FOB 84.194

Efterregulering af bistandshjælp

01-01-1984

En socialforvaltning fratrak ved udmålingen af bistandshjælp for en måned et stipendiebeløb. Forvaltningen var i tvivl om, hvorvidt beløbet skulle tilbagebetales til statens uddannelsesstøtte. Udtalt, at det måtte være en forudsætning for forvaltningens fremgangsmåde, at der blev foretaget en ny udmåling for den pågældende måned, hvis det viste sig, at stipendiebeløbet skulle tilbagebetales.  

Det forhold, at B på det tidspunkt, da stipendiebeløbet blev tilbagebetalt, ikke længere var berettiget til at modtage bistandshjælp på grund af ophold i udlandet, kunne ikke fritage socialforvaltningen for den nævnte pligt til at foretage en ny udmåling.  

Henstillet til amtsankenævnet for Københavns amt at undergive sagen en fornyet behandling.  

(J. nr. 1984-522-052).