En lang række borgere kom i klemme, efter at politiet samlede behandlingen af sager om bl.a. kørekort i to administrative centre. Omorganiseringen medførte fra starten en betydelig ophobning af sager og en stigning i sagsbehandlingstiden. F.eks. var der i august 2015 40.000 uafsluttede kørekortsager. Hver 10. sag havde på det tidspunkt være under behandling i mere end 8 måneder. Det tog over to år at normalisere driften.
Sager skal behandles inden for rimelig tid – også efter en omorganisering. Det følger af god forvaltningsskik.
”Når en myndighed bliver omorganiseret, vil det ofte resultere i længere sagsbehandlingstider. Det kan efter omstændighederne accepteres i en kortere periode, men mere end to år, som det var tilfældet ved politiets administrative centre, er alt for længe”, konstaterer Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Urealistiske forventninger til effektivisering
Ombudsmanden har modtaget henvendelser fra borgere, der i deres job var afhængige af at have et kørekort. Borgerne oplyste, at de nu risikerede at miste jobbet, fordi de ikke kunne overholde de aftaler, de havde indgået med deres arbejdsgivere.
Ombudsmanden har også modtaget henvendelser fra ældre borgere, der skulle have fornyet kørekortet, og som blev ramt af omorganiseringen.
I april 2015 bad ombudsmanden Administrativt Center Øst om en redegørelse for sagsbehandlingstiden i kørekortsager. I lyset af denne redegørelse blev undersøgelsen udvidet til også at omfatte Administrativt Center Vests sagsbehandlingstid i kørekortsager. Senere udvidede ombudsmanden undersøgelsen til at omfatte centrenes sagsbehandlingstid i sager om Automatisk Trafikkontrol (ATK), tilladelser og våben.
I en endelig redegørelse konstaterer ombudsmanden, at centrenes sagsbehandlingstider i et stort antal sager over en lang periode væsentligt oversteg det acceptable. Ombudsmanden konstaterer også, at årsagen til problemerne bl.a. var fejlvurderinger og fejlberegninger foretaget i planlægningsfasen forud for etableringen af de administrative centre, herunder urealistiske forventninger til, hvornår der kunne opnås en rationaliseringsgevinst.
Det krævede betydelige ressourcer at få rettet op på følgerne af de fejlvurderinger, der blev foretaget i planlægningsfasen, og det tog i hvert fald 2 år og 3 måneder at opnå normal drift i begge administrative centre. Rigspolitiet har således oplyst, at der forventedes normal drift i begge centre ved årsskiftet 2016/2017.
Ombudsmandens endelige redegørelse i sagen kan læses her.
Yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52
Områdechef Karsten Loiborg, tlf. 33 13 25 12
Hvornår er sagsbehandlingstiden for lang?
- Der er ikke i forvaltningsloven eller anden lovgivning fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid. Spørgsmålet om, hvornår en myndighed har brugt for lang tid på at behandle en sag, beror derfor på en konkret vurdering.
- Hvis der ikke er særregler (om myndighedernes sagsbehandlingstid) på et område, følger det af god forvaltningsskik, at sagerne skal behandles inden for rimelig tid.
- Ved vurderingen af, om sagsbehandlingstiden er rimelig, ser man bl.a. på:
- sagens karakter,
- omfanget af undersøgelser, som myndigheden skal foretage,
- den sædvanlige sagsbehandlingstid for den pågældende sagstype,
- myndighedens eventuelle udmeldinger om en forventet sagsbehandlingstid for sagen og
- de løbende ekspeditioner i sagen.