Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ombudsmandsloven er det forudsat at der vil ske "en vis forøgelse af inspektionsvirksomheden i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andre institutioner for mentalt handicappede".
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere den 17. maj 2004 inspektion af bostedet Boligerne Kildebakken.
Til stede under inspektionen var fra bostedet blandt andre forstander på Boligerne Kildebakken Dorte Andersen. Repræsentanter fra Storstrøms Amt, Social- og Psykiatriforvaltningen der var varslet om inspektionen, deltog ikke i inspektionen.
Inspektionen bestod af en indledende og en afsluttende samtale med bostedets ledelse og medarbejderrepræsentanter, rundvisning på bostedets to etager og fællesrum, personlig samtale med to beboere der havde ønsket en samtale, samt en samtale med to repræsentanter for bostedets beboerråd.
Samtalerne med beboerne vedrørte hovedsagelig personlige forhold. Efter aftale med en beboer videregav jeg beboerens ønske om hjælp til ledelsen der tilkendegav at ville tage sig af forholdet. De beboere jeg talte med tilkendegav at de var tilfredse med bostedet.
I forbindelse med inspektionen anmodede jeg om udlån af bostedets skriftlige materiale vedrørende magtanvendelse – i henhold til afsnit V, kapitel 21, i lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 om social service med senere ændringer (nu lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004) og bekendtgørelse nr. 1109 af 12. december 2003 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne efter kapitel 21 i lov om social service – for perioden fra den 1. januar 2004 til den 22. marts 2004.
Bostedet oplyste under inspektionen at der yderst sjældent sker magtanvendelser. Jeg modtog dog et indberetningsskema vedrørende en episode der fandt sted i november 2003. Bostedet oplyste at der jævnligt skete registrering af vold og trusler om vold. Jeg modtog under inspektionen to eksempler herpå (fra henholdsvis november 2003 og august 2002) og anmodede om at modtage sådanne registreringer inden for den ovenfor nævnte periode.
Efter anmodning modtog jeg endvidere kopi af to (anonymiserede) handleplaner udarbejdet for to af bostedets beboere i henhold til lov om social service § 111.
Under inspektionen modtog jeg efter anmodning herom også kopi af bostedets alkohol og misbrugspolitik samt kopi af bostedets rygepolitik.
Forud for inspektionen havde jeg modtaget forskelligt materiale vedrørende Boligerne Kildebakken, herunder bostedets velkomstfolder, materiale vedrørende bostedets boligpriser og servicebetaling, bostedets dialogaftale med Storstrøms Amt for 2002-2003, en oversigt over bostedets MED-udvalg samt en kopi af bostedets statusredegørelse af 1. oktober 2003 til Socialministeriet vedrørende ombygning af bostedet.
Jeg havde endvidere forud for inspektionen fra Storstrøms Amt modtaget kopi af amtets tilsynsrapport af 25. februar 2000 vedrørende tilsynsbesøg på Boligerne Kildebakken den 16. og 17. februar 2000 samt forskelligt materiale til brug for amtets tilsyn, herunder notat af 19. september 2003 om "Tilsyn med de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Storstrøms Amt". Amtet havde forud for inspektionen telefonisk oplyst at der skulle have været foretaget tilsyn på Boligerne Kildebakken i efteråret 2003, men at dette ikke var blevet gennemført og at der som følge heraf ikke havde været tilsynsbesøg på Boligerne Kildebakken siden februar 2000.
Efter inspektionen modtog jeg med brev af 19. maj 2004 yderligere en indberetning af magtanvendelse (af 30. oktober 2003), to registreringer af vold og trusler om vold (af 12. september 2002 og 9. juni 2003), seks referater fra beboerrådsmøder på Kildebakken (vedrørende perioden fra september 2001 til november 2003), kopi af de nye vedtægter for foreningen "Bruger/pårørende råd" samt et notat af 10. oktober 2003 om samme forening. Foreningen er stiftet i februar 2004 og har endnu ikke fået navn endnu, men der er udskrevet en konkurrence herom.
Jeg modtog endvidere med brev af 27. maj 2004 bl.a. kopi Storstrøms Amts Helhedsplan for bevægelseshandicappede (2001) og Storstrøms Amts retningslinjer for medicingivning (maj 1998) og bostedets i tilknytning hertil udarbejdede notat "Administration og håndtering af medicin for beboere på Boligerne Kildebakken og Bofællesskabet Rådhusvej" (senest revideret i maj 2002).
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Boligerne Kildebakken og Storstrøms Amt med henblik på at give parterne lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger om de faktiske forhold som beskrevet i rapporten. Amtet og Kildebakken har ved breve af 17. august 2004 fremsat enkelte sådanne bemærkninger som er indarbejdet i rapporten.
Boligerne Kildebakken er et bosted under Storstrøms Amt for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Bostedet er oprettet efter lov om social service § 92 og har (efter endt ombygning i 2004) plads til 33 beboere hvortil kommer seks genoptræningspladser og (formentlig) en aflastningsplads. I tilknytning til bostedet drives to bofællesskaber efter servicelovens § 73 – Bofællesskabet Rådhusvej i Fakse og Bofællesskabet Tommerupvej i Næstved – med henholdsvis seks og syv boliger.
Kildebakken var på inspektionstidspunktet i gang med sidste del af et omfattende renoverings- og ombygningsarbejde hvorved værelserne på 1.sal er blevet omdannet fra de tidligere 1-rums-boliger med eget toilet og bad (som fortsat findes på 2. sal) til nye 2-rums-boliger med eget køkken, toilet og bad. Ombygningen er sket med tilskud fra Socialministeriet der løbende er underrettet om forløbet.
Forud for den påbegyndte ombygning var bostedet normeret til 52 beboere fordelt på 6 grupper med hver 8-9 beboere. Efter ombygningen er bostedet inddelt i tre selvstændige grupper (en på 1. sal og to på 2. sal) med eget budget og ansvar for indkøb af mad mv. samt eget personale.
To et halvt år forud for byggearbejdets påbegyndelse primo 2003 indførte amtet stop for indtag af nye beboere således at der ved naturlig afgang (dødsfald eller beboere der flyttes hjem til egen kommune/amt og ved at placere to beboere i et hus i nærheden) blev plads til ombygningsarbejdet uden at beboere blev husvilde i byggeperioden. Byggeriet forventedes færdiggjort således at bostedet var klar til at modtage nye beboere den 1. juli 2004.
På tidspunktet for inspektionen boede der 39 beboere i Boligerne Kildebakken, heraf én beboer for sig selv i et hus der blev lejet i forbindelse med ombygningsarbejdet. De fleste beboerne kommer fra Storstrøms Amt. På tidspunktet for inspektionen var 12 beboere hjemmehørende i andre amter.
På inspektionstidspunktet fordelte beboerne sig aldersmæssigt mellem ca. 30 og 90 år. Bostedet tilstræber en fordeling af beboerne således at de yngste bor på 1. sal mens de ældre bor på 2. sal. Alle beboerne har – uanset aldersspredningen – varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne og har alle i forskelligt omfang behov for hjælp til de almindelige daglige funktioner.
Under inspektionen blev Boligerne Kildebakkens fællesarealer og grupper, herunder enkelte af beboernes værelser (lejligheder) og personalets faciliteter, besigtiget. De to tilknyttede bofællesskaber blev ikke besigtiget.
Boligerne Kildebakken er normeret til 51,3 fuldtidsstillinger der efter det oplyste dækker over ca. 100 medarbejdere. Plejepersonalet består overvejende af social- og sundhedsassistenter, hvoraf nogle er omskolet under ansættelsen. Der er tre sygeplejersker ansat (heraf en i Bofællesskabet Rådhusvej). Bostedet har fire pædagoger ansat, men disse er alle tilknyttet Bofællesskabet Rådhusvej. Forstanderen oplyste at hun ønskede flere pædagoger ansat. Blandt de øvrige ansatte er ud over forstanderen og hendes stedfortræder en pedel, en fuldtids- og en halvtidsansat kontorassistent, en deltidsansat fysioterapeut (i en halv stilling) og en ergoterapeut. Vikaropgaver løses ved at de deltidsansatte der ønsker det, arbejder flere timer. Når det er nødvendigt bruges et vikarbureau der sender vikarer der kender stedet hvilket bostedet lægger stor vægt på. I nødsituationer tager fuldtidsansatte en dobbelt vagt.
Det blev oplyst at bostedet efter indretningen af de nye 2-rums-boliger har et ønske om også at kunne ombygge de øvrige 1-rums-boliger til 2-rums-boliger. Bostedet oplyste at ønsket afspejler de visioner der er beskrevet i amtets helhedsplan for bevægelseshandicappede. MED-repræsentanter fra Kildebakken har deltaget i arbejdet med helhedsplanen.
Helhedsplanen for bevægelseshandicappede i Storstrøms Amt er godkendt af amtsrådet den 10. oktober 2001 og "beskriver de værdier og målsætninger som den fremtidige indsats skal tage udgangspunkt i og stiller forslag til den fremtidige struktur på området", jf. Social- og psykiatriudvalgets følgebrev af 9. november 2001 hvormed helhedsplanen blev sendt ud til kommunerne i amtet.
Det fremgår af helhedsplanen at der "er en efterspørgsel på en bredere vifte af tilbud, hvor der kan tages særlige hensyn til alder, handicappets art og beboerens egne ønsker til boform". Under overskriften "Værdier" fremgår det at helhedsplanen skal medvirke til en nedbrydning af "institutionstankegang og kollektive handlemåder" og give brugerne "bedre muligheder for at fortsætte livet under så private, frie og selvstændige former som muligt, uanset boform". Det fremgår også at der ikke i amtet er behov for en egentlig pladsudvidelse, men "for en modernisering af botilbuddene til større boliger (bl.a. 2 rums)". Andet steds i planen fremgår det at amtet med planen vil "sikre tidssvarende fysiske rammer med både 1 og 2 rumsboliger".
Adspurgt oplyste bostedet at de fleste beboere er meget sociale hvorfor indretningen af de nye 2-rums-boliger ikke har betydet at beboerne har mindre med hinanden at gøre end før. Ombygningen har derimod betydet meget for personalets tilrettelæggelse af arbejdet således at beboerne nu både skal motiveres i fællesskab og lære at benytte deres eget køkken mv. Bostedet oplever således ikke at beboerne er blevet mere "ensomme" efter ombygningen, men tværtimod at de er mere stolte af deres hjem og de nye muligheder.
Jeg går ud fra at gennemførslen af ombygningen til 2-rums-boliger på 1. sal er udtryk for at 2-rums-boliger også efter amtets opfattelse er en mere tidssvarende boligform for (i hvert fald) yngre handicappede – en ændring af boformerne der som det fremgår ligger på linje med visionerne i helhedsplanen for amtet og som også må gøre sig gældende for så vidt angår de øvrige beboere på Kildebakken. Med en ombygning af de resterende 1-rums-boliger vil Kildebakken kunne tilbyde et mere ensartet tilbud til beboerne på bostedet – uanset på hvilken etage beboeren tilbydes en plads. Dette går jeg også ud fra at amtet er opmærksom på, ligesom jeg går ud fra at amtet løbende noterer sig de positive virkninger som de forbedrede boligforhold har og må forventes at få for beboerne. Jeg henviser også til det som jeg har anført nedenfor under afsnit 3.5.
Som en udløber af helhedsplanen oplyste Kildebakkens forstander at der er startet et projekt til etablering af 21 boliger samt tilhørende aktivitetscenter til yngre fysisk handicappede i Næstved. De nye boliger – der bliver bygget som selvstændige lejemål uden personalerum i selve boligen – indrettes med to værelser (stue og soveværelse), køkken og bad. Forstanderen forventer at projektet går i gang sidst på året (2004).
Under inspektionen blev som nævnt Boligerne Kildebakkens fællesarealer – både indendørs- og udendørsarealer, enkelte af beboernes lejligheder/stuer og personalets faciliteter besigtiget.
Boligerne Kildebakken er en treetagers murstensejendom, som ligger i et grønt område i Fakse. Bostedet er opført i 1970 og har, som nævnt, siden begyndelsen af 2003 været under en gennemgribende ombygning som forventedes at være afsluttet den 1. juli 2004.
Ombygningen betyder først og fremmest at beboerne har fået og får langt bedre fysiske rammer. Alle Kildebakkens beboere har indtil nu (kun) haft en stue på ca. 14 m², en mellemgang med garderobeskabe og et mindre badeværelse. Ombygningen har betydet at alle (undtagen to) beboerne på 1. sal nu har fået eller får en 2-rums-bolig på ca. 48 m², da stuerne er blevet lagt sammen to og to. Badeværelserne er desuden blevet udvidet, så der nu er en stor brusekabine hvor der eksempelvis er plads til en badestol.
Ombygningen af huset har også betydet at mange af fælleslokalerne i huset er blevet renoveret og gjort mere tidssvarende. Til erstatning for de nuværende røg- og brandmeldere har Kildebakken desuden installeret et automatisk brandalarmeringsanlæg med direkte forbindelse til brandstationen. Systemet skal tages i brug når ombygningen er helt afsluttet. Det er i første omgang tilsluttet 1. sal og kælderen, men brandmyndighederne i Fakse har givet påbud om at samme system installeres på 2. sal senest i 2006.
Kildebakken består, som nævnt, af tre etager. I stuen holder det administrative personale til; mens 1. og 2. sal er indrettet som bolig for Kildebakkens beboere. Der er efter ombygningen en budgetnormering til 39 beboere.
Hver etage er opdelt i såkaldte levegrupper (boenheder) med eget, fast tilknyttet personale. På 2. sal er der tre levegrupper med 6-11 beboere i hver gruppe, mens der på 1. sal er to levegrupper med i alt 14 beboere. Hver levegruppe har eget køkken, opholds- og spisestue samt vaskemaskine og tørretumbler. Både på 1. og på 2. sal er der desuden en stor fælles opholdsstue hvor alle etagens beboere kan mødes. I tilknytning til begge etager er der bygget en udestue.
Kildebakken er opført med en atriumgård i midten af huset. Fra atriumgården er der udsyn fra boafsnittenes gangarealer og fra enkelte opholdsstuer. Atriumgården blev restaureret fire år forud for inspektionen og fremtræder nu både hyggelig og særdeles velholdt. I midten af den flisebelagte gård står en stor bronzeskulptur, der er opstillet havemøbler, og der er plantet buske, små træer og blomster.
I huset er der ingen dørtrin mellem de forskellige rum. Det betyder at beboerne ubesværet kan færdes overalt med kørestole, gangstativer og rollatorer. Bostedet er udstyret med elevator så beboere i kørestole mv. kan komme op og ned i huset. Elevatoren er så stor at beboerne hvis det er nødvendigt, kan flyttes i deres senge.
Både fælleslokaler og beboerstuer er veloplyste. Lofter, vægge og døre/dørkarme er holdt i lyse eller klare farver både i fælleslokalerne og i beboernes stuer. Der var på inspektionstidspunktet planter, indrammede plakater, malerier og andre former for udsmykning overalt i bostedet.
Stuerne/lejlighederne
I alle stuer og i alle lejligheder er der installeret kalde- og samtaleanlæg som kan aktiveres i tilfælde af at beboeren har brug for personalets hjælp. Der er desuden installeret antenne- og telefonstik hvis beboeren ønsker at have eget tv og privat telefon.
Alle beboere har deres eget lille medicinskab på stuen til den medicin han eller hun har fået ordineret af lægen. Se herom nedenfor under afsnit 4.2.
Spisestuerne
På hver etage er der indrettet separate spisestuer, hvor beboerne indtager deres måltider. Spisestuerne er rummelige og lyse. Fra spisestuen på 1. sal er der adgang til den store atriumgård hvor beboerne også kan spise og/eller grille når vejret tillader det.
I tilknytning til spisestuen er der på både 1. og 2. sal et rummeligt, moderne køkken, hvor maden tilberedes af det faste personale – i samarbejde med de beboere som kan deltage i madlavningen.
Spisestuerne fremstod – som resten af huset – velholdte og hyggelige og var pænt rengjorte.
I stueetagen holder administrationen til – her har både forstanderen og husets sekretær deres kontorer. Desuden er der tre andre kontorer der bl.a. benyttes af det faste personale eller som mødelokaler.
Frisør/fodpleje
Til de beboere der ikke ønsker eller magter at benytte mulighederne i lokalområdet, er der indrettet et rum til bostedets faste frisør og til den autoriserede fodterapeut som også er tilknyttet Kildebakken.
Festsal
I stueetagen findes husets store, rummelige festsal, hvor der af og til foregår forskellige aktiviteter for beboerne. Her afholdes eventuelle store fester for hele huset, og her holder beboernes læseklub til tirsdag aften. I vinterhalvåret benyttes salen som undervisningslokale for de beboere som ønsker at deltage i undervisningstilbud såsom blomsterbinding, sang, porcelænsmaling mv.
De store vinduer og døre ud til haven gør festsalen lys. Vægge og lofter er malet i lyse farver.
Ved siden af festlokalet ligger et køkken som bruges i forbindelse med arrangementer i salen. I tilknytning til festsalen er der indrettet et stort toilet til salens brugere.
Sanserum
I stueetagen ligger husets sanserum, der på tidspunktet for inspektionen var ved at blive restaureret og delvist bygget om. Rummet forventedes at være færdigt den 1. juli 2004. Formålet med sanserummet er at give beboerne nogle anderledes sanseoplevelser og indtryk, end livet på bostedet ellers kan byde på. I sanserummet stod der på inspektionstidspunktet en stor vandseng (med vibrationer og musik) og et kar fyldt med plastkugler/bolde (i en størrelse der svarer til tennisbolde).
Fra husets gangarealer – der omkranser atriumgården – er der adgang til beboernes lejligheder, til de fælles opholdsrum og til køkkenerne.
Gulvet i kælderen er belagt med linoleum, mens gulvene på 1. og 2. sal er belagt med kork. Gulvbelægningen var alle steder noget slidt. Forstanderen oplyste at den slidte gulvbelægning i kælderen ville blive skiftet i august 2004. Vægge, lofter og træværk er malet i lyse farver, og gangarealet er oplyst af lyskasser som hænger i loftet.
Jeg går ud fra at gulvbelægningen på 1. og 2. sal også vil blive skiftet når der er økonomisk mulighed for det.
Væggene er udsmykket med billeder – tegninger, litografier og malerier. Der hænger endvidere opslagstavler og whiteboardtavler med oversigter over ugens aktiviteter, personalets mødetider mv. Uden for hver stue/lejlighed hænger et navneskilt med beboerens navn. I vindueskarmene ud mod atriumgården står der små grønne planter.
På tidspunktet for inspektionen var flere af vinduerne punkterede. Kildebakken har i brev af 17. august 2004 oplyst at alle punkterede vinduer blev skiftet i juni/juli 2004.
Både på 1. og 2. sal er der på gangarealet indbygget et par små nicher, hvori der står et skrivebord og en kontorstol, og hvor der er sat hylder op på væggen. Disse små nicher fungerer som en slags minikontorer for det vagthavende personale.
Gangene er brede, og bostedets kørestolsbrugere kan ubesværet komme frem.
Gangarealerne fremtrådte rene og velholdte.
På inspektionstidspunktet var denne etage, som nævnt, under ombygning. En stor del af arbejdet var dog tilendebragt, og flere beboere havde taget deres nyrenoverede lejligheder i brug.
1. sal er (efter ombygningen) normeret til 14 beboere. Der bliver således 12 toværelses lejligheder og 2 etværelses lejligheder. De to etværelses lejligheder bliver efter det oplyste etableret for at udnytte hele planarealet. Disse lejligheder tildeles to beboere der har ønsket at blive boende i et enkelt værelse.
Beboerne på 1. sal er som nævnt delt op i to grupper der har hver sit fællesrum. Desuden er der en stor fælles opholdsstue, hvor der er mulighed for at se fjernsyn på storskærm eller se video. I fællesstuen er der en stor åben pejs.
Den fælles opholdsstue er hyggeligt indrettet med sofagrupper, lænestole og reoler. Der er pyntet med potteplanter og nipsgenstande, og der hænger farvestrålende malerier og plakater på væggene. Der er god afstand mellem møblerne, så kørestolsbrugerne ubesværet kan komme rundt. Fra de store vinduer er der udsyn til den fælles atriumgård.
Fysioterapien
Over for dagligstuen ligger husets fysioterapi som er åben mandag, onsdag og fredag formiddag. Her kan beboerne træne og motionere. Behandlingen bliver varetaget af Kildebakkens egen fysioterapeut. I rummet er der stillet flere træningsmaskiner op, bl.a. er der en step-maskine og flere cykler. På væggen er der sat en ribbe op.
Beboernes lejligheder
Som tidligere nævnt har ombygningen betydet at størsteparten af beboerne på 1. sal har fået/får en to-rums-bolig på ca. 48 m², og at badeværelserne er blevet udvidet, så der nu er en stor brusekabine hvor der eksempelvis er plads til en badestol. Alle badeværelserne er flisebeklædte og indrettet med toilet (med dobbelte armstøtter), hæve/sænkevask og spejl. Den lille mellemgang/entre med de tre indbyggede garderobeskabe er bevaret.
Ombygningen har betydet at beboerne nu kan indrette deres bolig med et separat soveværelse og dagligstue (med køkken); således som det var tilfældet i de lejligheder jeg så under inspektionen.
I alle de nye lejligheder er der sat et lille køkken op i den ene stue. Der er to kogeplader, et køleskab og en mikrobølgeovn. Køkkenet er indrettet så alle funktioner kan benyttes også selv om beboeren sidder i sin kørestol, f.eks. er der ikke skabe under køkkenbordspladen. Indretningen af et køkken i lejligheden, giver den enkelte beboer mulighed for en større grad af selvstændighed og uafhængighed. Beboeren kan f.eks. vælge at lave egen mad (med støtte fra en medarbejder) og har således mulighed for ikke hver dag at skulle spise sammen med andre.
Lejlighederne er rummelige og lyse. Fra alle lejligheder er der udsigt ud over den store, kuperede have.
Lejlighederne er udstyret med bostedets hospitalsseng som, af hensyn til personalet, kan reguleres. I alle lejlighederne er der i soveværelset sat skinner til lift op. Skinnerne kan diskret skubbes om bag et skab, hvis de ikke bliver benyttet i dagligdagen. Derudover er alle lejligheder indrettet med beboernes egne møbler og pyntegenstande.
Lejlighederne er rummelige og funktionelle. Den personlige indretning giver lejlighederne et hjemligt og hyggeligt præg. Der var pænt og rent i alle de lejligheder jeg så.
På 2. sal er der plads til 26 beboere, hovedsagelig bostedets ældre beboere.
Beboerne er på 2. sal delt op i tre grupper (6-11 beboere i hver gruppe) der har hver sit fællesrum. Desuden er der en stor fælles opholdsstue der er indrettet med flere små møbelgrupper, med sofa, sofabord og lænestole. Der er god afstand mellem møblerne, så kørestolsbrugere ubesværet kan komme rundt. Der er pyntet med potteplanter og nipsgenstande, og der hænger farvestrålende malerier og plakater på væggene. I opholdsstuen er der er mulighed for at spille billard, se fjernsyn, video eller hygge sig ved den store åbne pejs som er placeret i den ene ende af stuen. Fra vinduerne i stuen er der udsigt til den fælles flisebelagte og smukt beplantede atriumgård hvor der, som nævnt, står havemøbler fremme.
Beboernes stuer
Alle beboere på denne etage bor i de små (mindre) et-rums-boliger (ca. 14 m²) hvor der er en lille mellemgang med tre indbyggede garderobeskabe. Fra mellemgangen er der via en skydedør adgang til badeværelset. Alle badeværelserne er flisebeklædte og indrettet med toilet, vask, spejl og bruser. Alle stuerne har vinduer der vender ud mod den store parklignende have.
Stuerne er af bostedet udstyret med en hospitalsseng og et sengebord. Bortset herfra er stuerne indrettet med beboernes egne møbler og pyntegenstande, f.eks. bord, stole, tv, reol, billeder mv. Udsmykningen og indretningen bærer også på denne etage præg af den enkelte beboers interesser og personlige stil.
Stuerne er meget velholdte og rene. Ligesom lejlighederne på 1. sal giver den personlige indretning stuerne et hjemligt og hyggeligt præg.
Cafeen
På 2. sal ligger husets café, hvor husets beboere samles om formiddagen og om eftermiddagen for at spille forskellige spil, bruge computeren mv. Rummet er indrettet med runde cafeborde, og væggene er udsmykket med billeder. I cafeen ligger husets mini-kiosk som bestyres af en beboer. Kioskens åbningstider annonceres i bostedets blad "Kildebakkeposten".
Boligerne ligger som det fremgår på en stor kuperet grund der er beplantet med græs og mange buske, træer og blomster. Den nærmest parklignende have byder på mange muligheder, og der er indrettet små hyggekroge rundt omkring. F.eks. er der lavet en sansehave hvor der er plantet forskellige slags velduftende krydderurter og blomster. I haven er der endvidere et drivhus, en petanquebane og flere terrasser hvor der er mulighed for at nyde det gode vejr, lave mad på grill m.m. I et hjørne af haven er der indrettet en fold, og her græsser nogle får der tilhører bostedets nabo.
Vedligeholdelsesstandarden var overalt på bostedet meget høj. Der var rent og ryddeligt i samtlige de besigtigede beboerstuer/lejligheder og i fælleslokalerne. Bostedets udendørsarealer var særdeles velholdte og byder på mange muligheder.
Kildebakken er et botilbud hvis målgruppe primært er yngre fysisk handicappede og senhjerneskadede der grundet betydeligt og varigt nedsat funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner, pleje, omsorg og/eller behandling, jf. lov om social service § 92, stk. 1. Bostedets målgruppe omfattede tidligere (før ombygningen) også ældre, demente og geronto/psykiatrisk (færdig)behand-lede personer hvorfor mange af bostedets beboere fortsat tilhører denne målgruppe, men bostedet optager ikke længere personer i den ældre målgruppe.
Kildebakkens seks genoptræningspladser er særligt målrettet yngre senhjerneskadede. Et ophold i en genoptræningsperiode er som udgangspunkt en midlertidig placering. Efter opholdet kan beboeren optages på en af bostedets stationære pladser hvis den pågældende ikke kan klare sig i egen bolig eller under en anden boligform.
Beboergruppen er således bredt sammensat både aldersmæssigt og i forhold til funktionsniveauet. På 1. sal bor de yngre beboere, mens 2. sal fortsat er domineret af den ældre beboergruppe. Men det er på 2. sal at Kildebakkens nye beboere placeres idet bostedets målgruppe nu er yngre beboere.
Beboernes funktionsniveau er forskelligt, men fælles for beboerne er at de ikke er i stand til at klare sig selv, herunder til at bo alene. På tidspunktet for inspektionen stod en beboer for at skulle flytte i egen lejlighed med støtte i form af 4 timers socialpædagogisk bistand om ugen.
De fleste af beboerne har fysiske handicaps, og mange er kørestolsbrugere. Flere kørestolsbrugere kan gå i begrænset omfang. Flere af beboerne er trafikskadede. Alle beboerne har – i forskelligt omfang – et talesprog.
Beboerne vælger selv deres praktiserende læge og de fleste har valgt en lokal læge der kommer på regelmæssige besøg hver 14. dag på hver etage. Kildebakken er tilfreds med samarbejdet med den lokale læge der har et godt kendskab til stedet og beboerne. Det blev dog understreget at det er beboerne der vælger hvilken praktiserende læge de ønsker at benytte. De fleste beboere der er på genoptræning, vælger at beholde deres egen læge i deres hjemby. Det sker dog at enkelte vælger en læge i nærområdet.
Medicin ordineres af beboernes egen praktiserende læge. På beboernes badeværelser er der hængt et aflåst skab op hvori den pågældende beboers medicin opbevares. Beboerne har ikke selv nøgle til skabet. Det personale der har behov herfor – vagtpersonalet og beboernes kontaktpersoner – har nøgle til skabene. Adspurgt blev det oplyst at Kildebakken ikke har noget fælles medicinskab – heller ikke til håndkøbsmedicin. Det blev under inspektionen oplyst at Kildebakkens personalemappe indeholder retningslinjer for procedurer vedrørende medicinhåndteringen. Som det fremgår af indledningen, modtog jeg efter inspektionen en kopi af disse retningslinjer.
Storstrøms Amt, Socialforvaltningen har udarbejdet retningslinjer for medicingivning (1998) gældende for bl.a. amtets bosteder. Amtets retningslinjer indeholder bestemmelser om blandt andet ordination, administration, instruktion, håndtering og medicingivning. Det fremgår bl.a. heraf at det er den enkelte beboers læge der ordinerer medicin, og som samtidig afgører om beboeren selv er i stand til at tage sin medicin, eller om personalet skal hjælpe hermed. Det fremgår af retningslinjerne at de enkelte bosteder bør have nedskrevne retningslinjer bl.a. om hvorledes bostedets personale kan hjælpe beboeren hermed, og at sådanne retningslinjer bør forelægges lægen i forbindelse med en konsultation således at lægen kan vurdere om yderligere instruktion er nødvendig.
Kildebakken har udarbejdet et notat om interne retningslinjer med overskriften "Administration og håndtering af medicin for beboere på Boligerne Kildebakken og Bofællesskabet Rådhusvej". Notatet indeholder bestemmelser om bl.a. modtagelse og aflevering af medicin fra apoteket, brug af doseringsæsker og medicingivning. Desuden indeholder notatet retningslinjer for hvem i personalegruppen der kan måle blodsukker, dryppe øjne, give insulin mv. Retningslinjerne er senest revideret i maj 2002.
Det fremgår således af de interne retningslinjer at ophældning i doseringsæsker foretages af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og af plejehjemsassistenten (på Rådhusvej). Når dette personale medvirker til medicinændringer og nye ordinationer, er vedkommende ansvarlig for ændringer i doseringsæsken, på medicinkortet samt i dialogmappen.
Jeg går ud fra at de netop omtalte retningslinjer betyder at der føres kontrol med at udlevering af medicin sker på de foreskrevne tidspunkter, at der føres kontrol med at udlevering af den samme dosis ikke kan ske to gange, og at der føres kontrol med mængden af medicin i beboerens medicinskab.
Det fremgår desuden af Kildebakkens interne retningslinjer at medicinkassen når den modtages fra apoteket, skal afleveres på kontoret på 1. sal hvor der er personale der er ansvarlig for at medicinen sættes på plads i medicinskabet. Grupperne er selv ansvarlige for at eventuel returmedicin bliver låst inde i returkassen. Jeg forstår at medicinen efter den er modtaget på kontoret på 1. sal placeres i beboernes egne medicinskabe, dog med undtagelse af de situationer hvor den medicinansvarlige skønner at sådan opbevaring vil være til fare for beboeren (eller der er bestilt store mængder medicin hjem). I sådanne tilfælde opbevares beboerens medicin i medicinskabe på fælleskontorerne på 1. eller 2. sal.
På min forespørgsel blev det oplyst at Kildebakken (forstanderen eller én af de medicinansvarlige) leverer al restmedicin tilbage til apoteket til destruktion når udløbsdatoen er overskredet, eller hvis den pågældende medicin ikke længere skal benyttes. Kildebakken modtager ikke en kvittering fra apoteket på den tilbageleverede medicin. Jeg oplyste at det efter min opfattelse – for at undgå eventuel tvivl om hvad der sker med restmedicin, og heraf følgende uberettigede mistanker – kan være fornuftigt at få en kvittering fra apoteket. Det erklærede Kildebakkens forstander og øvrige repræsentanter sig enige i. Det blev dog nævnt at det eventuelt kunne være et praktisk problem at få apoteket til at udskrive sådanne kvitteringer. En mulig løsning kunne være at Kildebakken selv skriver op hvad der bliver afleveret, og så anmoder om apotekets kvittering herfor, f.eks. i form af et stempel. Kildebakkens forstander gav under inspektionen udtryk for at ville indføre en sådan form for kontrol med restmedicinen.
Kildebakken har i brev af 17. august 2004 oplyst at Kildebakken som konsekvens af de spørgsmål om medicinhåndtering der blev rejst under inspektionen, er gået i dialog med Fakse apotek om udformningen af en kvittering for afleveret returmedicin. Det forventes at en sådan er klar og i brug inden udgangen af september måned 2004.
Kildebakken har videre oplyst at der er taget initiativ til at Kildebakkens interne retningslinjer vedrørende medicin revideres senest ved udgangen af oktober måned.
Jeg går ud fra at Boligerne Kildebakken nu indfører en sådan form for kontrol med restmedicinen for at sikre at der ikke sker (kan ske) misbrug og omsætning af medicin.Jeg beder om at modtage kopi af Kildebakkens interne retningslinjer vedrørende medicin når disse foreligger i revideret udgave.Jeg foretager herefter ikke mere vedrørende dette spørgsmål.
Kildebakken har ikke et egentligt dagtilbud i tilknytning til bostedet og kun én af beboerne bliver kørt til egentligt dagtilbud et andet sted. Mange beboere deltager i aktiviteter uden for bostedet, f.eks. svømning og ridning. Som det fremgår ovenfor under punkt 3, råder Kildebakken over træningskøkken, et sanserum, et aktivitetsrum (i aktivitetsrummet er der indrettet en cafe hvor der er en kiosk der er bestyret af en beboer, og som holder åben hver formiddag) og et fysioterapirum til løbende vedligeholdelse. Bostedets aktivitetsmedarbejdere (pt. tre medarbejdere) har ansvaret for at beboerne hver dag tilbydes aktiviteter, f.eks. havearbejde, oplæsning eller træarbejde. Både beboerne og personalet har sat fuglekasser op i haven som de hver i sær holder øje med. Det blev oplyst at nogle beboere er vanskelige at motivere til at deltage i bostedets forskellige fritidstilbud. En enkelt beboer laver sjældent andet end at se fjernsyn, men ellers deltager beboerne i aktiviteter efter egne ønsker.
En beboer arbejder på det lokale vandrehjem nogle timer om ugen. Bostedets forstander oplyste at det blev overvejet om ikke bostedet selv skulle ansætte en beboer til hjælp med enklere kontoropgaver f.eks. udbringning af beboernes post. På denne måde kunne bostedet bidrage til at give beboeren en social dimension i hverdagen.
Kildebakken har i flere år talt om at omdanne festsalen til et aktivitetsrum eller et egentligt værksted. Forstanderen gav under inspektionen udtryk for at noget sådant skulle ske inden for driftsbudgettet. Forstanderen oplyste at hun også havde et ønske om at få opsat en pavillon i haven.
Jeg fik under inspektionen indtryk af at personalet er meget opmærksomme på at motivere beboerne til at deltage i de tilbudte aktiviteter, og at bostedet forsøger at give beboerne så mange tilbud om beskæftigelse i hverdagen som muligt. Efter min opfattelse er Kildebakkens hovedproblem – som jeg også gav udtryk for under inspektionen – at beboerne opholder sig på bostedet hele dagen og som følge heraf mangler en naturlig anledning til at komme ud. Jeg er naturligvis opmærksom på at mange beboere deltager i aktiviteter som svømning og ridning uden for bostedet. Dette giver efter min opfattelse ikke samme miljøskift i løbet af dagen som deltagelse i egentlige dagtilbud uden for bostedet ville give. Omdannelse af festsalen til et aktivitetsrum eller et egentligt værksted vil efter min opfattelse give beboerne større og bedre muligheder for en varieret hverdag. Ligeledes vil en pavillon i haven sandsynligvis kunne øge beboernes interesse for at komme ud i haven. Jeg bemærker hertil at beboernes tilskyndelse til selv at deltage i aktiviteter for at variere hverdagen påvirkes af personalets evne til at motivere dem og efter min opfattelse tillige af de tilbudte faciliteter (også på værelserne). Jeg bemærker samtidig at det efter min opfattelse er meget positivt at bostedet forsøger at skaffe beboerne egentligt arbejde (skånejob) uden for eller i huset, og at bostedet i den forbindelse er opmærksom på hvad lønnet arbejde betyder for beboernes pension. Det er efter min opfattelse ligeledes meget positivt at personalet på bostedet er opmærksomme på hvilke vilkår beboerne tilbydes på en arbejdsplads.Jeg beder bostedet underrette mig om hvad mine bemærkninger giver anledning til.
Bostedet har et lokale indrettet til frisørsalon. Her kommer en frisør hver torsdag og tilbyder beboerne klipning mv. for ca. 200 kroner. De yngre beboere foretrækker at blive klippet hos en frisør i Fakse.
Beboerne i samme levegruppe spiser sammen. De beboere der har lyst, laver selv maden i samarbejde med personalet i gruppen. Bostedet har valgt en decentral løsning hvor de enkelte levegrupper selv indkøber og tilbereder maden. Bostedet har ikke ansat noget køkkenpersonale. Efter beboernes ønske fastlægges der månedsvis en madplan på de månedlige beboermøder. Morgenmad, frokost (kold mad), aftensmad og drikkevarer er tilbud som beboerne kan vælge til efter ønske. Hvis mad er tilvalgt fremgår udgifterne hertil af beboerens betalingsaftale. Afbestilling (f.eks. fravær på grund af ferie) kan ske til personalet og beboeren får refunderet udgiften til det afbestilte måltid.
Bl.a. for at sikre at beboernes ønsker og behov i videst mulig udstrækning bliver tilgodeset og for at inddrage beboerne i tilrettelæggelsen og tilberedningen af måltiderne, har Kildebakken nedsat et kostudvalg og udarbejdet en plan for "Det gode måltid". Planen er at finde som bilag til dialogaftalen mellem amtet om bostedet.
I forbindelse med inspektionen spiste jeg og mine medarbejdere et måltid svarende til det som beboerne på 1. sal fik den pågældende dag.
Kildebakken råder over tre biler (busser) til transport af beboerne (maks. tre kørestole). I disse biler foretager bostedet udflugter efter beboernes ønske. Senest har der været besøg i Præstø, Nyhavn, Tivoli og på Louisiana. Dagen efter inspektionen skulle nogle beboere på indkøbstur til Tyskland.
Alle beboere får tilbud om en årlig ferierejse, men ikke alle ønsker at tage imod tilbuddet. Hertil kommer at enkelte beboere ikke fysisk kan flyttes uden for huset. Hvert år i februar opfordres beboerne til at fremkomme med ønsker om ferierejsemål. Almindeligvis rejser en gruppe beboere sammen. Bostedet havde ønske om en fælles tur for samtlige beboere. Forstanderen oplyste at der hidtil har været økonomisk mulighed for at tilbyde én udenlandsreje hvert år. Bostedet betaler over den almindelig drift for personalets entréer, mad mv. mens beboerne selv betaler for deres egen rejse. Men hvis budgetrammen bliver (yderligere) beskåret, vil det ikke længere være muligt at foretage udenlandsrejser i det nævnte omfang. Det blev oplyst at amtet overvejede at indføre nye retningslinjer således at denne praksis (hvor bostedet betaler visse af personalets udgifter) ikke vil kunne opretholdes.
Samtlige beboere modtager højeste førtidspension eller folkepension. En beboer har som nævnt ovenfor arbejde (skånejob) som hun modtager betaling for.
Beboerne betaler for husleje, service, el, varme og kost mv. Ved indflytning indgås der en betalingsaftale med beboeren hvoraf det fremgår hvad der skal betales for hvilke ydelser. Betalingsaftalerne justeres løbende. Forud for inspektionen modtog jeg en af Kildebakken udfærdiget folder med titlen: "Økonomitillæg". I folderen der er opdelt i fem områder (indtægter, obligatoriske udgifter, frivillige udgifter, egne udgifter hvor Kildebakken medvirker og opsparing), gennemgås beboernes generelle økonomiske forhold. Det fremgår heraf at huslejen er delt i to – en indkomstbestemt del der beregnes individuelt for hver beboer, og en ikke-indkomstbestemt del der er ens for alle beboere, og fastsat ud fra amtets bevillinger. Af andre obligatoriske udgifter nævnes i folderen el og varme. De frivillige (valgfrie) udgifter dækker udgifter til mad, drikkevarer, vask, rengøringsmidler, toiletpapir og forsikring. Kildebakken tilbyder at medvirke til betaling af yderligere udgifter mv. f.eks. til fritidsaktiviteter, kørsel (i Kildebakkens biler), medicin, tøj, frisør, fodterapeut, licens og fastsættelse af et bestemt beløb i betalingsaftalen til lommepenge. Til brug for disse sidst nævnte udgifter oprettes en bankkonto i beboerens navn som forstanderen og stedfortræderen har fuldmagt til. Beboerens kontaktperson sørger for at beboeren har de fornødne penge til rådighed. Forstanderen oplyste under inspektionen at hun underskriver hver gang der hæves penge på alle hævninger på beboernes konto, og at personalet er meget omhyggelige med at alle bilag opbevares så der ikke opstår uforklarlige differencer. Bostedet fører en kassebog der kontrolleres månedligt af bostedets kontorassistent.
Det blev oplyst at bostedets revisor også undersøger administrationen af beboernes økonomi når revisoren besøger bostedet. Det fremgår endvidere af det senere omtalte tilsynsnotat af 19. september 2003 at amtets tilsyn også omfatter bostedets administration af beboernes økonomi og herunder om bostedet opfylder kravene i Storstrøms Amts dispositionsregulativ.
Folderen indeholder et eksempel på en betalingsaftale. Af dette eksempel fremgår det at den pågældende (fiktive beboer) modtager pension på 10.611 kr. om måneden (efter skat). Heraf går 3.519 kr. til obligatoriske ydelser (husleje, servicebetaling, el og varme). Ikke-obligatoriske ydelser er 1.551 kr. til kost og ca. 250 kr. til vaskemidler, rengøringsartikler og forsikring. Den pågældende har herefter ca. 5.300 kr. til øvrige fornødenheder og opsparing, til f.eks. ferie.
De fleste beboere sparer op til ferie.
Bostedet har ikke problemer med pårørende eller værger der ønsker at beboerne bruger deres indtægter på en anden måde end beboerne selv ønsker, men bostedet har indimellem diskussioner med enkelte pårørende herom.
Ni beboere er under værgemål. Der afholdes årlige samtale med værgerne og herudover efter behov.
Jeg forstod at bostedet er meget opmærksom på administrationen af beboernes økonomi og tager denne opgave alvorligt. Jeg forstod også at bostedets administration er i overensstemmelse med kravene i Storstrøms Amts dispositionsregulativ. Idet bostedets revisor efter det oplyste også undersøger administrationen af beboernes økonomi, går jeg ud fra at bostedets retningslinjer sikrer beboerne mod misbrug og personalet mod mistanke herom. Jeg foretager herefter ikke yderligere vedrørende spørgsmålet.
Efter lov om social service § 78, stk. 1, yder kommunen 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Efter lov om social service § 81 er det amtet der yder sådan hjælp til personer der har ophold i boformer efter lovens §§ 92-94 eller i boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtet. Ledsageordningen gælder for personer mellem 18 og 67 år, og der er mulighed for at opspare timer inden for en periode på seks måneder. Timer der er opsparet, men ikke forbrugt, bortfalder efter seks måneder.
Det blev oplyst at seks af bostedets beboere på tidspunktet for inspektionen gjorde brug af denne ordning. Forstanderen oplyste at ordningen efter hendes opfattelse fungerer godt, og at bostedet søger om ledsagelse til de beboere der hører til ordningens målgruppe. Ledsagelse sker altid med personale ude fra.
Det blev oplyst at amtet yder 7 timers ledsagelse om måneden, og at bostedet stiller de sidste 8 timer til rådighed.
Jeg må forstå det oplyste således at bostedet yder 8 timers ledsagelse som et integreret tilbud i botilbuddet, og at disse timer efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 227 af 31. marts 2004 om betingelser for ledsageordning efter serviceloven (som den 2. april 2004 afløste den tidligere bekendtgørelse nr. 471 af 17. juni 2002) fradrages i de tildelte 15 timers ledsagelse pr. måned.
Storstrøms Amt har i brev af 17. august 2004 oplyst at min forståelse af administrationen af ledsagetimerne er korrekt.
Det blev oplyst at enkelte beboere har en kørselsordning (STS-ordning) således at de kan komme på besøg hos deres familie uden at bostedet skal sende personale med. Denne ordning fungerer efter det oplyste godt. En enkelt beboer har desuden egen bil (handicapbil).
Kildebakken råder over en række basishjælpemidler, f.eks. loftslifte og flytbare lifte. De beboere der har behov for specialkørestole, specialstole eller andre individuelle hjælpemidler, må selv eller med økonomisk støtte fra kommunen anskaffe sådanne.
Det blev oplyst at bostedets pedel står for den løbende vedligeholdelse og eftersyn af beboernes kørestole og andre hjælpemidler. Bostedet har desuden et godt samarbejde med amtets hjælpemiddelcentral det efterser hjælpemidlerne en gang årligt.
Under min rundgang bemærkede jeg at der flere steder i fællesarealerne ryges meget, således var der f.eks. også opstillet askebægre udenfor køkkenet på 1. sal.
Beboerne må ryge på egne stuer og i fællesrum, men ikke når der bliver lavet mad og under spisning. Det er bostedets holdning at beboerne ellers måtte ryge hvor de ønsker det da det er deres hjem. Det blev oplyst at beboerne f.eks. drøfter problemer vedrørende rygning på gruppemøderne. Det er personalets indtryk at beboerne ikke ønsker et rygeforbud på Kildebakken, men det forekommer at pårørende klager over røggener.
Det blev oplyst at personalet indimellem rationerer en af beboernes cigaretter for at holde forbruget nede på et niveau den pågældendes økonomisk kan klare. Beboeren accepterer dette, ellers ville den pågældende selv få lov til at administrere sit cigaretforbrug.
Boligerne Kildebakken har udarbejdet en rygepolitik for personalet hvorefter der ikke må ryges under møder (og ansættelsessamtaler), i køkkenarealer (hvor der laves mad), skyllerum, gange, fælleskontorer og i bostedets biler. Der må ryges i gruppernes opholdsstuer sammen med beboerne ved naturlige pauser hvis beboeren ryger. Det er tilladt at ryge i den store opholdsstue hele døgnet. Det fremgår af rygepolitikken der senest er drøftet med og godkendt af MED-samarbejdsudvalget den 1. april 2003, at det er Kildebakkens ønske at medvirke til at nedbringe antallet af rygere blandt medarbejderne gennem oplysningsvirksomhed og rygestopkurser.
Forstanderen oplyste at det er hendes opfattelse at der (fortsat) ryges for meget. Det var hendes opfattelse at der var et rygeforbud i forhold til personalet i vente fra amtets side, og at bostedets MED-udvalg derfor til efteråret 2004 skal forholde sig til et rygeforbud (for at være på forkant med et forbud der ville komme udefra). Den brandalarmering bostedet var ved at få sat op i forbindelse med ombygningen, ville efter hendes opfattelse kunne hjælpe til at nedbringe mængden af røg i huset.
Som jeg også gav udtryk for under inspektionen, er det efter min opfattelse ikke nødvendigvis sådan at beboerne skal have lov til at ryge hvor de ønsker det. Ved en vurdering af om en sådan løsning er rimelig, er der navnlig et hensyn at tage til de beboere der ikke ryger, idet bostedet også er deres hjem. Jeg går ud fra at beboerne er med til at bestemme hvor der må ryges, og hvor der ikke må ryges. Men på bostedets fællesarealer er der efter min opfattelse ikke noget til hinder for at det er bostedet der fastsætter en rygepolitik. En sådan politik kan f.eks. indebære at der ikke må ryges på gangarealer, at nogle opholdsrum holdes røgfri (eventuelt røgfri tidspunkter) eller udstyres med tilstrækkelig udluftning, og at beboerne i samarbejde med personalet forsøger at begrænse rygningen på egen stue f.eks. gennem frivillige aftaler om cigaretforbruget. Jeg bemærker dog at en sådan ordning kun kan indføres som en anbefaling til beboerne.Jeg beder bostedet om at oplyse mig om hvad mine bemærkninger giver anledning til.Jeg er opmærksom på at det forhold at bostedet er beboernes hjem – og samtidig de ansattes arbejdsplads – og at det således er beboernes beslutning om der må ryges eller ej, kan give nogle vanskelige problemer i forholdet mellem lov om social service og lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler mv. (lov nr. 436 af 14. juni 1995).
Beboerne køber og nyder alkohol i det omfang de ønsker det. Nogle beboere køber alkohol (typisk øl) hver uge, mens de fleste alene nyder alkohol i forbindelse med fødselsdage, fester, nytår og jul. En enkelt beboer har en aftale med personalet om at han kun indtager to øl dagligt. Det blev understreget at aftalen er frivillig, og at den pågældende langt de fleste dage overholder aftalen uden at personalet minder ham om den idet han ikke selv ønsker at vende tilbage til et tidligere misbrug.
En enkelt beboer indtager dagligt en stor mængde alkohol. Den pågældende har talt med sin læge om det, men ønsker ikke at indgå i en behandling. Da den pågældende ikke er dominerende og ikke generer nogen af de andre beboere (eller personalet), oplyste forstanderen at bostedet ikke gør noget ved det. Men det blev samtidig oplyst at såfremt den pågældende (eller andre) var til daglig gene, ville den pågældende af amtet blive flyttet til et andet sted.
Det blev oplyst at der ikke er problemer med stoffer på Kildebakken. Der har tidligere være en beboer der ønskede behandling for sin sclerose med hashpiller og en anden (tidligere misbruger) som af og til røg hash.
Beboere med misbrugsproblemer tilbydes metadonbehandling (af lægen) ved indflytning på bostedet.
For personalet er der udarbejdet en alkohol- og misbrugspolitik hvoraf det blandt andet fremgår at indtagelse af alkohol sammen med beboerne er accepteret i naturlige situationer, f.eks. ved fester og julefrokoster, men at daglig indtagelse af alkohol med eller uden beboerne ikke accepteres. Politikken er godkendt af samarbejdsudvalget på Kildebakken og senest revideret den 3. oktober 2001.
Jeg foretager mig ikke noget vedrørende dette spørgsmål.
Kildebakken oplever sjældent tilfælde af vold beboerne imellem, og der er i givet fald sjældent tale om voldsomme episoder.
Bostedet oplever indimellem vold og trusler mod personalet.
Under og efter inspektionen modtog jeg fire skemaer som bostedet havde udfyldt til registrering af vold og trusler mod personalet, heraf et i forbindelse med en indberetning om magtanvendelse. De fire skemaer omhandler episoder i perioden fra 11. august 2002 til 9. juni 2003 og vedrører trusler, spark, slag mv. Der er på alle skemaerne foretaget afkrydsning til angivelse af at amtet orienteres om episoden.
Forstanderen oplyste at bostedets personale er flittige til at indberette episoder med vold og trusler til hende som hun sender videre til amtet. Er en beboer f.eks. særlig aggressiv kan sådanne indberetninger støtte bostedets anmodning til amtet om ekstra personaletimer til den pågældende beboer. Bostedet har således til to beboere tidligere fået bevilliget henholdsvis 20 og 80 timer ekstra ugentligt (ud over grundnormeringen).
På forespørgsel oplyste bostedet at der normalt ikke sker anmeldelse af voldelige overfald til politiet. Forstanderen oplyste at det er hende der afgører om sådanne episoder skal anmeldes til politiet, og herunder også om det involverede personale skal kontaktes af en psykolog således at personalet ikke selv skal bede om hjælp. Alle episoder bliver omtalt for forstanderen idet personalets personlige grænser for hvor langt beboerne kan (bør) gå ikke er helt ens, og at den personlige grænse ofte også er afhængig af hvor godt beboeren og medarbejderen kender hinanden, og hvor "vanskelig" beboerens sociale adfærd er.
Det blev oplyst at spørgsmålet om politianmeldelse af voldelige overfald og anvendelse af magt på bostedet senest i efteråret 2003 havde været drøftet på et møde i samarbejdsudvalget foranlediget at et ønske fra amtet om at der blev fastsat lokale retningslinjer herfor. Jeg forstod at sådanne retningslinjer var blevet udfærdiget.
Jeg beder Kildebakken sende mig en kopi af disse retningslinjer.Jeg bemærker allerede nu at en anmeldelse og en efterforskning og eventuel strafferetlig forfølgning i sig selv kan have betydning som en markering af at en adfærd er uacceptabel. Der vil også være tilfælde hvor en sådan politimæssig behandling vil kunne have betydning for erstatningsforhold. Omvendt er jeg opmærksom på at en anmeldelse i visse situationer kan være pædagogisk uhensigtsmæssig.
Det blev oplyst at det ikke giver problemer at der både bor mænd og kvinder på bostedet. Men personalet er meget opmærksomme på om beboerne kan være i fred for hinanden. Enkelte beboere har kærestelignende forhold. Enkelte af de mandlige beboere er meget glade for det kvindelige personale hvorfor bostedet har indført en "uniformsetikette" for personalet.
Amtet har uddannet et korps af seksualvejledere som bostedet kan tage kontakt til hvis der er brug for råd og vejledning. Det meste af personalet i Bofællesskabet Rådhusvej har deltaget i sådanne kurser.
Enkelte beboere ønsker at modtage seksuelle ydelser mod betaling og modtager sådanne ca. hver 2.-3. måned efter aftale med pårørende eller værge. Nogle får besøg på bostedet mens andre tager ud af huset. Medvirken til sådanne ydelser er noget Kildebakken overvejer grundigt inden det bliver iværksat. Bostedet ser helst at beboeren bliver i huset så personalet kan se hvem der kommer (det er almindeligvis den samme) og have en vis kontrol med at beboeren behandles værdigt – en kontrol der er vanskelig at have i de tilfælde hvor beboeren tager ud af huset, og hvor risikoen for misbrug efter personalets opfattelse er større.
Til orientering kan jeg oplyse at det i rapport af 27. november 1998 vedrørende Folketingets Ombudsmands inspektion af institutionen Kofodsminde den 17. februar 1998 er udtalt at personalet har pligt til at sikre at (svage) beboere ikke bliver udsat for seksuelle forhold som de ikke selv ønsker.Jeg har ikke grundlag for at betvivle at ingen af Kildebakkens beboere bliver presset til seksuelle forhold som de ikke selv ønsker. Jeg betvivler endvidere ikke at personalet er opmærksomme herpå, og at de er instrueret i hvorledes de skal at agere i situationer hvor det måtte konstateres, eller i situationer hvor der er mistanke om at forholdet ikke bygger på en sådan frivillighed.
Der er på Kildebakken oprettet et beboerråd der drøfter alle forhold vedrørende beboerne, f.eks. kost, aviser og ferieplaner. På disse møder gives også informationer fra ledelse, amtet og fra beboergrupperne. En repræsentant for alle beboergrupper er medlem af beboerrådet. Til illustration af hvad det foregår på sådanne møder modtog jeg efter anmodning referater fra gruppernes seneste møder.
Referaterne giver indtryk af at beboerrådet og møderne fungerer godt.
Desuden afholdes der beboermøde i de forskellige grupper hver måned. Alle gruppens beboere og personale deltager i møderne.
Efter lov om social service § 112 skal amtet sørge for at brugerne af f.eks. et botilbud får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddet. Det fremgår også at amtet skal fastsætte retningslinjer for brugerindflydelsen. I retningslinjerne beslutter amtet hvilken form brugerindflydelsen skal have under hensyn til tilbuddets karakter og brugernes forudsætninger. En mulighed for brugerindflydelse er at oprette brugerbestyrelser eller beboerråd.
Jeg beder amtet sende mig en kopi af de i henhold til servicelovens § 112 udarbejdede retningslinjer for brugerindflydelsen.
Under inspektionen havde jeg som nævnt i indledningen en samtale med to repræsentanter for Kildebakkens brugerråd herunder formanden. Samtalen var med til at give et godt indtryk af hverdagen på Kildebakken.
De to repræsentanter fra brugerrådet deltog også i Kildebakkens nyoprettede bruger/pårørenderåd. Dette bruger/pårørenderåd har erstattet Kildebakkens pårørendeforening der nedlagde sig selv i 2003 efter at have fungeret siden 1993. Bruger/pårørenderådet har overtaget den tidligere brugerforenings resterende kapital. På inspektionstidspunktet havde rådet kun afholdt to møder. Jeg forstod at rådet skulle fungere som bestyrelse for en ny pårørendeforening på Kildebakken. Der var den 20. februar 2004 blevet afholdt stiftende generalforsamling i foreningen hvor bestyrelsen var blevet valgt. Det fremgår af referatet at dette møde – som jeg modtog under inspektionen – at der vil blive udskrevet en konkurrence om et nyt navn og logo til den nye forening.
Bruger/pårørenderådet består af en repræsentant fra de forskellige beboergrupper, to pårørende og en medarbejder fra Kildebakkens aktivitetsteam. Det er hensigten at rådet skal holde 2-3 faste møder om året og herudover mødes hvis det er aktuelt. Rådet planlægger et årligt arrangement, og til fødselsdage giver rådet en blomst til beboeren.
Medlemskab af foreningen koster 100 kroner i kontingent om året. Herudover har foreningen indtægter fra sponsorer, salg af effekter (f.eks. loppemarked) og annoncepenge fra Kildebakkeposten.
Jeg modtog efter inspektionen kopi af notat af 10. oktober 2003 om Bruger/pårørenderåd samt kopi af "Vedtægter for ny forening på Kildebakken". Det fremgår af notatet at rådet bl.a. ønsker at skabe dialog og idéudveksling mellem beboere, pårørende og Kildebakkens personale og at drøfte politisk udmeldte beslutninger der har betydning for bostedet og dets beboere.
Bostedet beklagede at det ofte var vanskeligt at få pårørende til at deltage aktivt i arbejdet vedrørende bostedet.
Som nævnt i indledningen modtog jeg under inspektionen kopi af to anonymiserede handleplaner (jf. lov om social service) for to beboere – den ene fra Kildebakken og den anden fra Bofællesskabet Rådhusvej.
Det fremgår af lov om social service § 111, stk. 2, at der for blandt andre den her omhandlede persongruppe skal gives tilbud om udarbejdelse af en handleplan. Bestemmelsens stk. 3 fastslår følgende om planens indhold og udarbejdelse:
"§ 111. ...
...
Stk. 3. Handleplanen angiver formålet med indsatsen. Handleplanen angiver endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Handleplanen bør udarbejdes ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne."
Baggrunden for, formålet med og det nærmere indhold af handleplanerne er beskrevet i vejledning nr. 58 af 10. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med handicap.
Forstanderen oplyste ved udleveringen at de to handleplaner er – som de øvrige – meget forskellige. Udarbejdelsen af handleplanerne sker i samarbejde mellem beboeren og dennes kontaktperson. Forstanderen har prioriteret at planen udarbejdes hver gang der skal laves en ny handleplan, frem for at planerne er koordinerede eller ensrettede. Selve arbejdet med udarbejdelsen er efter forstanderens opfattelse meget brugbart og givende for både beboeren og kontaktpersonen. Da ikke alle beboere og kontaktpersoner er lige velformulerede har det resulteret i at handleplanerne ikke alle er lige gode, men forstanderen arbejdede med at få kvaliteten på handleplanerne hævet. Der følges op på handleplanerne årligt, og de drøftes samtidig løbende på gruppemøder ca. hver tredje måned.
Jeg har gennemgået begge de modtagne handleplaner.
Handleplanerne giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Det blev oplyst at alle yderdøre til bostedet er åbne i dagtimerne, og at de aflåses om aftenen (kl. 18 i vinterhalvåret og kl. 20.30 i sommerhalvåret) og om natten. Dette sker for at holde uvedkommende ude. Dørene er indefra forsynet med en vrider så de beboere der ønsker at gå ud når dørene er blevet låst har mulighed herfor.
Beboerne kan låse deres egen dør om natten, men på tidspunktet for inspektionen var der ikke beboere der gjorde dette. Bostedet har tidligere haft en beboer der kunne finde på at gå ind hos andre beboere, og dengang låste flere beboere døren om natten. En enkelt beboer låser sin dør når værelset forlades.
Kildebakken har ikke oplevet problemer med tyverier mv. beboerne imellem.
Kildebakken havde på tidspunktet for inspektionen ikke beboere der målrettet ønskede at stikke af fra bostedet. Bostedet har tidligere haft en beboer som med amtets tilladelse fik en chip i skoen så personalet vidste når han forlod stedet. De fleste beboere der ikke umiddelbart kommer tilbage til bostedet, bliver glade for at blive "fundet" og vil gerne med tilbage. Andre vender tilbage ved udsigten til en kop kaffe eller andet. Det er ikke bostedets indtryk at der er beboere der ønsker at bo andre steder.
Servicelovens kapitel 21 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten giver en udtømmende opregning af hvilke tvangsmæssige foranstaltninger der lovligt kan iværksættes på det sociale område. Bestemmelsen i § 109, stk. 1, lyder:
"§ 109. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand."
Bestemmelserne i §§ 109a, 109b og 109c indeholder regler om fastholdelse og tilbageholdelse i boligen mv. Bestemmelserne lyder:
"§ 109a. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når
1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.
Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når
1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og
3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.
Stk. 3. Hvis foranstaltninger efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 2, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i § 109 c samtidig hermed finder anvendelse."
"§ 109b. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når
1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlige hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf. § 109 l, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås."
"§ 109c. Under samme betingelser som i § 109 a kan kommunen eller amtskommunen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen.
Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes."
Kommunens eller amtets beslutninger efter bestemmelserne i § 109a og c skal efter § 109f forelægges det sociale nævn til godkendelse såfremt de træffes mod den pågældendes vilje.
Der er således ikke i lov om social service hjemmel til at holde alle døre aflåste på et bosted som Boligerne Kildebakken – ud over hvad der er sædvanligt i almindelig beboelse, dvs. låsning af døre indefra om natten (evt. dagen) for at forhindre tyveri eller besøg af uvedkommende. Det afgørende er at beboerne kan forlade bostedet hvis de ønsker det.
Jeg lægger – efter det oplyste – til grund at yderdørene i Boligerne Kildebakken altid er ulåste, og foretager ikke videre vedrørende dette spørgsmål.For så vidt angår den omtalte tilladelse til at anvende chip i den pågældende beboers sko, går jeg ud fra at der var tale om at amtet havde truffet denne beslutning efter servicelovens § 109a.
Storstrøms Amt har i brev af 17. august 2004 bekræftet at beslutningen om at anvende chip i en beboers sko blev truffet i henhold til servicelovens § 109a og godkendt af det sociale nævn.
Ledelsen oplyste at bostedet har som mål at beboerne kommer ud i frisk luft hver dag (forår, sommer og efterår), men at ikke alle beboere kommer ud hver dag, kun de beboere der ønsker det. Nogle beboere skal opfordres til at gå en tur med personalet, for ikke alle tager selv initiativ til en tur ud i haven. Flere beboere færdes på egen hånd, men mest på bostedets område. Om sommeren spises flere måltider ude i gårdhaven.
Jeg lægger herefter til grund at alle beboere som ønsker det, som altovervejende hovedregel kommer ud og får frisk luft hver dag.
Som anført indledningsvist anmodede jeg under inspektionen om udlån af bostedets skriftlige materiale vedrørende magtanvendelse – i henhold til afsnit V, kapitel 21, i lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 om social service med senere ændringer (nu lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004) og bekendtgørelse nr. 1109 af 12. december 2003 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne efter kapitel 21 i lov om social service) – for perioden 1. januar 2004 til 22. marts 2004.
Forstanderen oplyste at bostedet ikke har foretaget indberetning af magtanvendelse i 2004 (frem til inspektionen). Under og efter inspektionen modtog jeg to indberetninger om magtanvendelse fra 2003.
Min gennemgang nedenfor vedrører disse to magtanvendelser der – som anført indledningsvist – fandt sted den 30. oktober 2003 og den 7. november 2003. Begge magtanvendelser bestod i fastholdelse af en beboer (den ene i forbindelse med spisning og den anden i forbindelse med fysioterapibehandling).
For personer over 18 år med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne gælder reglerne i lov om social service kapitel 21 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. I medfør af § 109m i lov om social service har socialministeren udstedt den dagældende bekendtgørelse nr. 870 af 30. november 1999 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne efter kapitel 21 i lov om social service, som ændret ved bekendtgørelse nr. 269 af 13. april 2000 (nu bekendtgørelse nr. 1109 af 12. december 2004). Det overordnede formål med bestemmelserne er at begrænse magtanvendelsen mest muligt (jf. Socialministeriets dagældende vejledning nr. 201 af 16. december 1999 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, servicelovens § 67a og kapitel 21 – herunder pædagogiske principper (nu vejledning nr. 5 af 5. januar 2004)).
Magtanvendelse i form af fastholdelse og føren er – ud over formålsbestemmelsen i § 109 – omfattet af bestemmelsen i § 109 b i lov om social service. Bestemmelsen – der også er citeret ovenfor – lyder sådan:
"§ 109b. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når
1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlige hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf. § 109 l, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås."
Ifølge Socialministeriets vejledning giver bestemmelsen adgang til akut at anvende magt i form af at fastholde en person eller føre denne person til et andet lokale når dette er nødvendigt for at undgå at den pågældende skader sig selv, eller når der i konfliktsituationer er risiko for at den pågældende skader andre. Et lovligt indgreb i form af fastholdelse omfatter ifølge vejledningen (pkt. 8.1. – nu pkt. 42) aldrig vold såsom føregreb, slag og spark. Bestemmelsen giver heller ikke hjemmel til at føre en person til et lokale med aflåst dør da dette vil være ensbetydende med administrativ frihedsberøvelse.
Afgørelsen om fastholdelse eller føren træffes i den akutte situation af personalet på bostedet efter en konkret vurdering af hvornår der er behov for indgreb af denne karakter, og i hvilken form.
Risikoen for at den pågældende skader sig selv, andre beboere, personale eller andre personer, skal være nærliggende og skal indebære at den pågældende udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Der skal i den konkrete situation være en reel og begrundet risiko for at den pågældende beboer vil foretage sig handlinger der er egnede til at personen skader sig selv eller andre – en formodning herfor er ikke tilstrækkelig.
Magtanvendelse i form af fastholdelse kan ikke lovligt finde sted i de tilfælde hvor risikoen for personskade kan afværges på andre og mindre indgribende måder – indgrebet skal være absolut påkrævet.
Jeg har ikke mulighed for at vurdere om magtanvendelsen i de to tilfælde var berettiget – jeg har dog ikke grund til at antage at dette ikke var tilfældet.
Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet i henhold til § 109l, stk. 1, i lov om social service.
Bestemmelsen i § 109l, stk. 1, er sålydende:
"§ 109l. Optagelse i særlige botilbud efter § 109 e og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 109 a-d, skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet."
Bestemmelsen indebærer at hver gang der iværksættes indgreb i den personlige frihed, skal indgrebet registreres og indberettes til kommunen eller amtskommunen.
Ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsens § 6 (nu § 10) og Socialministeriets dagældende vejledning pkt. 17.1. (nu pkt. 111) skal indberetninger efter servicelovens § 109l ske på de af Socialministeriet udarbejdede skemaer som kan rekvireres hos ministeriet.
Til orientering kan jeg oplyse at jeg i tilknytning til sagen vedrørende min inspektion af bostedet Munkehatten i Fyns Amt behandler et spørgsmål om udformningen af Socialministeriets skemaer til indberetning efter servicelovens § 109l, idet både Munkehatten og Fyns Amt under inspektionen gav udtryk for at skemaerne var mangelfulde og kunne trænge til en revidering.
Socialministeriet har senest den 2. april 2004 meddelt at ministeriet i forbindelse med revisionen af vejledningen om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter servicelovens kapitel 21 (der er udsendt den 5. januar 2004), har besluttet at indberetningsskemaerne der er udarbejdet i medfør af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, skal gennemgå en revision med henblik på en ændret og mere tilstrækkelig udformning. Revisionen forventes at være afsluttet i efteråret 2004.
Vedrørende begge magtanvendelser modtog jeg kopi af udfyldte indberetningsskemaer. Bostedet har ikke anvendt Socialministeriets skema 2, men et skema der fremtræder som udarbejdet af Storstrøms Amt. Bostedet oplyste at der ikke er modtaget en tilbagemelding fra amtet på indberetningerne.
Jeg foretager mig ikke noget vedrørende det forhold at bostedet ikke har anvendt Socialministeriets skema 2, jf. det ovenfor anførte om spørgsmålet om udformningen af skemaerne.
Det ene skema vedrører magtanvendelsen den 30. oktober 2003 (nr. 1), det andet magtanvendelsen den 7. november 2003 (nr. 2). Registreringerne er begge underskrevet af forstanderen den 10. november 2003, men det er ikke muligt at se hvornår skemaerne er udfyldt (af det involverede personale) – i hvert fald det ene fremtræder udfyldt af en anden end forstanderen. Jeg har ikke modtaget eventuelt ledsagende breve eller bilag til amtet.
Af skema nr. 1 fremgår det at det var nødvendigt at fastholde den pågældende beboer for at undgå at der blev kastet med varm suppe efter andre beboere og personale. Da den pågældende beboer blev vred over at skulle følge personalets anvisninger om at indrette sig efter de regler beboerne har vedtaget vedrørende fællesspisning. Videre fremgår det at den pågældende blev holdt fast i begge arme/håndled og kørt ud af spisestuen hvorefter den pågældende faldt til ro og efter ca. ½ time genoptog spisningen sammen med de øvrige beboere. Det er anført at indgrebet havde en varighed på ca. 5 minutter.
Af skema nr. 2 fremgår det at den pågældende i en behandlingssituation hos fysioterapeuten skulle flyttes hvilket gjorde beboeren rasende og herunder forsøgte at skade fysioterapeuten fysisk. Videre fremgår det at den pågældendes arme blev fastholdt og beboeren blev bedt om at stoppe. Det er anført at indgrebet havde en varighed på ca. 15 sekunder.
Lige som jeg ikke har mulighed for at vurdere om magtanvendelsen i de to tilfælde var berettiget, har jeg ikke mulighed for at vurdere om varigheden af indgrebene var berettiget. Jeg har dog ikke grund til at antage at dette ikke skulle være tilfældet.
Begge de modtagne skemaer indeholder en beskrivelse af episoden der førte til fastholdelsen, oplysning om beboerens opfattelse af episoden (den ene beboer husker ikke episoden, og det er ikke muligt at få en forklaring fra den anden beboer), oplysning om at episoderne skal tages op på det næste personalemøde og forstanderens bemærkninger til magtanvendelserne. Begge skemaer er underskrevet af bostedets forstander.
Det fremgår af begge skemaer at der er udarbejdet en plan til begrænsning af magtanvendelse i forhold til den pågældende beboer. Det fremgår at den ene plan opdateres hver tredje måned mens den anden opdateres en gang om året. For så vidt angår den sidstnævnte fremgår det af skemaet at der (som følge af episoden) skal udarbejdes tillæg til handleplanen.
I rubrikken til angivelse af forstanderens bemærkninger er i begge tilfælde som supplerende forklaring på indgrebet henvist til den pågældende beboers sygdom der i begge tilfælde gør at episoder af samme karakter ikke kan undgås.
I henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (nu § 14, stk. 2), skal registreringer efter §§ 6-9 foretages af den person der har iværksat indgrebet eller foranstaltningen, eller af den person der har instruktionsbeføjelsen over for den ansatte der har iværksat indgrebet eller foranstaltningen.
Det fremgår af begge skemaer hvem der har foretaget indgrebene. Begge skemaer er som nævnt underskrevet af forstanderen. Skema nr. 1 fremtræder som udfyldt af forstanderen, mens skema nr. 2 som nævnt fremtræder som (delvist) udfyldt af den medarbejder der foretog indgrebet. Ingen af skemaerne er underskrevet af den eller de medarbejdere der foretog indgrebet.
Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 8 (nu § 12) skal registrering af foranstaltninger efter servicelovens §§ 109a-d foretages straks og senest dagen efter at indgrebet har fundet sted. Ifølge bestemmelsens stk. 2 skal de registrerede foranstaltninger indberettes til kommunalbestyrelse eller amtsråd månedligt (på Socialministeriets skema).
Begge skemaer er dateret af forstanderen ved underskrivelsen den 10. november 2003. Indgrebene fandt som nævnt sted henholdsvis den 30. oktober og den 7. november 2003. Det fremgå ikke hvornår skemaerne er udfyldt, og således ikke hvornår registreringen af de to indgreb har fundet sted.
Det er en fejl at det ikke fremgår hvornår skemaerne er udfyldt. Da det ikke fremgår hvornår skemaerne er udfyldt, er det ikke muligt for mig at konstatere om registreringen er sket straks eller senest dagen efter at indgrebene fandt sted og som en følge heraf om bostedet har forholdt i overensstemmelse med det tidsmæssige krav i magtanvendelsesbekendtgørelsens § 8. Jeg beder bostedet oplyse hvornår registreringen er sket – og herunder oplyse hvorvidt forstanderens datering (som jeg må antage) er sket i forbindelse med den månedlige indberetning til amtet, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1 (nu § 15), skal amtet følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning. Efter stk. 2, skal en beretning herom årligt forelægges amtsrådet.
Bostedet har som nævnt oplyst at bostedet ikke har modtaget tilbagemelding på indberetningerne fra amtet. Det fremgår af det nedenfor omtalte tilsynsnotat af 19. september 2003 "magtanvendelsesindberetninger samt opfølgning på disse ved juridisk konsulent" at amtet inddrages i tilsynsarbejdet.
Jeg beder amtet oplyse hvilke overvejelser mv. amtet har gjort sig i anledning af de to indberettede registreringer. I den forbindelse bemærkes at jeg er opmærksom på at der ikke i registreringsskemaet (hverken Socialministeriets skema 2 eller det anvendte) er rubrikker til angivelse af med hvilken hjemmel det konkret registrerede indgreb er foretaget. Socialministeriet skema nr. 2 skal ifølge vejledningen benyttes til indberetning af lovligt iværksat fastholdelse efter § 109b, indgreb foretaget i nødværge eller som led i nødret, akut iværksatte indgreb, jf. § 109f, stk. 4, samt al anden magtanvendelse, dvs. indgreb som er ulovlige (jf. også skemaets overskrift). Det er således et skema der skal dække et bredt område. Det anvendte skema ses at dække samme brede område.
Forstanderen oplyste at bostedets personale arbejder meget med at undgå situationer hvor det er nødvendigt at anvende magt over for beboerne. Således har der ikke i 2004 (frem til tidspunktet for inspektionen) været anvendt magt. Dog blev der under inspektionen udtrykt usikkerhed vedrørende registrering og indberetning af tilfælde hvor beboeren mere eller mindre frivilligt får børstet tænder og skiftet ble. Forstanderen oplyste at hun ville tage spørgsmålet op på et kommende personalemøde.
Ved lov nr. 343 af 14. maj 2003 blev der sat et nyt stykke ind (stk. 2) i § 109 b, hvorefter kommunen eller amtskommunen undtagelsesvis – for en afgrænset periode – kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlige hygiejnesituationer. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2003.
Bestemmelser om anvendelse af fastholdelse i personlige hygiejnesituationer er medtaget i den nugældende magtanvendelsesbekendtgørelse. Bestemmelsen i § 4 er sålydende:
"§ 4. Fysisk magt i form af fastholdelse vil kunne tillades i følgende personlige hygiejnesituationer:
1) tandbørstning,
2) barbering,
3) hårvask, badning og tøjskift,
4) klipning af hår og negle,
5) skiftning af bleer og bind,
6) pleje af hud eller
7) fjernelse af madrester i kindpose og mundhule.
Stk. 2. Det skal præciseres i kommunens eller amtskommunens afgørelse, hvilke konkrete hygiejneforhold afgørelsen vedrører.
Stk. 3. Der må ikke bruges hjælpemidler til fastholdelsen og der skal være proportionalitet mellem karakteren af den fastholdelse, der udøves, og det der søges opnået ved fastholdelsen.
Stk. 4. Fysisk magt i form af fastholdelse i hygiejnesituationer vil kunne tillades i en tidsperiode på indtil 3 måneder. Kommunen eller amtskommunen vil kunne forlænge tidsperioden, der dog ikke kan overstige i alt 6 måneder, idet andre metoder til at fremme hygiejneforholdene hos den pågældende sideløbende skal udvikles efter servicelovens § 109 b, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 5. Hvis den betydelig og varigt nedsatte psykiske funktionsevne hos en person for hvem, der tidligere er truffet afgørelse efter servicelovens § 109 b, stk. 2, senere forværres eller nedsættes på ny, vil der igen kunne træffes afgørelse om tilladelse af fysisk magt i form af fastholdelse i hygiejnesituationer for en periode på indtil 3 måneder med mulighed for forlængelse i op til 6 måneder samtidig med, at den faglige handlingsplan efter servicelovens § 111 revurderes og gennemarbejdes efter de nye forhold."
Anvendelsesområdet for servicelovens § 109 b, stk. 2 (og bekendtgørelsens § 4) er omtalt i Socialministeriets gældende vejledning (pkt. 46) hvoraf det bl.a. fremgår at det i hygiejnesituationer handler om at sørge for at varetage beboernes grundlæggende behov for respekt, herunder forholdet til personens selvværd og livsførelse.
Usikkerhed i disse situationer er efter min opfattelse fuldt forståelig, men må hverken føre til at der ikke sker fastholdelse hvor dette er nødvendigt, eller til at der ikke sker registrering og indberetning af fastholdelse i sådanne i situationer således at amtet kan tage stilling til anvendelse af sådan fysisk magt hvor dette er påkrævet.Jeg beder amtet og bostedet oplyse hvilke skridt der vil blive taget til at afklare (og fjerne) den nævnte usikkerhed.
Jeg bliver ofte under inspektioner af denne karakter mødt med bekymring for personalenormeringerne fra beboeres, beboerrepræsentanters og/eller pårørendes side. Der udtrykkes forståelse for at de ansatte gør hvad de kan, og at de ansatte ikke kan være mere end et sted ad gangen. Spørgsmålet om normeringerne influerer i høj grad på hverdagen – særligt hvis der er tale om nedskæringer. Problemer opleves især når der er sygdom blandt personalet hvor der også skal bruges tid på at skaffe en vikar.
Som tidligere nævnt er Boligerne Kildebakken normeret til 51,3 fuldtidsstillinger der efter det oplyste dækker over ca. 100 medarbejdere. Plejepersonalet består overvejende af social- og sundhedsassistenter, hvoraf nogle er omskolet under ansættelsen, men der er også tre sygeplejersker ansat (heraf én i Bofællesskabet Rådhusvej). Bostedet har fire pædagoger ansat. Disse er alle tilknyttet Bofællesskabet Rådhusvej. Forstanderen oplyste at hun ønskede flere pædagoger ansat. Blandt de øvrige ansatte er ud over forstanderen og hendes stedfortræder, en pedel, en kontorassistent, en fysioterapeut og en ergoterapeut.
Bostedet har to vågne nattevagter.
Kildebakken har økonomisk rammestyring. Det vil sige at forstanderen inden for budgettet bestemmer hvilken personalesammensætning bostedet skal have, herunder hvilken uddannelsesmæssig baggrund nyansatte skal have, f.eks. pædagog, social- og sundhedsassistent eller omsorgsassistent. Forstanderen skal løse sin opgave forsvarligt og hensigtsmæssigt og er naturligvis undergivet amtets kontrol. Det var forstanderens opfattelse at amtet interesserer sig for at bostedets personale har en forsvarlig uddannelsesmæssig baggrund.
Bostedet har efter det oplyste en meget stabil personalegruppe, og rekruttering af nye og kvalificerede medarbejdere har ikke hidtil været noget problem. Forstanderen oplyste at hun forud for opslag af en ledig stilling foretager en vurdering af hvilke behov der er i forhold til personale i beboergruppen, og at der sker en drøftelse heraf i MED-udvalget.
Personalet er – bortset fra ledelsen, det administrative personale, pedellen og de to vågne nattevagter – fast tilknyttet en af levegrupperne. Levegrupperne har således eget budget og eget personale med en afdelingsleder. Efter forstanderens opfattelse medvirker en sådan decentralisering til et øget engagement fra personalegruppen, som forstanderen under inspektionen roste for deres indsats. Og decentraliseringen betyder at personalet får et bedre og tættere kendskab til den enkelte beboer.
Beboerne har en fast kontaktperson og en suppleant herfor når kontaktpersonen ikke er på arbejde.
Det personale jeg talte med under inspektionen, gav udtryk for at ombygningen på Kildebakken til tider har været meget frustrerende bl.a. på grund af flytning af beboerne.
Personalet på Kildebakken har alle været på kursus i konfliktløsning og håndtering af voldelige episoder. I efteråret 2004 er der planlagt kursus for personalet på 1. sal om de problemer og udfordringer det giver at beboerne nu har fået mere selvstændige boliger. Kursusaktiviteten har været sat i stå under ombygningen, men skal nu i gang igen således at personalet kan udvikle og vedligeholde deres faglighed, og således at personalet bliver i stand til i højere grad at håndtere den nye (og yngre) målgruppe af beboere.
Som tidligere nævnt løses vikaropgaver ved at de deltidsansatte der ønsker det, tager ekstra timer og ellers ved hjælp af et vikarbureau når det er nødvendigt. Bostedet samarbejder med et vikarbureau der bestræber sig på at sende vikarer der kender stedet hvilket bostedet lægger stor vægt på. I nødsituationer tager fuldtidsansatte en dobbelt vagt.
Det blev oplyst at bostedet i perioder er ramt af megen sygdom. Hvis en medarbejder er fraværende på grund af sygdom i mere end 3 dage skal forstanderen underrettes, således at hun kan overveje om der skal tages skridt til at undersøge om der er arbejdsrelaterede årsager bag fraværet.
Der lægges vagtplaner med 4 ugers varsel ved hjælp at et edb-system der ikke helt lever op til det ønskede.
Såfremt der opstår uplanlagt fravær (sygdom eller lignede) kan der af og til bruges en del ressourcer på at tilkalde en vikar – enten blandt det faste personale eller hos vikarbureauet. Dette arbejde tager det administrative personale sig af – ikke personalet i levegrupperne.
Jeg beder bostedet oplyse om det f.eks. på grund af sygdom hænder at der kun er én ansat på arbejde i en levegruppe, og om bostedet har indført en procedure med henblik på at undgå en sådan situation. Jeg sigter særligt til proceduren ved vikartilkald.
Amtsrådet har pligt til at føre tilsyn med hvordan de amtskommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene, og den måde opgaverne udføres på. Dette fremgår af bestemmelsen i § 39 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse nr. 697 af 5. august 2003 med senere ændringer).
Socialministeriets vejledning nr. 21 af 24. februar 2004 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (tidligere vejledning nr. 90 af 7. juni 2000) indeholder nærmere retningslinjer for hvordan tilsynsforpligtelsen skal gennemføres (punkt 332-344). Det fremgår af punkt 333 (tidligere punkt 178) at opregningen af de forskellige facetter ved tilsynsvirksomheden ikke er udtømmende. Punkt 335 (der har samme ordlyd som den tidligere vejlednings punkt 180) i denne vejledning er sålydende:
"Aktivt tilsyn
335. Det er en del af pligten til at føre tilsyn, at kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal reagere, hvis medlemmerne får informationer om, at der er eller kan være grundlag for kritik af hjælpen.
...
Løsningen af tilsynsopgaven forudsætter, at kommunalbestyrelsen og amtsrådet – typisk gennem deres forvaltninger – er opsøgende over for eventuelle problemer. Det kan ske ved, at der fastsættes procedurer og rutiner for kommunens og amtskommunens tilsynsvirksomhed, f.eks. beslutninger om, hvilke områder der løbende skal vurderes, hvilke der skal vurderes periodisk, principper for tilbagemeldinger til kommunalbestyrelse eller amtsråd."
Amtsrådet skal således aktivt påse at borgerne og brugerne får den hjælp de har krav på, og at hjælpen har den kvalitet i udførelsen som myndigheden har besluttet at den skal have.
Det er op til det enkelte amt at beslutte hvorledes tilsynsforpligtelsen konkret skal udføres og planlægges.
Til brug for denne tilsynsforpligtelse har Storstrøms Amt, Social- og Psykiatriforvaltningen udarbejdet et notat (af 19. september 2003) med titlen "Tilsyn med de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Storstrøms Amt".
Socialministeren har med hjemmel i servicelovens § 110 a udstedt bekendtgørelse nr. 249 af 2. april 2003 om kvalitetsstandard for botilbud efter § 92 i serviceloven. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 12. april 2003, og amtsrådene skulle senest den 1. oktober 2003 første gang udarbejde en kvalitetsstandard, jf. bekendtgørelsens § 5. Den af amtsrådet i henhold til bekendtgørelsens § 1, stk. 1, fastsatte kvalitetsstandard skal efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, indeholde information til borgerne om indhold, omfang og udførelsen af de ydelser amtskommunen tilbyder ved ophold i botilbud oprettet i henhold til servicelovens § 92, og dermed beskrive det serviceniveau som amtsrådet træffer beslutning om.
Bekendtgørelsen suppleres af vejledning nr. 31 af 30. april 2003 om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud efter § 92 i serviceloven. Det fremgår af indledningen til denne vejledning at standarderne skal medvirke til at gøre det gennemskueligt hvad borgerne kan forvente ud fra de politiske beslutninger amtsrådet har truffet, herunder sammenligning af ydelsesniveauer amtskommunerne imellem. Det fremgår af vejledningen at fastsættelsen af den generelle kvalitetsstandard og udmøntningen heraf i de enkelte botilbud således kan ses som et redskab amtsrådet kan benytte som led i tilsynet, der gør det enklere for amtsrådet at vurdere om de enkelte tilbud lever op til det serviceniveau som amtsrådet har fastsat. Arbejdet med kvalitetsstandarden kan dog ikke medføre indskrænkning eller anden begrænsning i tilsynet efter retssikkerhedslovens § 39.
Jeg beder Storstrøms Amt sende mig en kopi af den efter bekendtgørelsen fastsatte kvalitetsstandard.
I det af Storstrøms Amt, Social- og psykiatriforvaltningen udarbejdede tilsynsnotat af 19. september 2003 ("Tilsyn med de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Storstrøms Amt") gengives baggrunden for notatet, de gældende regler på området (retssikkerhedslovens § 39 og vejledningen hertil), eksempler på andre eksterne tilsynsmyndigheder (f.eks. Folketingets Ombudsmand), og der opstilles principper og retningslinjer for udførelsen af tilsynsforpligtelsen. Det fremgår af notatet at dets formål er at "give en samlet fremstilling af de overordnede retningslinjer for tilsyn med sociale tilbud" og at "udarbejde en konkret model for indhold og struktur af en tilsynsmanual for det socialpsykiatriske område".
Om baggrunden for notatet fremgår bl.a. følgende:
"Der har i de senere år været stigende fokus på amternes tilsyn med egne tilbud på det sociale område. I den forbindelse drøftede amternes socialchefer i august 2001 amternes varetagelse af tilsynsopgaven. Det blev besluttet at arbejde videre med mulighederne for en fælles amtslig politik i relation til tilsynsopgaven. Den fællesamtslige politik er beskrevet i Amtsrådsforeningens notat af 25. februar 2001.
Det overordnede ansvar for drift og tilsyn med sociale tilbud er lovgivningsmæssigt placeret ved samme myndighed (amtsråd/forvaltning).
Folketingets Ombudsmand har i forbindelse med drøftelserne i Amtsrådsforeningen givet udtryk for, at hvert amt som et absolut minimum bør have fastlagt bestemmelser om:
- formålet med tilsynet
- hvordan det skal foregå
- hyppigheden af tilsynet
- opfølgning på tilsynet
Den konkrete tilsynsforpligtelse vedr. borgeren, der modtager det sociale tilbud påhviler handlekommunen eller handleamtet. Dette notat handler ikke om den form for tilsyn, men om tilsyn med de sociale og socialpsykiatriske tilbud, som Storstrøms Amt driver. Der er med andre ord tale om et tilsyn med virksomheden og dermed kun indirekte med den enkelte borgers bevilgede foranstaltninger."
Under overskriften "Overordnede principper for tilsyn med sociale tilbud i Storstrøms Amt" fremgår følgende:
"I det daglige varetages tilsynet med de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Storstrøms Amt af Social og psykiatriforvaltningen. Tilsynet skal i videst muligt omfang indgå som en integreret del af den løbende kontakt med institutionerne med udgangspunkt i eksisterende generelle og specifikke informationssystemer kombineret med formaliserede dialogbaserede tilsynsbesøg og opfølgningsprocedurer.
Som udgangspunkt er det forstanderens ansvar, at forholdene i tilbudene og kvaliteten i ydelserne er i overensstemmelse med gældende regler og retningslinier og at brugerne får den hjælp, de har ret til efter loven og de beslutninger Amtsrådet har truffet.
Samtlige medarbejdere har en informationspligt over for deres ledelse, såfremt man bliver opmærksom på problematiske eller uforsvarlige forhold vedr. tilbudets drift og opgaveløsning.
Der er tre overordnede principper, som tilsynsfunktionen skal baseres på:
- kontrolaspektet består i at påse, at institutionerne overholder gældende lovgivning og at institutionens tilbud mht. målgruppe, indsats, ledelse og økonomi er i overensstemmelse med det grundlag Amtsrådet har vedtaget
- kvalitetssikringsaspektet består i at sikre gode faglige standarder i tilbudet og institutionens ydelser og opgaveløsning. Målet er at sikre, at der fastholdes en basiskvalitet
- udviklingsaspektet består i – gennem en løbende dialog – at bidrage til løbende udvikling af tilbudet eller institutionens rammer og ydelser i takt med brugernes behov, herunder sikre metode-, personale- og organisationsudviklingen.
Tilsynsfunktionen indeholder alle tre aspekter og disse indgår i den viden, Amtet har pligt til at fremskaffe i forhold til en vurdering af tilbudene.
Tilsynet skal udføres med en vis grad af formaliseret systematik, der kan sikre en grundlæggende grad af ensartet behandling af forskellige tilbud – forskelle skal kunne begrundes sagligt. Resultaterne af tilsynet dokumenteres skriftligt."
Det fremgår af notatet at tilsynet omfatter både driftsmæssige forhold og det pædagogiske arbejde. For så vidt angår de driftsmæssige forhold nævnes bl.a. de fysiske rammer, økonomi (herunder administration af beboers økonomi), belægning, personalesituationen (f.eks. sammensætning, udskiftning, sygefravær og instruktion af tavshedspligten), arbejdsmiljø, hygiejne og kost. Tilsyn med magtanvendelse er nævnt blandt de pædagogiske forhold tilsynet skal sikre indsigt med.
Om procedurer og værktøjer for tilsynet fremgår bl.a. følgende:
"Der er ikke i lovgivningen fastsat særlige krav til procedurer og form for tilsynet, men det fremgår af vejledningen, at tilsynet skal være aktivt og opsøgende og at tilsynsvirksomheden skal prioriteres og planlægges med særlig opmærksomhed på de svage grupper.
Social og psykiatriforvaltningen er i løbende dialog og kontakt med tilbudet ved forvaltningens konsulenter, økonomimedarbejdere og en systematisk møde- og informationsvirksomhed. Konsulentopgaven og -rollen giver Social og psykiatriforvaltning en væsentlig indsigt med driften af tilbudene. Opgaven varetages med udgangspunkt i et grundlæggende gensidigt tillidsforhold og overbevisning om, at man som konsulent gennem dialog om faglige observationer tillige får indsigt i stedets drift.
Når der er tale om egentlige tilsynsbesøg skal medarbejdere, der udfører tilsynsbesøget samt de tilbud, der modtager tilsynsbesøget være opmærksomme på ’tilsynskasketten’ – at man er uden for det løbende samarbejde om andre emner.
I forbindelse med tilsynsbesøg udarbejdes der en tilsynsrapport, der indeholder de informationer, der er tilvejebragt og driftsafdelingens vurderinger på grundlag af besøget. Udkast til tilsynsrapporten fremsendes til høring i tilbudet.
I de tilfælde, hvor der afdækkes mindre hensigtsmæssige forhold samarbejder tilbudet og forvaltningens ledelse om at udarbejde en plan for, hvorledes der rettes op på disse forhold."
Desuden fremgår det at diaglogaftalen mellem tilbuddet og amtet, politisk vedtagne målsætninger, kvartalsrapporter, magtanvendelsesindberetninger og servicedeklarationer mv. inddrages i tilsynsarbejdet.
Under overskriften "Praktisk udførelse" fremgår bl.a. følgende:
"Amtsrådet har placeret drift og tilsyn i samme administrative enhed. Det er en rationel og hensigtsmæssig organisering, der fungerer tilfredsstillende. Der er behov for at få tilrettet tilsynet i overensstemmelse med de af Amtsrådsforeningen beskrevne fælles retningslinier og med det formål at skabe bedre systematik og dokumentation i tilsynet. Samtidig er der behov for i højere grad at inddrage brugere og pårørende i tilsynet. Den ændring er i tråd med, at der i dag fagligt og lovgivningsmæssigt lægges vægt på at inddrage brugere og pårørende i så høj grad som muligt.
I Psykiatriafdelingen varetages den egentlige tilsynsfunktion i forhold til samtlige socialpsykiatriske tilbud af to medarbejdere, som ikke direkte er tilknyttet nogen blok. Dette er valgt for at styrke og systematisere tilsynet.
I Voksenafdelingerne vil samtlige konsulenter udføre tilsyn, men konsulenterne vil som hovedregel ikke udføre tilsyn med de institutioner, som de løbende har kontakt med. Det forudsættes, at vedkommende medarbejdere er velinformerede omkring de skriftlige informationer, som tilflyder Social og Psykiatriforvaltningen i form af dialogaftaler, Medudvalgsreferater, økonomirapporter, indberetninger om magtanvendelse osv. Med denne viden i rygsækken udføres der tilsynsbesøg på de forskellige sociale og socialpsykiatriske tilbud 1 gang om året."
Som jeg oplyste under inspektionen, har jeg i inspektionsrapport af 11. august 2003 om inspektionen den 12. maj 2003 af bostedet Bramsnæsvig udtalt følgende:
"Som jeg gjorde opmærksom på under inspektionen, er det ikke uproblematisk at den samme konsulent (de samme to konsulenter) som indgår i det daglige samarbejde, også fører tilsyn med bostedet efter retssikkerhedslovens § 39. Denne vurdering bygger på det forhold at et løbende samarbejde – som utvivlsomt er nødvendigt og meget nyttigt – næppe kan undgå at kompromittere tilsynsmyndighedens uafhængighed. Det er væsentligt for begge parter – både bostedet og amtet – at der under et tilsynsbesøg er klare retningslinjer og klarhed over hvem der undersøger og hvem der undersøges. Jeg er naturligvis opmærksom på at Roskilde Amt er et mindre amt, og at de ansatte på dette område derfor kender hinanden i større omfang end dette er tilfældet i større forvaltninger. Jeg er også opmærksom på at amtet under et eventuelt skærpet tilsyn (niveau 3) nedsætter en til lejligheden sammensat gruppe på tværs af de tre fagområder på Social- og Sundhedsforvaltningens område.
Når den konsulent der står for den daglige kontakt også varetager tilsynet med det pågældende bosted, kommer konsulenten i et vist omfang til at undersøge sig selv. Konsulenten har løbende vejledt og bistået bostedet med forhold der indgår i tilsynet og kan derfor vanskeligt karakteriseres som uafhængig. Konsulenten kan vanskeligt undgå at blive medansvarlig for forholdene på bostedet – i hvert fald for så vidt angår de forhold som konsulenten er blevet bedt om råd om. Gennemførsel af tilsynsbesøg på et bosted som konsulenten kender godt og dagligt har kontakt med, forudsætter efter min opfattelse klarhed over hvilken ’rolle’ konsulenten har hvornår. Denne klarhed er vanskelig at opnå.
Tilsynet på voksenområdet i Roskilde Amt varetages som det fremgår af de to samme pædagogiske konsulenter der varetager det daglige samarbejde. Man kunne overveje at lade den konsulent der ikke har den daglige kontakt med det pågældende bosted gennemføre tilsynsbesøget, men dette gør efter min opfattelse ikke uafhængigheden meget større, idet den ene kollega så kommer til at undersøge den anden.
Efter min opfattelse kunne Roskilde Amt overveje at lade en udenforstående person (evt. fra en anden afdeling i forvaltningen) forestå tilsynsbesøgene. Jeg er opmærksom på at dette forudsætter at den pågældende har et godt kendskab til området."
Jeg har noteret mig at Storstrøms Amt i tilsynsnotatet har gjort sig lignende inhabilitetsovervejelser. Jeg går på den baggrund ud fra at amtet også fremover vil sikre sig at der (så vidt muligt) ikke sker personsammenfald på området.Jeg beder amtet udtale sig om udsigten til at målsætningen om et årligt tilsynsbesøg nås.
Om afrapportering fremgår bl.a. følgende af tilsynsnotatet:
"Social og psykiatriforvaltningen udarbejder én gang årligt en skriftlig rapport for tilsynet med hvert tilbud. Der afrapporteres således til udvalget i forhold til hver driftsenhed og ikke for den enkelte afdeling, selvom der er tale om fysisk selvstændigt placerede afdelinger. Rapporten fremsendes til høring hos de involverede parter, inden den forelægges for social- og psykiatriudvalget.
Form og indhold af rapporterne skal sikre, at politikerne får forelagt et materiale, der på den ene side sikrer overblik og den nødvendige indsigt og hvis tilvejebringelse og behandling på den anden side ikke er unødvendigt ressourcekrævende.
Rapporten skal indeholde de informationer, der er tilvejebragt ved driftsafdelingens tilsyn og omfatte vurdering af institutionens driftsmæssige forhold og pædagogiske arbejde. Såfremt tilsynet har afdækket mindre hensigtsmæssige forhold skal det i rapporten fremgå, hvorledes der er fulgt op og hvornår disse forhold forventes at være rettet.
Rapporterne behandles sammen med økonomirapporteringen på social- og psykiatriudvalgets åbne dagsorden og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.
Rapporten skal have et omfang på 2-3 sider og indledes med en sammenfattende vurdering på maksimalt 1 side. Rapporten skal have følgende disposition:
..."
Selvom det ikke udtrykkeligt fremgår af notatet, går jeg ud fra at de bemærkninger til den efter tilsynsbesøget udarbejdede tilsynsrapport som bostedet måtte fremkomme med når udkastet til tilsynsrapportens fremsendelse til høring inden rapporten bliver endelig, i fornødent omfang indarbejdes i rapporten. Jeg anbefaler amtet at overveje om dette ikke udtrykkeligt bør fremgå af tilsynsnotatet. Jeg beder om underretning om resultatet af amtets overvejelser.Som det fremgår af det ovenfor citerede skal bostedet og forvaltningens ledelse – i de tilfælde hvor der afdækkes mindre hensigtsmæssige forhold – samarbejde om udarbejdelse af en plan for hvorledes der rettes op på disse forhold. Det fremgår også at resultaterne af tilsynet skal dokumenteres skriftligt, og at tilsynsbesøg skal kombineres med formaliserede opfølgningsprocedurer.Den i tilsynsnotatet beskrevne procedure sikrer efter min opfattelse ikke i tilstrækkelig grad en systematisk, umiddelbar og operativ opfølgning på og afslutning af de spørgsmål mv. som må blive rejst i forbindelse med tilsynsbesøg i henhold til retssikkerhedslovens § 39 – særligt i forhold til bosteder mv. hvor der foretages tilsynsbesøg. Jeg henstiller at amtet ændrer (eller præciserer) proceduren med henblik på at sikre en sådan opfølgning. Jeg beder om underretning om hvad amtet foretager i anledning af denne henstilling. Jeg beder amtet oplyse hvorledes bemærkningen om medarbejdernes informationspligt skal forstås i relation til tilsynsforpligtelsen.
Blandt det materiale jeg modtog forud for inspektionen, er – som nævnt – en tilsynsrapport af 25. februar 2000 om et tilsynsbesøg foretaget på Kildebakken den 16. og 17. februar 2000. Tilsynsbesøget er således foretaget forud for udarbejdelsen af det ovenfor omtalte tilsynsnotat af 19. september 2003.
Kildebakkens forstander oplyste under inspektionen at der efter hendes opfattelse ikke var tale om en tilstrækkelig detaljeret tilsynsrapport (af 25. februar 2000), og at rapporten ikke indeholdt noget hun kunne forholde sig til. Hun oplevede dog ikke dette som et egentligt problem idet hun dagligt har en tæt kontakt til forvaltningen.
Storstrøms Amt, Social- og psykiatriforvaltningen oplyste forud for inspektionen at der ikke har været foretaget tilsynsbesøg på Kildebakken siden det omtalte besøg den 16. og 17. februar 2000, og at dette tilsynsbesøg blev gennemført ved hjælp af en gammel tilsynsmanual for Bo- og Nabofællseskaber, et "Hjælpeskema til tilsynsbesøg" og en "Spørgeguide Personale", og at amtets tilsynsnotat ikke har været anvendt til brug for tilsyn med Kildebakken. Jeg har modtaget kopi af de nævnte spørgeskemaer, men ikke den ældre tilsynsmanual. Amtet oplyste samtidig at der skulle have været afholdt tilsynsbesøg på Kildebakken i efteråret 2003, men at dette blev udsat delvis på grund af Klidebakkens om- og nybygninger. Amtet beklagede at der således ikke havde været afholdt tilsynsbesøg i 2001, 2002 og 2003.
Det er uheldigt (også med henvisning til den ovenfor nævnte målsætning om et årligt tilsynsbesøg) at der ikke har været foretaget tilsynsbesøg på Kildebakken siden februar 2000, og at der således ikke har været tilsynsbesøg i mere end 3 år. Jeg beder amtet oplyse hvornår det næste tilsynsbesøg er planlagt til.Efter min opfattelse er tilsynsrapporten af 25. februar 2000 om amtets tilsynsbesøg den 16. og 17. februar 2000 meget beskrivende, men ikke operativ. Jeg er opmærksom på at dette forhold kan skyldes at den tilsynsførende konsulent ikke under det konkrete besøg fandt forhold der var kritisable, eller forhold der på anden vis skulle følges op på. Tilsynsrapporten indeholder dog efter min opfattelse omtaler eller påstande der – med fordel – kunne følges op på. Som eksempel herpå kan anføres at der kunne (burde) følges op på det forhold at der på bostedet er nedsat en arbejdsgruppe som skal omsætte nogle udarbejdede visioner om beboernes udvikling til handling. Jeg beder Kildebakken og Storstrøms Amt oplyse om den omtalte tilsynsrapport af 25. februar 2000 konkret har ført til ændringer på bostedet.
Som det fremgår af de enkelte punkter ovenfor, har jeg i flere tilfælde bedt bostedet Boligerne Kildebakken og/eller Storstrøms Amt om nærmere oplysninger mv. vedrørende forskellige forhold. Jeg beder om at disse oplysninger mv. fra bostedet sendes gennem Storstrøms Amt for at amtet kan få lejlighed til at kommentere det som bostedet anfører.
Denne rapport sendes til Boligerne Kildebakken, Storstrøms Amt, Folketingets Retsudvalg, Center for Ligebehandling af Handicappede og Kildebakkens beboere (beboerråd) og Kildebakkens bruger-/pårørenderåd.
Lennart Frandsen
Inspektionschef