsriste i detentionerne der kan udgøre en sikkerhedsrisiko i forhold til detentionsanbragte personer, der måtte forsøge at begå selvmord ved hængning. Jeg henviser til Justitsministeriets j.nr. 1997-1119-0134 og Rigspolitichefens j.nr. 1997-2010-26. Det fremgår af Rigspolitichefens brev af 19. februar 1999 til Justitsministeriet som ministeriet i en udtalelse af 23. februar 1999 har henvist til, at der i Danmark i forbindelse med Rigspolitichefens gennemgang blev skiftet ventilationsriste med huller der var betydeligt mindre end hullerne i vinduespladen i arresten/detentionen i Kangerlussuaq.

Inden jeg foretager videre, beder jeg politimesteren oplyse de præcise mål for hullerne i pladen foran vinduerne i arresten/detentionen i Kangerlussuaq.

Jeg går ud fra at arresten/detentionen i Kangerlussuaq er indgået i politimesterens gennemgang af arrester/detentioner i Grønland. Jeg beder for en ordens skyld politimesteren om at bekræfte dette."

Jeg bad i sagen om arresten/detentionen i Kangerlussuaq Politimesteren i Grønland om at sende svarene på mine spørgsmål gennem Justitsministeriet med henblik på at ministeriet kunne komme med bemærkninger hertil. Jeg har i breve af 23. september og 25. november 2004 modtaget svar vedrørende inspektionen af arresten/detentionen i Kangerlussuaq. Politimesteren i Grønland har oplyst at hullerne i pladen er 13x13 mm. Justitsministeriet har ikke udtrykkeligt forholdt sig til det bagvedliggende spørgsmål om hvorvidt disse huller udgør en sikkerhedsrisiko for de detentionsanbragte.

Jeg kan til yderligere orientering for politimesteren oplyse at Rigspolitichefen i forbindelse med den gennemgang af detentioner som er nævnt i citatet ovenfor, har foranlediget udskiftning af gitre (ventilationsriste) med huller på 7 mm og derover.

Som jeg tilkendegav under inspektionen, er det min umiddelbare opfattelse at ventilationsgitrene i detentionen i Nykøbing Falster kan udgøre en sikkerhedsrisiko for de detentionsanbragte.Inden jeg foretager videre i den forbindelse, beder jeg Politimesteren i Nykøbing Falster om at oplyse de præcise mål for afstanden mellem lamellerne i ventilationsristene.Jeg beder endvidere Justitsministeriet om en udtalelse om ovenstående spørgsmål efter forud indhentet udtalelse fra Rigspolitichefen.

Som det fremgår af rapporten af 9. december 1998, er der et toilet i tilknytning til lokalerne. Den tilhørende håndvask i rummet var fjernet og vandrørene proppet til. Det blev under inspektionen oplyst at håndvasken blev afmonteret efter at den havde været udsat for hærværk. Jeg forstod umiddelbart at det ikke er hensigten at der skal sættes en anden håndvask op i stedet for den ødelagte.

Jeg beder politimesteren om nærmere oplysninger herom.

Det tekniske apparatur i detentionslokalerne (kamera, kaldeknap, mikrofon og højttaler) blev afprøvet under inspektionen og virkede.

Detentionslokalerne og disses indretning giver mig i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

Det blev under inspektionen oplyst at politiet har et forbilledligt samarbejde med fire læger (sygehuslæger og praktiserende læger) som alle bor i byen. Lægen tilkaldes af vagthavende umiddelbart efter at vagthavende har modtaget melding om tilbageholdelsen, og det sker ofte at lægen når frem til politistationen før patruljevognen er ankommet. På den baggrund sker det kun sjældent at detentionsanbragte anbringes foreløbigt i detentionen.

Som det fremgår af pkt. 2.5. nedenfor, skete dette dog med sikkerhed i fire ud af ni tilfælde som er omfattet af min undersøgelse.

2. Rapportgennemgang

Jeg bad under inspektionen om rapportmateriale vedrørende de sidste 10 detentionsanbringelser forud for varslingen den 30. juni 2004 af inspektionen. Jeg modtog herefter ved inspektionens afslutning detentionsrapporter mv. vedrørende 14 ­tilfælde af anbringelse i detentionen. (Nogle af anbringelserne skete ikke med grundlag i Rigspolitichefens kundgørelse om detentionsanbringelse af berusede personer, men på andet grundlag, jf. nedenfor). Anbringelserne fandt sted i perioden 11. juni til 27. juni 2004.

I fire tilfælde blev de pågældende anbragt i detentionen selv om de var ædru. Det fremgår af anholdelsesrapporten vedrørende disse fire personer at detentionen i disse tilfælde blev anvendt som venterum (anholdelserne den 27. juni 2004 kl. 05.13 (i to tilfælde) og kl. 05.20 (i to tilfælde)).

Disse fire tilfælde af venterumsanbringelse er ikke omfattet af min anmodning om udlån af sager og indgår derfor ikke i min gennemgang nedenfor. Hvad angår anvendelse af detentionslokaler som venterum, bemærker jeg at detentionslokaler ikke kan anvendes som venterum medmindre den pågældende ønsker det eller er indforstået med det.

Om en af de øvrige 10 tilbageholdte fremgår det af anholdelsesrapporten at den pågældende blev anholdt/tilbageholdt den 26. juni 2004 kl. 03.52 og indbragt på politistationen kl. 04.02 som "let påvirket". Det fremgår endvidere at den pågældendes mor blev underrettet kl. 04.25. Den tilbageholdte blev løsladt kl. 05.13. I anholdelsesrapporten er ordet "detentionen" i den fortrykte tekst "udtaget af detentionen dato" streget over. I den efterfølgende rubrik er angivet tidspunktet kl. 05.05.

Jeg forstår umiddelbart oplysningerne i anholdelsesrapporten på den måde at den tilbageholdte ikke blev anbragt i detentionen på noget tidspunkt i de ca. 70 minutter han opholdt sig på politistationen.Jeg beder politimesteren om at oplyse om jeg har forstået dette korrekt.Min gennemgang nedenfor omfatter indtil videre de resterende ni anbringelser i detentionen.

Nærmere regler om detentionsanbringelse er fastsat i Rigspolitichefens kundgørelse II, nr. 55, af 27. juni 2001 om de­tentionsanbringelse af berusede personer. Kundgørelsen trådte i kraft den 1. august 2001.

Med vedtagelsen af lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed (politiloven) – som trådte i kraft den 1. juli 2004 – og med udstedelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2004 om detentionsanbringelse er der kommet nye regler om detentionsanbringelse. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 16. oktober 2004 og har således ikke betydning for min gennemgang nedenfor.

Efter § 22, stk. 1, i kundgørelsen skal alle punkter i detentionsrapporten (kundgørelsens bilag 1 som er Rigspolitichefens blanket P152) udfyldes. Anvendelsen af denne blanket er ikke obligatorisk, men eventuelt anvendte lokale blanketter skal indeholde de oplysninger der er angivet i bilag 1 (detentionsrapporten), jf. Rigspolitichefens følgeskrivelse af 28. juni 2001 hvormed den ny detentionskundgørelse blev udsendt til samtlige politimestre og Politidirektøren i København.

Rigspolitichefens blanket P152 forudsætter afgivelse af en lang række (obligatoriske) oplysnin­ger. Blanketten indeholder bl.a. felter til angivelse af generalia for den anholdte. Desuden er der felter til angivelse af dato og klokkeslæt for henholdsvis anholdelsen, indbringelsen til politistationen, fremstillingen for vagtha­vende, vejledning om retten til at få kontakt med pårørende eller arbejdsgiver, visitationen, anbrin­gelsen i detentionen, såvel foreløbig som endelig anbringelse, lægetilkald, lægetilsyn, løsladelsen og udlevering af eventuelle tilbageholdte effekter.

Blanketten indeholder endvidere rubrikker til afkrydsning af om vedkommende er indsat i detentio­nen, overgivet til andre (f.eks. bragt hjem), indbragt til hospital eller til forsorgshjem eller lignende. Der er endvidere et felt til afkrydsning af at der er indhentet udskrift fra kriminalregistret, og det er i parentes angivet at udskriften skal vedlægges. Desuden er der felter til afkrydsning af om den tilba­geholdte efter vagthavendes vurdering er påvirket af alkohol, og i givet fald i hvilken grad, eller af andre berusende og/eller bedøvende midler (medicin/narkotika), og til angivelse af andre forhold (skader, spor). Videre er der felter til afkrydsning af om der er sket visitation efter kundgørelsens § 13, stk. 3 eller stk. 4, og til angivelse af hvem der har foretaget visitationen, og om der er fra­taget effekter (f.eks. penge eller værdigenstande). Der er yderligere felter til notering af lægens be­mærkninger, til oplysning om hvorvidt (og af hvem) den tilbageholdte har fået udleveret pjecen "Hvor går du hen, når du går ud?" eller en lokalt udarbejdet blanket/pjece om klageadgang, mulig­heden for skriftlig begrundelse for detentionsanbringelsen og muligheden for alkoholafvænning og -behandling, til oplysning om hvem der udleverede tilbageholdte effekter, og til den tilbageholdtes kvittering herfor. Endelig er der et felt til bemærkninger såfremt den pågældende ikke ønskede at kvittere.

På bagsiden af blanketten er der felter til notering af dato og klokkeslæt for tilsyn, navn på den der udfører tilsyn, og til bemærkninger i forbindelse hermed. Ovenover felterne er det anført at det ved angivelse af enten et F eller et E ud for hvert tilsyn skal markeres om der er tale om et tilsyn ved fremmøde eller om et elektronisk tilsyn. Hvis der er tale om et skærpet tilsyn, skal det markeres ved et S.

Politiet i Nykøbing Falster anvender, som nævnt under pkt. 1, ud over Rigspolitichefens blanket P152 en blanket med overskriften "Anholdelsesrapport". Den lokale blanket adskiller sig på en række punkter fra blanket P152. I denne blanket sker angivelse af hvordan der blev forholdt med den tilbageholdte (bragt til hjemmet, hospital eller forsorgshjem eller indsat i detention) kun i form af angivelse af om den tilbageholdte er anbragt i detentionen. Det skal herefter angives hvilket nummer det valgte lokale har. Der er derimod ikke en rubrik til at angive om den tilbageholdte i stedet for at blive anbragt i detentionen blev bragt til hjemmet eller et forsorgshjem eller lignende. Blanketten er således ikke egnet til brug for politiets statistik som ikke kun indeholder oplysninger om antallet af detentionsanbringelser i de enkelte kredse, men tillige om antal personer der er indbragt til hospital, forsorgshjem eller lignende eller er bragt hjem, jf. også nedenfor.

Fra inspektionen af detentionen på Station 1 i København (nu Station City) der også anvender egen blanket, er jeg bekendt med at Rigspolitichefen i et brev af 4. december 2001 til Københavns politi efter gennemgang og drøftelse med politiet af denne blanket tilkendegav at det "skal være muligt at foretage afkrydsning, om pågældende er overgivet til andre, eller indbragt til hospital, eller indbragt til forsorgshjem".

Jeg har i forbindelse med inspektionen den 14. januar 2004 af detentionen på politistationen i Horsens rejst spørgsmål om hvorvidt angivelse af hvordan der blev forholdt med den tilbageholdte, skal ske i form af afkrydsning.

Justitsministeriet har i den forbindelse indhentet en udtalelse af 22. september 2004 fra Rigspolitichefen og henholdt sig hertil. Rigspolitichefen har i udtalelsen (bl.a.) anført følgende:

"...
Det fremgår af Rigspolitiets følgeskrivelse af 28. juni 2001 til detentionskundgørelsen, at de oplysninger, der er angivet i standarddetentions-rapporten (blanket P152) skal fremgå af eventuelle lokalt udfærdigede detentionsrapporter. Der skal herunder også være plads til at oplyse, om den pågældende er overgivet til andre, indbragt til hospital eller forsorgshjem eller lignende.

Med henblik på at sikre en korrekt udfyldelse af detentionsrapporterne finder Rigspolitiet, at den lokale blanket bør ændres, således at der – som i blanket P152 – indsættes afkrydsningsfelter til angivelse af, om en tilbageholdt beruser person er overgivet til andre, indbragt til hospital eller forsorgshjem eller lignende, eller anbragt i detention.

Horsens Politi har fået tilsendt en kopi af dette brev."

Jeg henstiller til Politimesteren i Nykøbing Falster at ændre den lokale blanket i overensstemmelse med det som Rigspolitichefen – og Justitsministeriet – har anført.Jeg henviser i øvrigt til det som jeg har anført straks nedenfor om politiet i Nykøbing Falsters (fortsatte) brug af den lokale blanket.

Den lokale anholdelsesrapport har ingen rubrikker til angivelse af tidspunkterne for fremstilling af den anholdte/tilbageholdte for vagthavende og tidspunkterne for visitation og lægetilsyn. Der er heller ikke rubrikker til angivelse af efter hvilken bestemmelse der er sket visitation.

Der er rubrik til angivelse af tidspunktet for indsættelse i detentionen, men der sondres ikke mellem foreløbig og endelig detentionsanbringelse (og dette kan heller ikke udledes af tidspunktet for lægetilsyn, jf. lige ovenfor). I det tidligere nævnte brev af 4. december 2001 fra Rigspolitichefen til Københavns Politi tilkendegav Rigspolitichefen tillige at der skulle tilføjes rubrikker til angivelse af hvornår pågældende var henholdsvis foreløbigt og endeligt anbragt i detentionen.

Der er i den lokale anholdelsesrapport rubrik til afkrydsning af at der er indhentet udskrift fra kriminalregistret, men det er ikke tilkendegivet at udskrift skal vedlægges. Der er endvidere en rubrik til afkrydsning af om pjecen "Hvor går du hen, når du går ud" er udleveret, men ikke til angivelse af hvem der har udleveret pjecen.

Der er ikke rubrikker i den lokale anholdelsesrapport til afkrydsning/angivelse af påvirkethed, herunder af graden heraf, men i en rubrik midt på rapporten kan vagthavende påføre sine eventuelle bemærkninger i forbindelse med besigtigelse af den anholdte/tilbageholdte. Eventuelle yderligere bemærkninger kan skrives i en rubrik nederst på rapporten.

Bortset fra nævnte rubrik til eventuelle bemærkninger nederst på anholdelsesrapporten (s. 1) er der ikke rubrikker (specifikt) til bemærkninger i anledning af tilsynet med den tilbageholdte, og der er ikke plads i de eksisterende tilsynsrubrikker som består af mindre felter, til at notere sådanne bemærkninger.

I modsætning til bilag 1 til kundgørelsen (blanket P152) indeholder den (i nogle tilfælde) anvendte lokale anholdelsesrapport rubrikker til angivelse af tidspunktet for udtagelse af detentionen og tidspunktet for eventuel afgivelse af den detentionsanbragte (og til hvem) og til afkrydsning af om – og i givet fald på hvilket tidspunkt – der er foretaget underretning om anholdelsen/tilbageholdelsen til udenforstående. (I bemærkningsfeltet nederst på s. 1 kan det angives til hvem underretning er givet).

I øvrigt indeholder den lokale anholdelsesrapport de samme oplysninger som blanket P152.

Under inspektionen oplyste politimesteren at den lokale blanket blev udfærdiget efter inspektionen i 1998. At den lokale blanket på tidspunktet for inspektionen (i august 2004) fortsat blev anvendt i nogle tilfælde i stedet for (den elektroniske) blanket P152, skyldes at ikke alle vagthavende endnu er trænet i udfyldelsen heraf.

Jeg går på baggrund af det oplyste ud fra at politiet i Nykøbing Falster inden for en overskuelig tidshorisont udelukkende vil anvende blanket P152.

Jeg beder politimesteren om at oplyse om dette er korrekt forstået og – i givet fald – om dette er sket på nuværende tidspunkt eller hvornår det forventes at ske.I benægtende fald beder jeg politimesteren oplyse hvorfor den anholdelsesrapport som i nogle tilfælde anvendes af politiet, ikke indeholder alle de ovenfor nævnte obligatoriske rubrikker, og om det der er anført ovenfor, giver anledning til justeringer af anholdelsesrapporten. Jeg beder desuden om Justitsministeriets bemærkninger til den lokale anholdelsesrapport og (den delvise) anvendelse heraf.

Jeg har i min gennemgang nedenfor – medmindre andet udtrykkeligt fremgår – for nemheds skyld anvendt udtrykket detentionsrapporten uanset at den lokale anholdelsesrapport i fire ud af ni tilfælde er anvendt. Jeg har endvidere, og med samme begrundelse, anvendt udtrykket anholdelse uanset om der har været tale om anholdelse eller tilbageholdelse.

Det fremgår som nævnt af § 22, stk. 1, i detentionskundgørelsen at alle punkter i detentionsrappor­ten skal udfyldes. Jeg går ud fra at det også gælder når der anvendes lokale blanketter. I ingen af de ni detentionsrapporter som indgår i min undersøgelse, er der fuldt ud forholdt i overensstemmelse med kundgørelsens § 22, stk. 1. Der er f.eks. i intet af de ni tilfælde sket udfyldelse af rubrikken om udlevering af pjecen "Hvor går du hen, når du går ud" (henholdsvis vejledning om alkohol) eller noteret at der er indhentet og tillige vedlagt udskrift fra kriminalregistret (jf. pkt. 2.7. og 2.3. nedenfor).

På baggrund af Folketingets Ombudsmands inspektioner af politikredsenes detentioner har Rigspolitichefen i en rundskrivelse af 15. januar 2003 til Politidirektøren i København og samtlige politimestre indskærpet vigtigheden af at bestemmelserne i kundgørelsen følges, herunder at samtlige punkter anført i detentionskundgørelsen udfyldes. De rapporter som jeg har modtaget, er alle udfyldt efter udsendelsen af denne indskærpelse.

Det er beklageligt at der i intet tilfælde fuldt ud er forholdt i overensstemmelse med kundgørelsens § 22, stk. 1, og det på trods af Rigspolitichefens indskærpelse. Rapporterne fra detentionen i Nykøbing Falster er mindre mangelfulde end de rapporter som jeg normalt modtager i forbindelse med inspektion af detentioner, og en del af manglerne kan i øvrigt henføres til det forhold at den lokale blanket i fire ud af ni tilfælde har været anvendt, jf. ovenfor. Jeg foretager mig på den baggrund ikke mere i henseende til overholdelsen af kundgørelsens § 22, stk. 1, ud over at bemærke at jeg går ud fra at politimesteren vil gøre de relevante medarbejdere bekendt med det som jeg har anført.

Der har på fire dage i den ovenfor nævnte periode (11. juni til 27. juni 2004) som min undersøgelse af detentionsrapporter angår, været tale om mere end én anbringelse i detentionen, men der var kun to af dagene anbragt flere end én person i detentionen samtidig (den 19. og 27. juni 2004).

Anbringelserne er under gennemgangen nedenfor angivet med dato for anholdelsen af den senere detentionsanbragte og – i det omfang der er forvekslingsmuligheder – tillige med tidspunktet herfor.

Af Politiets Statistik for 2003 (www.politi.dk) fremgår det at der dette år var 119 detentionsanbrin­gelser af spirituspåvirkede personer i Nykøbing Falster politikreds. (Dette er en lille stigning i forhold til 2002 hvor der var 116 detentionsanbringelser). Det fremgår endvidere at ingen spirituspåvirket person blev bragt til forsorgshjem eller lignende. En person blev indbragt på sygehuset, og ingen blev bragt til hjemmet. I 2002 blev ifølge Politiets Statistik for dette år fire personer bragt til sygehuset. Heller ikke i 2002 blev nogen bragt til hjemmet.

I sagen vedrørende inspektion af detentionen i Holbæk har jeg fået oplyst at de anførte tal i statistikken for 2002 er forkerte for en række af politikredsene.

Jeg beder politimesteren om at meddele mig hvis der er fejl i de nævnte tal for så vidt angår Nykøbing Falster politikreds.

I Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til kundgørelsen er det anført at politiet i stigende omfang skal bringe den berusede hjem hvis der er sikkerhed for at der i hjemmet er tilstedeværende voksne personer som på forsvarlig måde kan tage sig af den pågældende, og hvis politiet ud fra et ressourcesynspunkt har mulighed for at benytte sig af denne fremgangsmåde. Det er endvidere bl.a. anført at politikredsene mere generelt bør undersøge om der i den enkelte kreds findes forsorgshjem eller lignende som på forsvarlig måde kan tage sig af berusede personer.

På mit spørgsmål under inspektionen om i hvilket omfang politikredsen har forsorgshjem eller lignende som på forsvarlig måde kan tage sig af berusede personer, oplyste politimesteren at forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing i det omfang der er plads, kan modtage berusede personer. Politimesteren oplyste dog samtidig at Saxenhøj i praksis fortrinsvis modtager "egne beboere".

Jeg forstår på svaret at der i politikredsen ikke er (andre) forsorgshjem eller lignende som på forsvarlig måde kan tage sig af berusede personer. Jeg beder for en ordens skyld politimesteren om at oplyse om dette er rigtigt forstået. Jeg går ud fra at politiet er opmærksom på det der er angivet i Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001, om at politiet under de angivne forudsætninger i stigende omfang skal bringe berusede hjem.

2.1.  Grundlaget for detentionsanbringelsen

Efter kundgørelsens § 1, stk. 1, skal politiet tage sig af personer der er ude af stand til at tage vare på sig selv på grund af indtagelse af alkohol eller andre beru­sende og/eller bedøvende midler, og som træffes under forhold der indebærer en fare for de pågældende selv eller andre eller den offentlige orden eller sikkerhed (berusede personer). Politiet skal efter stk. 2 tage stilling til om de pågældende skal tilbageholdes, f.eks. med henblik på indsættelse i detentionen (stk. 2, nr. 4). Indsættelse i detentionen kan kun ske hvis mindre indgribende foranstaltninger (overgivelse til andre, f.eks. hjemmet, eller indbringelse til hospital, forsorgshjem eller lignende, jf. nr. 1-3) ikke findes tilstrækkelige til at afværge faren.

Personer der er tilbageholdt af politiet af andre grunde, må som udgangspunkt ikke anbringes i detentionen, jf. § 2, stk. 2. Hvis detentionen undtagelsesvis anvendes til anbringelse af ikke-berusede personer, finder kundgørelsen ikke anvendelse.

I fire ud af de ni tilfælde som indgår i min undersøgelse, fremgår det af anholdelsesårsagen at den tilbageholdte var beruset/påvirket. I otte af de ni tilfælde fremgår det af detentionsrapporten som helhed at den tilbageholdte var beruset/påvirket.

I det sidste af de ni tilfælde fremgår det af vagthavendes bemærkninger i forbindelse med besigtigelsen af den anholdte at den pågældende var "meget ophidset". (Der er tale om anvendelse af en lokal blanket). Det fremgår af blanketten af den anholdte blev tilset af en læge, og at han blev anbragt i detentionen og opholdt sig dér i knap ni timer hvorefter han blev udtaget med henblik på afhøring. Anholdelsesårsagen var hærværk (anholdelsen den 25. juni 2004).

Jeg lægger til grund at også denne anholdte blev anbragt i detentionen fordi han var påvirket i en sådan grad at det først var muligt for politiet at afhøre ham næste dags morgen.

Det fremgår af detentionsrapporterne (blanket P152) at der i alle tilfælde har været tale om påvirkethed af alkohol, eventuelt kombineret med andre berusende eller bedøvende midler (medicin/narkotika), og graden af påvirkethed er anført i alle disse (fem) tilfælde. I ingen af de fire tilfælde hvor politiet har anvendt den lokale anholdelsesrapport, fremgår det hvad den anholdte, senere detentionsanbragte, var påvirket af. Jeg går dog ud fra at der også i disse tilfælde har været tale om alkohol (og/eller medicin/narkotika). Også i disse fire tilfælde er graden af påvirkethed angivet.

Jeg lægger således til grund at den detentionsanbragte i samtlige ni tilfælde var påvirket af alkohol (og/eller medicin/narkotika).

Af de ni detentionsanbragte har én været påvirket i let til middel grad, fem har været påvirket i middel grad og to i svær grad.

Jeg har ikke grundlag for en nærmere efterprøvelse af om betingelserne i kundgø­relsens § 1, herunder stk. 3 hvorefter detentionsanbringelse kun kan ske hvis min­dre indgribende foranstaltninger ikke anses for tilstrækkelige til at afværge faren som angivet i stk. 1, har været opfyldt i de enkelte tilfælde. Også på baggrund af det oplyste om graden af påvirkethed går jeg ud fra at betin­gelserne har været opfyldt i alle tilfælde.

Jeg lægger herefter til grund at alle ni anbringelser har været i overensstemmelse med kundgørelsens § 1.

Det fremgår af kundgørelsens § 1, stk. 4, at tilbageholdelse efter stk. 2, nr. 1-4, skal fremgå af detentionsrapporten, jf. kundgørelsens bilag 1.

I sagen om inspektion af detentionen i Fredericia har Justitsministeriet i en udtalelse af 12. november 2003 anført følgende vedrørende spørgsmålet om anvendelse af detentionsrapporter når der ikke er tale om detentionsanbringelser:

"...
Efter ministeriets opfattelse skal der anvendes detentionsblanket ved alle tilbageholdelser omfattet af § 1, stk. 2, i detentionsbekendtgørelsen, jf. § 1, stk. 4.

Formuleringen ’egentlige detentionsanbringelser’ skal således forstås som alle tilbagehol­delser efter detentionskundgørelsens § 1, stk. 2, i modsætning til f.eks. anbringelser i ven­terum.
..."

Jeg anmoder politimesteren om at oplyse hvorvidt detentionsrapporten også anvendes og udfyldes for personer der ikke indsættes i detentionen, men overgives til andre (nr. 1), indbringes til hospital (nr. 2) eller indbringes til forsorgshjem eller lignende (nr. 3).

2.2.  Lægeundersøgelse

Efter kundgørelsens § 12 skal der ved alle detentionsanbringelser ske lægeunder­søgelse. Lægeundersøgelse skal efter bestemmelsen ske inden "endelig" anbrin­gelse i detentionen. Indtil den tilbageholdte er lægeundersøgt, er anbringelse i detentionen således foreløbig (og der skal i den periode føres et skærpet tilsyn med den pågældende), jf. kundgørelsens § 12, stk. 2. Lægetilsyn skal efter § 14 foretages enten ved tilkald af læge, ved undersøgelse på skadestue eller ved tilkald af vagtlæge, alt efter hvad der under hensyn til tid og afstand må anses for mest hensigtsmæssigt.

Tidspunkt for lægeundersøgelse, lægens navn og lægens bemærkninger skal anfø­res i detentionsrapporten, jf. § 14, stk. 3. Hvis lægen ønsker at afgive skriftlige bemærkninger, skal det ske på blanket P153 (bilag 2 til kundgørelsen) som er udarbejdet af Den Almindelige Danske Lægeforening og Rigspolitichefen, jf. samme bestemmelses 2. pkt. og Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 (pkt. 3, 2. afsnit). Jeg har i intet tilfælde modtaget (en kopi af) en lægeerklæring uanset at den detentionsanbragte i alle tilfælde har været undersøgt af en læge. Jeg går ud fra at dette kan skyldes at jeg i min (skriftlige) anmodning om udlån af sager ikke udtrykkeligt har bedt herom ("rapportmateriale vedrørende de sidste 10 anbringelser...").

I alle tilfælde fremgår det af detentionsrapporterne at der var lægetilsyn. Tilsy­net er i de ni sager sket ved to forskellige læger. I fire tilfælde er lægens bemærkninger om den anholdte gengivet i detentionsrapporten ("intet til hinder", "kan anbringes i detentionen").

Som det fremgår af detentionskundgørelsens § 14, stk. 3, 2. pkt., og Rigspolitiche­fens følgebrev af 28. juni 2001 (pkt. 3, 2. afsnit), er der pligt til at anvende blanket P153 såfremt lægen ønsker at afgive skriftlige bemærkninger. Der er imidlertid intet til hinder for at lægen også afgiver (skriftlige) bemærkninger i detentions­rapporten.

I detentionsrapporten vedrørende anholdelsen den 11. juni 2004, kl. 05.13, er gengivet følgende bemærkning fra lægen (med håndskrift):

"[S]kal på SSNY om en 0830".

Der har tilsyneladende oprindeligt stået 0730 – og ikke 0830.

Den pågældende blev anbragt foreløbigt i detentionen kl. 05.25. Rubrikken vedrørende tidspunktet for endelig anbringelse i detentionen er ikke udfyldt (kun den dertil hørende dato). Der er ikke notat om tilsyn med den pågældende efter kl. 06.35. Lægeundersøgelsen fandt sted kl. 07.30, og den pågældende blev løsladt kl. 08.30. Af rubrikken om vagthavendes vurdering af tilbageholdtes tilstand fremgår det at den pågældende havde et blødende sår i venstre side af hovedet.

Jeg går ud fra at lægen på baggrund af den detentionsanbragtes tilstand (såret i hovedet) har vurderet at den pågældende inden for kort tid burde køres til nærmere undersøgelse og/eller behandling på sygehuset. Jeg beder politimesteren om nærmere oplysninger herom. Jeg beder endvidere om oplysninger om hvad der er sket i sagen efter tidspunktet for lægetilsynet – og herunder om oplysninger om hvor den pågældende opholdt sig i tidsrummet kl. 07.30 til 08.30.

Jeg beder desuden om en kopi af lægeerklæringen i sagen hvis en sådan erklæring er udfærdiget.

2.2.1. Tidspunktet for tilkald af læge

Tidspunktet for tilkald af læge skal ligeledes anføres i detentionsrappor­ten, jf. kundgørelsens § 6, 2. pkt.

I alle de fem tilfælde hvor blanket P152 er anvendt, er tidspunktet for tilkald af læge angivet i detentions­rapporten. (Som nævnt ovenfor er der i den lokale blanket ikke nogen rubrik til angivelse af tidspunktet for tilkald af læge). Min gennemgang nedenfor af tidspunktet for tilkald af læge omfatter derfor kun de fem tilfælde hvor den standardmæssige detentionsrapport er anvendt.

Der er ikke i kundgørelsen fastsat tidsmæssige bestemmelser inden for hvilke der skal ske tilkald af læge. Dog er det i kundgørelsens § 6 anført at politiet under transporten til politistationen skal underrette vagtha­vende om tilbageholdelsen, og at den vagthavende herefter – dvs. alle­rede mens politiet er på vej til politistationen med den berusede – skal tilkalde en læge med henblik på lægeundersøgelse af den tilbageholdte. Denne bestemmelse har til formål at afkorte tiden indtil lægetilsyn kan udføres, jf. pkt. 3, sidste afsnit, i Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til Politidirektøren i København og samtlige politimestre.

Formålet med bestemmelserne om lægetilsyn er at vurdere om det er for­svarligt at lade den detentionsanbragte være anbragt i detentionen, eller om der eventuelt skal ske indlæggelse. Dette forudsætter at tilkald af læge sker snarest muligt efter underretningen af vagthavende efter kund­gørelsens § 6 (med henblik på at lægeundersøgelse af den detentionsan­bragte kan ske snarest muligt efter indbringelsen).

Tidspunktet for underretningen af vagthavende (under transporten, jf. kundgørelsens § 6) er ikke angivet i noget tilfælde, og der skal ifølge kundgørelsen heller ikke gøres notat herom.

Det er derfor ikke muligt at se hvor lang tid der gik fra underretningen af vagthavende til tilkaldet af læge. Jeg har i det følgende taget udgangspunkt i tidspunktet for indbringelsen til politistationen.

I to tilfælde er tilkald af læge med sikkerhed sket før indbringelsen til politistationen, henholdsvis 17 og 20 minutter før. I de øvrige tre tilfælde er tilkald af læge sket samtidig med indbringelsen (i et tilfælde) eller umiddelbart derefter (2 og 5 minutter efter).

På denne baggrund og idet jeg henviser til bestemmelsen i kundgørelsens § 6, beder jeg politime­steren om at oplyse nærmere om praksis med hensyn til underretning af vagthavende under trans­porten til politistationen og tilkald af læge efter denne underretning.

Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af detentioner udtalt at lægetilkald der sker mere end 10-15 minutter efter indbringelsen til poli­tistationen, ikke er snarest muligt. Min udtalelse er udfærdiget på grund­lag af den tidligere gældende kundgørelse hvor der ikke var en bestem­melse som den nugældende kundgørelses § 6 der, som allerede nævnt, har til hensigt at fremrykke tidspunktet for lægetilkald.

Jeg lægger til grund at tilkald i alle fem tilfælde er sket senest 10-15 minutter efter indbringelsen.

2.2.2. Tidspunktet for lægetilsyn

Der er ikke i kundgørelsen fastsat tidsmæssige bestemmelser inden for hvilke der skal ske undersøgelse ved læge. Men som nævnt under pkt. 2.2.1. har kundgørelsens § 6 om tilkald af læge til formål at afkorte tiden indtil lægetilsyn kan udføres, jf. pkt. 3, sidste afsnit, i Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til Politidirektøren i København og samtlige politimestre.

Formålet med bestemmelserne om lægetilsyn er, som det også er nævnt under pkt. 2.2.1., at vurdere om det er forsvarligt at lade den detentionsanbragte være anbragt i detentionen, eller om der eventuelt skal ske indlæggelse. Dette forudsætter at lægeundersøgelse af den detentionsanbragte sker snarest muligt efter indbringelsen.

Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af detentioner udtalt at lægetilsyn der sker mere end en time efter indbringelsen, efter min opfattelse ikke er snarest muligt. Min udtalelse herom er udfærdiget på grundlag af den tidligere gældende kundgørelse der ikke havde en bestemmelse som den nugældende kundgørelses § 6 der har til hensigt at fremrykke tidspunktet for lægetilkald (og dermed lægetilsyn).

I fire af de ni tilfælde som er omfattet af min undersøgelse, fremgår tidspunktet for lægetilsyn ikke af detentionsrapporten. (I disse fire tilfælde er anvendt den lokale blanket, og jeg har, som allerede nævnt, ikke modtaget kopier af de lægeerklæringer som måtte være udfærdiget). I de øvrige fem tilfælde er der i tre tilfælde forløbet mindre end en time fra indbringelsen til læge­tilsynet. Tilsyn skete i disse tilfælde henholdsvis 30, 60 og 65 minutter efter tilkaldet af lægen.

I ét tilfælde gik der 1 time og 5 minutter fra indbringelsen til lægetilsynet.

I det sidste tilfælde (anholdelsen den 11. juni 2004 kl. 05.13) gik der 2 timer og 12 minutter fra indbringelsen indtil lægetilsynet fandt sted (2 timer og 10 minutter efter tilkaldet af læge). Dette tilfælde har jeg spurgt nærmere til ovenfor under pkt. 2.2.

Jeg beder om at politimesteren i forbindelse hermed – hvis det er muligt – tillige oplyser om baggrunden for at der gik så forholdsvis lang tid fra indbringelsen til lægetilsynet i dette tilfælde.

2.3.  Oplysninger fra kriminalregistret

Efter kundgørelsens § 13, stk. 2, skal den vagthavende inden der foretages visita­tion (og foreløbig anbringelse i detentionen), indhente oplysninger om den tilba­geholdte i kriminalregistret, herunder med henblik på at afgøre om der ved ende­lig detentionsanbringelse skal iværksættes et skærpet tilsyn, jf. § 19. Oplysnin­gerne skal udprintes og opbevares sammen med detentionsrapporten i overens­stemmelse med reglerne i § 22, stk. 3 (i minimum 2 år).

På den lokale blanket som politiet i Nykøbing Falster (delvist) har anvendt, er der et felt til afkrydsning af om der er indhentet udskrift fra kri­minalregistret. Det er dog ikke, som i blanket P152, angivet at udskriften skal vedlægges deten­tionsrapporten.

I seks tilfælde er der sket afkrydsning i rubrikken til angivelse af om der er indhentet udskrift fra kriminalregistret, men der er i intet tilfælde vedlagt en udskrift.

Det er beklageligt at der i de tre tilfælde enten ikke er indhentet oplysninger i kriminalregistret i overensstemmelse med kundgørelsens § 13, stk. 2, eller ikke er gjort notat herom. Jeg henviser i den forbindelse også til Rigspolitichefens indskærpelse i rundskrivelsen af 15. januar 2003. Jeg går dog ud fra at den manglende afkrydsning/vedlæggelse af udskrifter ikke er udtryk for at der ikke er indhentet oplys­ninger i kriminalregistret, men at der i alle tilfælde indhentes – og således også i de konkrete til­fælde er indhentet – sådanne oplysninger. På denne baggrund foretager jeg mig ikke mere vedrørende spørgsmålet om hvorvidt der er indhentet oplysninger i kriminalregistret. Jeg går ud fra at politimesteren i forbindelse med orientering af de relevante medarbejdere om det som jeg har anført vedrørende overholdelse af kundgørelsens § 22, stk. 1, jf. pkt. 2 ovenfor, vil overveje at indskærpe notatpligten og pligten til at vedlægge udskrifterne.

2.4.  Fremstilling og visitation mv.

Efter kundgørelsens § 8 skal den tilbageholdte ved ankomsten til politistationen straks fremstilles for den vagthavende der indfører den pågældendes data og tids­punkterne for tilbageholdelsen og fremstillingen i detentionsrapporten og i POLSAS.

2.4.1. Fremstilling

Der er i den lokale blanket ingen rubrik til angivelse af tidspunktet for fremstillingen for vagthavende, men der er, som nævnt, en rubrik til brug for vagthavendes bemærkninger i forbindelse med besigtigelsen af den anholdte. Der er heller ingen rubrik til angivelse af tidspunktet for visitation eller en rubrik hvori det skal noteres om visitation er sket i overværelse af vagthavende. Jeg går ud fra at visitation normalt sker i forbindelse med fremstilling for vagthavende.

I de fire tilfælde hvor den lokale blanket har været anvendt, har vagthavende påført blanketten sine initialer og sine bemærkninger i forbindelse med besigtigelsen af den anholdte, og det kan heraf udledes at der i disse tilfælde er sket en fremstilling for vagthavende.

Tidspunktet for fremstilling for vagthavende fremgår udtrykkeligt af detentionsrapporten vedrørende de fem øvrige tilfælde (blanket P152).

Jeg lægger til grund at der i alle ni tilfælde er sket fremstilling for vagthavende.

I de fire tilfælde hvor den lokale blanket har været anvendt, fremgår tidspunktet for fremstillingen (og visitationen) som nævnt ikke. Det kan dog i disse tilfælde af tidspunktet for indbringelsen til politistationen sammenholdt med tidspunktet for indsættelsen i detentionen udledes at visitation/fremstilling – forudsat at fremstilling er sket i overensstemmelse med § 8 – er sket straks efter ankomsten til politistationen idet der i intet tilfælde er gået mere end 20 minutter fra indbringelsen på politistationen til anbringelsen i detentionen. (Tidsintervallerne er henholdsvis 5 minutter (i to tilfælde), 10 minutter og 20 minutter).

I de fem øvrige tilfælde fremgår tidspunktet for fremstilling for vagthavende/visitation direkte af detentionsrapporten. I tre af disse tilfælde fremgår det af detentionsrapporten at fremstilling er sket straks efter indbringelsen til politistationen.

I de to sidste tilfælde gik der henholdsvis 18 og 19 minutter fra tidspunktet angivet i detentionsrapporten for indbringelsen til politistationen og til det angivne tidspunkt for fremstilling for vagthavende (anholdelserne den 19. juni 2004 kl. 00.25 og 00.48). De pågældende blev ifølge detentionsrapportens øvrige oplysninger anholdt i henholdsvis Stubbekøbing og Sakskøbing. Anholdelsestidspunkterne i de to sager er endvidere sammenfaldende med tidspunkterne i detentionsrapporten for indbringelsen til politistationen. Jeg går umiddelbart ud fra at anholdelsestidspunkterne er angivet rigtigt, og jeg går endvidere på baggrund af de geografiske forhold ud fra at det har taget mindst 10-15 minutter at transportere de pågældende til politistationen.

Jeg antager på den baggrund at der i de to sager er fejl vedrørende tidspunkterne for indbringelsen til politistationen, og at også disse anholdte er fremstillet for vagthavende straks efter indbringelsen i overensstemmelse med kundgørelsens § 8.

Jeg beder for en ordens skyld politimesteren om at oplyse om det er rigtig forstået.

2.4.2. Visitation mv.

Efter kundgørelsens § 13, stk. 1, skal der inden den foreløbige anbrin­gelse i detentionen, og inden lægeundersøgelsen bliver foretaget, ske visitation af den tilbageholdte.

Efter kundgørelsens § 13, stk. 3, skal den tilbageholdte ved visitationen fratages penge og værdigenstande samt i øvrigt alle genstande som kan benyttes til at volde skade på den pågældende selv, på andre personer eller på ting. Samtlige lommer skal tømmes, og vrangen skal vendes ud hvis det er muligt. Ved visitationen bør der så vidt muligt medvirke to polititjenestemænd til undersøgelse af den tilbageholdte.

Hvis omstændighederne tilsiger en visitation der kan krænke blufærdig­heden, må denne visitation alene foretages af personer af samme køn som den tilbageholdte, jf. § 13, stk. 4. Er det ikke muligt at gennemføre en sådan visitation inden endelig detentionsanbringelse, foretages foreløbigt en visitation efter stk. 3. Den tilbageholdte skal herefter undergives et skærpet tilsyn, jf. § 19, indtil visitation, som beskrevet i § 13, stk. 4, 1. pkt., har fundet sted.

Efter bestemmelsen i § 13, stk. 5, skal effekter der fratages en tilbage­holdt, holdes adskilt fra effekter der tilhører andre tilbageholdte. Penge og værdigenstande samt navnene på de polititjenestemænd der har fore­taget visitationen, skal noteres i detentionsrapporten.

I den lokale blanket som er anvendt i fire af de ni tilfælde, er der som tidligere nævnt ikke rubrikker til afkrydsning af efter hvilken bestemmelse der er sket visitation (§ 13, stk. 3 eller stk. 4).

Jeg henviser til min anmodning under pkt. 2 om oplysning om hvorvidt det dér anførte giver politimesteren anledning til justering af blanketten. Det er beklageligt at det ikke fremgår efter hvilken bestemmelse visitationen i de fire tilfælde er sket. Jeg beder om oplysning herom hvis det er muligt.I de øvrige fem tilfælde er visitationen, bortset fra et enkelt tilfælde (anholdelsen den 11. juni 2004), sket efter kundgørelsens § 13, stk. 3. I det nævnte tilfælde er der sat kryds ud for såvel § 13, stk. 3 og stk. 4. Om der er tale om en (skrive)fejl, eller om der er foretaget visitation i to tempi, fremgår ikke.Jeg beder politimesteren om nærmere oplysninger herom.

Der er i den lokale blanket felter til angivelse af hvem visitationen er foretaget af, og til angivelse af eventuelle fratagne effekter, men som tidligere nævnt ikke en rubrik til angivelse af tidspunktet for visitationen.

Det er i otte tilfælde ved initialer og i det sidste tilfælde ved (det fulde) navn angivet hvem der har foretaget visitationen.

I sagen vedrørende inspektion den 24. oktober 2001 af detentionen i Slagelse har jeg taget til efterretning at det – uanset at det i kundgørelsens § 13, stk. 5, er anført at "navnene" på de polititjenestemænd der har foretaget visitationen, skal noteres i detentionsrapporten – er tilstrækkeligt at anvende initialer, forudsat at det er muligt på en sikker måde, f.eks. via POLSAS, at identificere den polititjenestemand som har de pågældende initialer.

I forbindelse med inspektionen af detentionen i Holbæk har Justitsministeriet i brev af 27. november 2003 anført følgende:

"For så vidt angår spørgsmålet om notering af navnet på den polititjenestemand, som for eksempel foretager visitation eller tilsyn ... kan det bekræftes, at det efter Justitsministeriets opfattelse ikke er hensigtsmæssigt alene at notere et fornavn, men at såvel fornavn som efternavn eller de initialer, som bruges som identifikation i forbindelse med politiets sagsstyringssystem, eller polititjenestemandens tjenestenummer bør anføres."

Jeg har herefter ingen bemærkninger til at de pågældende polititjenestemænds identitet er angivet ved initialer eller tjenestenumre. Jeg går ud fra at angivelserne af initialer og tjenestenumre er tilstrækkelig til at man på en sikker måde, f.eks. via POLSAS, kan identificere de pågældende polititjenestemænd.

I de fire tilfælde hvor tidspunktet for foretagelse af visitationen ikke er anført, er det ikke muligt at efterprøve om bestemmelsen i kundgørelsens § 13, stk. 1, har været overholdt. I de fem øvrige tilfælde, hvor blanket P152 er anvendt, skete anbringelse i detentionen efter visitationen (henholdsvis 2 minutter, 3 minutter, 7 minutter, 10 minutter og 15 minutter efter).

I syv ud af de ni tilfælde som er omfattet af min undersøgelse, er der notat om at den tilbageholdte er frataget effekter og/eller penge, og det fremgår hvilke effekter og hvor mange penge det drejer sig om. I det ene af de to tilfælde hvor der ikke er notat om fratagne effekter og/eller penge, er det med en streg markeret at der – sådan forstår jeg det – ingen effekter var at fratage (anholdelsen den 26. juni 2004 kl. 20.50). Rubrikken til den anholdte/tilbageholdtes kvittering er udfyldt på tilsvarende måde. I feltet til angivelse af hvem der har udleveret effekter, er angivet initialerne for den polititjenestemand som også har løsladt den pågældende. Jeg går ud fra at dette felt er udfyldt for at angive hvem der har udfyldt feltet med anholdte/tilbageholdtes kvittering, jf. ovenfor.

Jeg lægger således til grund at der i dette tilfælde ingen effekter var at fratage den tilbageholdte.

I det andet af de nævnte to tilfælde er ingen af rubrikkerne som er knyttet til (eventuelle) effekter, blevet udfyldt (anholdelsen den 11. juni 2004 kl. 16.50).

Da der er tale om et enkeltstående tilfælde hvor der ikke er notat om det fratagne, giver det mig ikke grundlag for at foretage noget.

Jeg har tidligere tilkendegivet at det – hvis der ikke er noget at fratage den pågældende – efter min opfattelse er hensigtsmæssigt at angive at der ikke er fundet effekter at fratage, selv om der efter kundgørelsen (og blanketten) alene er pligt til at gøre notat om det der er frataget, og selv om dette for så vidt allerede følger af oplysningen om at der er sket visitation. Rigspolitichefen har i den tidligere nævnte rundskrivelse af 15. januar 2003 erklæret sig enig i at det bør noteres i detentionsrapporten såfremt der ikke er taget effekter fra den tilbageholdte. Rigspolitichefen har oplyst at denne oplysning vil blive medtaget ved en kommende revision af kundgørelsen og detentionsrapporten. Som nævnt ovenfor er der en sådan markering i det ene tilfælde hvor der ikke har været noget at fratage den tilbageholdte.

Efter kundgørelsens § 22, stk. 2, skal en tilbageholdt der er frataget effekter som skal udleveres til denne, anmodes om at kvittere herfor i detentionsrapporten. I blanket P152 er et felt til bemærkning såfremt den pågældende ikke ønsker at kvittere, som jeg går ud fra tager sigte på at årsagen til at den tilbageholdte ikke vil kvittere, så vidt muligt anføres. Den i fire tilfælde anvendte lokale blanket indeholder ingen tilsvarende rubrik.

Jeg har i forbindelse med tidligere tilsvarende inspektioner givet udtryk for at angivelse af vidner efter min opfattelse er velegnet som alternativ til en kvittering fra den tilbageholdte (nu løsladte). For en ordens skyld bemærkes at den polititjenestemand som står for løsladelsen og udlevering af effekter, dog ikke selv kan bevidne at han/hun har udleveret de fratagne effekter til den pågældende.

I seks af de syv tilfælde hvor det er angivet at der blev frataget effekter og/eller penge, har den tilbageholdte kvitteret for udlevering heraf ved løsladelsen. I det ene tilfælde hvor der ikke er en sådan kvittering (anholdelsen den 25. juni 2004), er det heller ikke i bemærkningsfeltet eller på anden måde noteret at den pågældendes effekter er udleveret. Den pågældende blev frataget 604,75 kr. i forbindelse med visitationen. I anholdelsesrapporten er der i tilknytning hertil anført "fra MICHAEL (BROR)". Om den manglende underskrift fra den tilbageholdte skyldes at den tilbageholdtes bror – og altså ikke den tilbageholdte selv – fik pengene udleveret, fremgår ikke.

Jeg beder politimesteren om nærmere oplysninger herom.

2.5.  Tilsyn

Efter § 17, stk. 1, i kundgørelsen har vagthavende ansvaret for at der føres et effektivt tilsyn med detentionsanbragte personer. Efter kundgørelsens § 18, stk. 1, skal tilsyn ske ved fremmøde i detentionen så hyppigt som den anbragtes tilstand gør det nødvendigt, og så vidt muligt mindst en gang hver halve time. Er den detentionsanbragte tilset to gange ved fremmøde, og er der ikke påvist forhold ved anbragtes tilstand der nødvendiggør at fremtidige tilsyn sker ved fremmøde i detentionen, kan de efterfølgende tilsyn efter bestemmelsens stk. 2 ske via lytte- og overvågningsudstyr der er godkendt af rigspolitiet til elektronisk overvågning. (Det fremgår af Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 at rigspolitiet snarest ville undersøge politikredsenes lytte- og overvågningsudstyr). Selve detentionsan­bringelsen udgør ikke et tilsyn.

Jeg går ud fra at Nykøbing Falster politi har udstyr der er godkendt af rigspolitiet, men for en ordens skyld beder jeg politimesteren om oplysning herom.

Tilsyn via lytte- og overvågningsudstyr skal ske så hyppigt som den anbragtes til­stand gør det nødvendigt, og mindst en gang hver halve time, jf. kundgørelsens § 18, stk. 3. Opstår der under denne form for tilsyn tvivl om den detentionsanbrag­tes tilstand, skal der straks iværksættes tilsyn ved fremmøde. 

Når tilsyn ved fremmøde eller ved elektronisk overvågning er udført, skal det noteres i detentionsrapporten med angivelse af klokkeslæt og navn på den politi­tjenestemand der har udført tilsynet, jf. § 18, stk. 5. Det skal efter bestemmelsen tillige anføres om tilsynet er sket elektronisk eller ved personligt fremmøde (ved angivelse af F eller E, jf. angivelsen på detentionsrapporten ovenover tilsynsru­brikkerne).

I nærmere angivne tilfælde skal der ske et skærpet tilsyn med den tilbageholdte. Det er f.eks. tilfældet i tiden indtil lægeundersøgelse har fundet sted, dvs. mens anbringelsen er foreløbig, jf. kundgørelsens § 12, stk. 2. Ved et skærpet tilsyn for­stås efter § 19, stk. 1, et tilsyn der er mere, eller efter omstændighederne betyde­ligt mere, intensivt end det tilsyn der er fastsat ved § 18.

Et skærpet tilsyn kan kun ske ved fremmøde i detentionen, jf. § 19, stk. 2. Er der iværksat et skærpet tilsyn, skal det noteres i detentionsrapporten med angivelse af klokkeslæt og navn på den polititjenestemand der har udført tilsynet, jf. § 19, stk. 3. (Det skal angives ved et S, jf. angivelsen på detentionsrapporten ovenover til­synsrubrikkerne).

I den lokale blanket som er anvendt i fire tilfælde, er der en rubrik til angivelse af tidspunktet for indsættelse i detentionen. Denne blanket har imidlertid ikke – ligesom blanket P152 – forskellige felter til angivelse af henholdsvis den forelø­bige og den endelige detentionsanbringelse.

Jeg henviser også i denne forbindelse til min anmodning under pkt. 2 om oplysning om hvorvidt det dér anførte giver politimesteren anledning til justering af blanketten.

Tidspunktet for ­anbringelse i detentionen er angivet i alle ni tilfælde, og i alle tilfælde er detentionsrapportens tilsynsskema udfyldt.

Ved undersøgelse af spørgsmålet om overholdelse af bestemmelsen i kundgørel­sens § 18 er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i tidspunktet for den fore­løbige anbringelse. Det er imidlertid ikke muligt i alle tilfælde, da den lokale blanket som politiet i Nykøbing Falster i nogle tilfælde anvender – eller i hvert fald anvendte på tidspunktet for inspektionen, jf. ovenfor under pkt. 2 – som nævnt ikke indeholder rubrikker til angivelse af henholdsvis foreløbig og endelig anbringelse i detentionen.

Indtil den tilbageholdte er undersøgt af en læge, er anbringelse i detentionen som tidligere nævnt foreløbig, jf. kundgørelsens § 12, stk. 2.

I alle ni tilfælde blev der som nævnt foretaget en lægeundersøgelse af den tilbageholdte. I fire tilfælde fandt lægetilsyn sted efter anbringelsen i detentionen. I et tilfælde fandt lægeundersøgelsen sted på det samme tidspunkt som er angivet som tidspunktet for den foreløbige anbringelse i detentionen (anholdelsen den 26. juni 2004 kl. 20.50). Den pågældende blev ifølge detentionsrapporten anbragt endeligt i detentionen 10 minutter herefter.

Jeg lægger på baggrund af ovenstående oplysninger til grund at den tilbageholdte ikke blev foreløbig anbragt i detentionen.

Kun i ét af de fire tilfælde hvor den lokale blanket (som ikke indeholder en rubrik til angivelse af tidspunktet for lægeundersøgelsen) blev anvendt, fremgår det på anden måde af blanketten hvornår lægeundersøgelsen fandt sted (anholdelsen den 27. juni 2004 kl. 02.30). I dette tilfælde blev den tilbageholdte undersøgt af lægen kl. 03.05 og indsat i detentionen kl. 02.50. Dette tilfælde er omfattet af de ovenfor nævnte fire tilfælde hvor der med sikkerhed har fundet en foreløbig anbringelse i detentionen sted. I de øvrige tre tilfælde hvor den lokale blanket har været anvendt, er der ingen oplysninger om tidspunktet for lægeundersøgelse, og som nævnt kun én rubrik til angivelse af hvornår den tilbageholdte blev indsat i detentionen.

2.5.1. Tidspunktet for det første tilsyn

Det første tilsyn er i alle tilfælde på nær ét foretaget inden for 30 minutter efter anbringelsen i detentionen. I forbindelse med anholdelsen den 11. juni 2004 kl. 16.50 fandt det første tilsyn sted halvanden time efter (den foreløbige) anbringelse i detentionen. I den mellemliggende periode blev der imidlertid foretaget en lægeundersøgelse (der påbegyndtes 30 minutter efter den foreløbige anbringelse). Det første tilsyn blev foretaget en time efter lægeundersøgelsen. Det fremgår ikke af de foreliggende oplysninger hvor længe lægeundersøgelsen varede, men intet tyder på at undersøgelsen adskilte sig tidsmæssigt – eller på anden måde – fra andre tilsvarende undersøgelser. På det foreliggende grundlag lægger jeg til grund at det første tilsyn i dette tilfælde fandt sted mere end 30 minutter efter anbringelsen i detentionen. Dette er beklageligt. Da der er tale om et enkeltstående tilfælde, foretager jeg mig ikke videre i den anledning.I forbindelse med anholdelsen den 26. juni 2004, som jeg har gennemgået under pkt. 2.5. ovenfor, er der angivet det samme tidspunkt for anbringelsen i detentionen og for lægeundersøgelsen. Det første tilsyn er noteret at have fundet sted 40 minutter efter det tidspunkt der er angivet for anbringelsen i detentionen. Under hensyn til den tid som må antages at være medgået til lægeundersøgelsen, lægger jeg til grund at det første tilsyn i denne sag ligeledes fandt sted inden for den første halve time efter anbringelse i detentionen.Om intensiteten af tilsynene henviser jeg til det som jeg har anført ne­denfor under pkt. 2.5.4.

2.5.2. Tidspunktet for det sidste tilsyn

Den lokale blanket indeholder i modsætning til blanket P152 et felt til angivelse af tidspunktet for udtagelse af detentionen. Kun i to af de fire tilfælde hvor denne blanket er anvendt, er der imidlertid notat i denne rubrik.

Løsladelsestidspunktet er noteret i alle tilfælde – også i de tilfælde hvor den lokale blanket er anvendt. Dette gælder dog ikke i sagen om anholdelsen den 11. juni 2004 kl. 16.50. I dette tilfælde fremgår det dog af bemærkninger til det sidste tilsyn at den pågældende kl. 22.30 blev udtaget af detentionen med henblik på afhøring. (I detentionsrapporten er som anholdelsesårsag anført forsøg på tyveri).

Med hensyn til vurdering af sidste tilsyn i forhold til løsladelsen er jeg opmærk­som på at der fra det tidspunkt hvor den tilbageholdte udtages af detentionen, og til vedkommende løslades, medgår tid til udlevering af eventuelle inddragne effekter og penge mv., til eventuelt toiletbesøg mv. og til eventuel afhøring.

I de tre tilfælde hvor tidspunktet for udtagelse af detentionen fremgår, jf. ovenfor, gik der henholdsvis 8 minutter og 30 minutter (i to tilfælde) mellem det sidste noterede til­syn og udtagelsen af detentionen.

I fire af de seks øvrige tilfælde gik der 15 minutter, 25 minutter og 30 minutter (i to tilfælde) fra det sidst noterede tilsyn og til løsladelsen.

I ét tilfælde (anholdelsen den 11. juni 2004 kl. 05.13) blev den tilbageholdte anbragt foreløbig i detentionen kl. 05.25, tilset kl. 05.55, 06.05 og 06.35 og løsladt kl. 08.30. Der gik således umiddelbart 1 time og 55 minutter fra det sidst noterede tilsyn til løsladelsen. Den pågældende blev dog i mellemtiden – kl. 07.30 – undersøgt af lægen og tilsyneladende ikke anbragt endeligt i detentionen.

Jeg har ovenfor under pkt. 2.2. bedt politimesteren om nærmere oplysninger om denne sag.

Jeg vender tilbage til spørgsmålet om det sidste tilsyn i dette tilfælde når jeg har modtaget oplysningerne.

I yderligere ét tilfælde (anholdelsen den 25. juni 2004 kl. 23.28) blev det sidst noterede tilsyn foretaget kl. 09.00. I tilsynsrubrikken (i den lokale blanket) er herefter – i det næstfølgende felt vedrørende tilsyn – anført "AFHØRING – VENTERUM til kl. 12.00..........HELSINGØR ARREST". At den pågældende kl. 12.00 efter afhøring og ophold i venterum blev overført til Arresthuset i Helsingør, er klart. Det er umiddelbart mindre klart om den pågældende blev udtaget af detentionen med henblik på afhøring kl. 09.00, eller om dette skete på et senere tidspunkt.

Jeg beder politimesteren om nærmere oplysninger herom.

2.5.3. Intervallet mellem tilsyn

På nær ét tilfælde har der i alle de ni tilfælde som undersøgelsen angår, været ført tilsyn med et interval på højst en halv time.

I fire tilfælde er notat om tilsyn ført med (præcis) 30 minutters interval ved angivelse af minuttallene 00 og 30. Der synes således ikke på noget tidspunkt at have været forhold der bevirkede at tilsyn ikke kunne foretages med højst/præcis 30 minutters interval eller præcis kl. halv og hel.

Dette kan umiddelbart virke påfaldende.I et af disse tilfælde (anholdelsen den 19. juni 2004 kl. 00.25) fremgår det af tilsynsrubrikkerne at der blev ført tilsyn med den tilbageholdte (bl.a.) kl. 01.30. Som bemærkning til dette tilsyn er anført det samme som til det foregående og samtlige efterfølgende tilsyn: At den pågældende sov. Jeg bemærker i den forbindelse blot at det andetsteds af detentionsrapporten fremgår at den pågældende på dette tidspunkt – det vil sige kl. 01.30 – blev undersøgt af lægen (og anbragt endelig i detentionen). I et enkelt tilfælde har der været et interval mellem tilsynene på mere end 30 minutter (anholdelsen den 11. juni 2004 kl. 05.13). I dette tilfælde gik der 55 minutter fra det tredje tilsyn med den pågældende og indtil den pågældende blev undersøgt af lægen. Som bemærkning til det nævnte tilsyn (kl. 06.35) er anført at den tilbageholdte gik rundt i detentionslokalet. Den pågældende blev tilset af lægen kl. 07.30 og løsladt en time senere.Da der er tale om et enkeltstående tilfælde, giver overskridelsen mig ikke grundlag for at foretage videre.

2.5.4. Skærpet tilsyn

Som nævnt skal der føres et skærpet tilsyn med den tilbageholdte mens anbringel­sen er foreløbig, jf. kundgørelsens § 12, stk. 2. Ved et skærpet tilsyn forstås efter § 19, stk. 1, et tilsyn der er mere, eller efter omstændighederne betydeligt mere, intensivt end tilsyn efter § 18. Et skærpet tilsyn kan kun ske ved fremmøde, jf. § 19, stk. 2.

Jeg lægger som nævnt ovenfor til grund at der skete en foreløbig detentionsan­bringelse i (i hvert fald) fire tilfælde, mens der i ét tilfælde ikke skete foreløbig anbringelse, jf. pkt. 2.5. ovenfor.

I de fire tilfælde hvor der med sikkerhed fandt en foreløbig detentionsanbringelse sted, gik der henholdsvis 15 minutter, 30 minutter, 45 minutter og 2 timer og 5 minutter fra indsættelse i detentionen og indtil tidspunktet for lægetilsyn. Den foreløbige detentionsanbringelse strakte sig således kun i to af disse tilfælde ud over en halv time.

I begge de tilfælde hvor anbringelsen blev endelig inden for en halv time, var første tilsyn med den tilbageholdte efter anbringelsen lægetilsynet, og det fandt som allerede nævnt sted henholdsvis 15 minutter og 30 minutter efter anbringelsen.

I de to øvrige tilfælde blev der ført tilsyn mellem den foreløbige og den endelige anbringelse i detentionen. Tilsyn skete i det ene tilfælde 15 minutter efter anbringelsen i detentionen og således med et mindre interval end udgangspunktet i kundgørelsens § 18, stk. 1, på 30 minutter (anholdelsen den 19. juni 2004 kl. 00.25). I det andet tilfælde (anholdelsen den 11. juni 2004 kl. 05.13) hvor den foreløbige anbringelse i detentionen strakte sig over 2 timer og 5 minutter, blev der ført tilsyn – første gang – 20 minutter efter anbringelsen. Dette er det tilfælde som jeg har nævnt ovenfor under pkt. 2.5.3., og hvor der var et interval mellem to tilsyn på 55 minutter.

De tre tilsyn der i sagen om anholdelsen den 11. juni 2004 kl. 05.13 er ført forud for tidspunktet for lægeundersøgelsen, er i intet tilfælde angivet som skærpede tilsyn, men som tilsyn ved fremmøde (det andet af tre tilsyn) og som elektronisk tilsyn (de to øvrige tilsyn). Det ene tilsyn som i samme periode blev ført med den foreløbigt detentionsanbragte i sagen om anholdelsen den 19. juni 2004 kl. 00.25, er angivet som ført elektronisk.

Da tilsyn i den periode hvor anbringelsen er foreløbig, skal ske ved personligt fremmøde, jf. kundgørelsens § 12, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, er det beklageligt at tilsynet i tre af fire tilfælde er sket elektronisk.

Det er endvidere beklageligt at der ikke er ført skærpet tilsyn med den pågældende under den foreløbige anbringelse, jf. kundgørelsens § 19, stk. 1.Det er i ingen af de fem tilfælde hvor blanket P152 er anvendt, noteret at der er ført skærpet tilsyn.

2.5.5. Noteringen af hvem der har forestået tilsyn

Som anført ovenfor skal navnet på den polititjenestemand der har udført tilsynet, noteres i detentionsrapporten, jf. kundgørelsens § 18. Det er dog tilstrækkeligt at anføre initialer eller tjenestenummer hvis man på en sikker måde, f.eks. via POLSAS, kan identificere de pågældende polititjenestemænd, jf. pkt. 2.4.2.

I alle tilfælde er der gjort notat om de tilsyn der er udført, ved angivelse af tidspunkterne (klokkeslæt) for de enkelte til­syn. I næsten samtlige tilfælde er initialer på den der har udført tilsynet, tillige anført. Det er ovenover tilsynsrubrikkerne – i de fem tilfælde hvor P152 er anvendt – udtrykkeligt anført at tilsynsførendes initialer skal anføres.

Jeg går ud fra at Rigspolitichefen ved næstkommende revision, jf. nedenfor, vil præcisere kundgørelsen på dette punkt.

Da der kun i ganske få tilfælde ikke er notat om hvem der har udført tilsynet, foretager jeg mig ikke videre vedrørende dette spørgsmål.

2.5.6. Karakteren af de udførte tilsyn

De to første tilsyn skal som nævnt ifølge kundgørelsens § 18, stk. 2, ske ved fremmøde i detentionen.

Rigspolitichefen og Justitsministeriet har i sagen vedrørende inspektionen den 24. ok­tober 2001 af detentionen i Slagelse tilsluttet sig min fortolkning af bestemmelsen hvorefter den sigter til tilsyn efter lægeundersøgelsen. Uanset om der under den foreløbige detentionsanbringelse har været to tilsyn ved fremmøde, skal der således i alle tilfælde ske tilsyn ved frem­møde de første to gange efter lægeundersøgelsen (den endelige detentionsanbringelse). Selve lægetilsynet kan ikke medregnes i de to til­syn.

I sagen vedrørende inspektionen af detentionen i Slagelse oplyste Rigspolitichefen endvidere (i en udtalelse af 20. august 2002) at rigspolitiet i en skrivelse til politikredsene havde præciseret at der skal være udført to personlige tilsyn af en detenti­onsanbragt efter lægeundersøgelse inden man kan benytte den elektroniske overvågning, og at rigspolitiet ved revision af kundgørelsen ville foretage en præcisering af kundgørelsens § 18, stk. 2.

I alle de fem tilfælde hvor blanket P152 er anvendt, er det ved tilsynene angivet hvilken type tilsyn der var tale om (ved fremmøde eller elektronisk). Ved min gennemgang nedenfor ser jeg bort fra de fire tilfælde hvor den lokale blanket er anvendt, idet der i denne blanket (umiddelbart) ikke er plads til at angive hvilken type tilsyn der var tale om (og idet tidspunktet for lægetilsyn som udgangspunkt ikke er oplyst fordi der ikke er en rubrik til brug herfor).

Tilsynene er som helhed i overvejende grad ført elektronisk. Det første tilsyn efter indsættelsen i detentionen er dog i tre af de fem tilfælde sket ved fremmøde. Jeg ser også i denne sammenhæng bort fra "tilsyn" som er noteret på det tidspunkt hvor den tilbageholdte blev anbragt i detentionen, og – som det fremgår af ovenstående – tilsyn som er sammenfaldende med lægetilsynet. Kun i to af de fem tilfælde er der sket personligt fremmøde ved (begge) de første tilsyn efter den endelige anbringelse i deten­tionen (lægeundersøgelsen): Anholdelsen den 11. juni 2004 kl. 16.50 og anholdelsen den 26. juni 2004.

Det er beklageligt at kundgørelsen kun i to af de fem tilfælde er overholdt på dette punkt – og det på trods af at Rigspolitichefen i en skrivelse til politikredsene har præciseret at der skal være udført to personlige tilsyn af en detenti­onsanbragt efter lægeundersøgelse inden man kan benytte den elektroniske overvågning. Jeg henstiller til politimesteren at indskærpe pligten til personligt fremmøde de før­ste to gange der efter endelig anbringelse i detentionen føres tilsyn med den detentions­anbragte.

Så længe en tilbageholdt er anbragt fo­reløbigt i detentionen, skal tilsyn som nævnt føres ved fremmøde og som skærpet tilsyn. Jeg henviser til pkt. 2.5.4.

Der er i næsten alle tilfælde angivet bemærkninger i feltet under tilsynsrubrikkerne; i mange tilfælde er det med en streg angivet at bemærkningen til tilsynet ovenfor også gælder dette tilsyn. Det anførte gælder dog kun i de fem tilfælde hvor blanket P152 er anvendt. I de øvrige fire tilfælde er der kun undtagelsesvis noteret bemærkninger i forbindelse med de udførte tilsyn. Jeg henviser herved til min anmodning under pkt. 2 om oplysning om hvorvidt det dér anførte giver politimesteren anledning til justering af den lokale blanket der ikke – ligesom blanket P152 – har felter specifikt til bemærkninger i forbindelse med tilsyn.

Efter kundgørelsens § 18, stk. 6, kan der i politikredsene fastsættes lokale be­stemmelser om tilsynets forløb. Sådanne bestemmelser må dog ikke være lempe­ligere end kundgørelsens regler.

Jeg anmoder politimesteren om at oplyse om der er fastsat sådanne lokale bestemmelser, og i givet fald vedlægge kopi heraf.

2.6.  Løsladelsestidspunktet

Efter kundgørelsens § 20 skal tidspunktet for løsladelsen fremgå af detentionsrap­porten og af POLSAS.

I otte af de ni tilfælde er der angivet et løsladelsestidspunkt i detentionsrapporten. I alle disse tilfælde på nær ét er også rubrikken til angivelse af datoen for løsladelsen udfyldt.

Jeg har ikke modtaget udskrifter fra POLSAS, men jeg går ud fra at løsladelses­tidspunktet i alle tilfælde (tillige) er angivet heri.

2.7.  Vejledning om klageadgang mv.

Efter § 21, stk. 1, i kundgørelsen skal den tilbageholdte efter udtagelse af detenti­onen vejledes om adgangen til at klage til Justitsministeriet over detentionsan­bringelsen, om muligheden for at få en skriftlig begrundelse for anbringelsen og om muligheden for alkoholafvænning og -behandling.

Vejledning skal ske ved udlevering af Rigspolitichefens pjece "Hvor går du hen, når du går ud?" – som er udsendt i en ny revideret udgave i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye kundgørelse – eller en lokalt udarbejdet pjece/blanket der indeholder de nævnte oplysninger.

Særlige forhold kan dog gøre at vejledning i et konkret tilfælde helt eller delvist kan undlades. Jeg sigter her til tilfælde hvor den pågældende ved tidligere lejligheder har modtaget vejledning, og til tilfælde hvor den detentionsanbragte udviser direkte modvilje mod at blive vejledt – eventuelt ved ikke at ville tage imod en pjece om alkoholafvænning og -behandling.

Efter kundgørelsens § 21, stk. 2, skal det i detentionsrapporten anføres at pågæl­dende er vejledt i overensstemmelse med stk. 1 ved udlevering af pjece/blanket. Den detentionsrapport som Rigspolitichefen har udfærdiget, indeholder i overensstemmelse hermed en rubrik til angivelse af hvem der har udleveret pjece/blanket til den tilbageholdte. I den blanket som politiet i Nykøbing Falster i fire tilfælde har anvendt, skal det blot afkrydses om vejledning er givet.

I ingen af de ni tilfælde som er omfattet af min undersøgelse, er rubrikkerne til angivelse af at pjece/blanket er udleveret til den tilbageholdte (blanket P152), henholdsvis vejledning givet (den lokale blanket), blevet udfyldt.

Jeg henviser til det som jeg har anført om (den mangelfulde) udfyldning af detentionsrapporterne under pkt. 2 ovenfor.

Under inspektionen konstaterede jeg, som nævnt ovenfor under pkt. 1, at der lå eksemplarer af den ovennævnte vejledningspjece fra Rigspolitichefen til udlevering til den detentionsanbragte ved løsladelsen. Pjecerne lå i skranken ved vagthavendes kontor.

Jeg går på den baggrund ud fra at pjecen normalt bliver udleveret til den detentionsanbragte ved løsladelsen – og også er blevet det i de ni tilfælde som er omfattet af min undersøgelse.

3. Opfølgning 

Jeg beder om at politimesterens oplysninger mv. tilbagesendes gennem Justitsministeriet således at ministeriet kan komme med bemærkninger hertil.

4. Underretning 

Denne rapport sendes til Politimesteren i Nykøbing Falster, Justitsministeriet, Rigspolitichefen og Folketingets Retsudvalg.

Lennart Frandsen

Inspektionschef