FOB 81.71

Drøftelse af sag, inden afgørelse træffes

01-01-1981

Udtalt, at ministeriet for skatter og afgifter ikke burde have truffet afgørelse i en sag om en afviklingsordning vedrørende en skatte- og momsgæld, forinden klagerne enten havde fået tilbudt en afsluttende samtale med ministeren, hvad de mente at have fået stillet i udsigt, eller havde fået meddelelse om, at ministeren ikke fandt anledning til at deltage i yderligere drøftelser af sagen, og samtidig havde fået tilbudt en samtale med repræsentanter for ministeriet. 

Henstillet til ministeriet, at sagens behandling blev genoptaget, således at der i forbindelse hermed blev taget stilling til klagernes ønske om en samtale i overensstemmelse med det ovenfor anførte. 

(J. nr. 1980-296-220).