Det var i overensstemmelse med reglerne, at SKAT på baggrund af de såkaldte Panama Papers skrev til en række borgere, at de havde pligt til at sende oplysninger, så det kunne afklares, om de skyldte skat til Danmark. Det konkluderer Folketingets Ombudsmand efter bl.a. at have undersøgt, om SKAT har overholdt reglerne om forbud mod selvinkriminering. Han bygger sin vurdering på SKATs generelle beskrivelse af oplysningsgrundlaget og processen i sagerne.
Hvis myndighederne har konkret mistanke om, at en borger har begået noget strafbart, har borgeren som udgangspunkt ikke pligt til at give myndighederne oplysninger. Det følger af reglerne om forbud mod selvinkriminering, som skal sikre, at en borger ikke tvinges til at hjælpe med at opklare, om borgeren selv har begået noget strafbart.
Det var Advokatrådets Skatteudvalg, der opfordrede ombudsmanden til at se nærmere på, om SKAT havde overholdt reglerne om forbud mod selvinkriminering i forbindelse med Panama Papers.
”Min undersøgelse giver mig ikke grund til at antage, at SKAT havde en konkret mistanke mod de borgere, som blev pålagt at give oplysninger, og jeg er på den baggrund nået frem til, at reglerne om forbud mod selvinkriminering er overholdt”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Ombudsmanden understreger, at han ikke har undersøgt de enkelte sager, og at der er tale om en vurdering baseret på SKATs generelle beskrivelse af oplysningsgrundlaget og processen i sagerne.
Ombudsmanden slipper ikke problemstillingen med selvinkriminering. Han har besluttet – som en stikprøvekontrol – at se på et konkret sagskompleks, hvor SKAT har pålagt en borger at sende oplysninger på baggrund af Panama Papers.
For yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52
Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12
Ombudsmandens redegørelse om sagen.
RETTEN TIL IKKE AT INKRIMINERE SIG SELV
- Hvis der er konkret mistanke om, at en borger har begået noget strafbart, gælder lovbestemmelser om, at borgeren har pligt til at give myndighederne oplysninger, som udgangspunkt ikke i forhold til den mistænkte borger.
- Det følger af § 10 i retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter).
PANAMA PAPERS
- I september 2016 fik SKAT tilladelse til at købe lækkede oplysninger om danskere, som optrådte i de såkaldte Panama Papers. I alt modtog SKAT navne på 494 fysiske og juridiske personer med tilknytning til offshore-selskaber.
- I en pressemeddelelse af 7. september 2016 om købet af de lækkede oplysninger fra Panama Papers udtalte skatteministeren bl.a.: ”Vi skal tage de nødvendige midler i brug for at fange skatteunddragere, der gemmer formuerne væk i f.eks. Panama med det formål at slippe for at betale skat i Danmark.”
- SKAT havde pr. 8. maj 2017 udsendt 176 breve til borgere, som ifølge oplysninger fra Panama Papers havde tilknytning til offshore-selskaber. I brevene skrev SKAT, at borgerne havde pligt til at sende bestemte oplysninger, som bl.a. skulle bruges til at vurdere, om selskaberne var omfattet af dansk skattepligt, og om selskabernes økonomiske transaktioner medførte personlig beskatning hos borgerne.
- I en pressemeddelelse af 26. september 2018 oplyste Skattestyrelsen, at der indtil da var afgjort 108 sager på baggrund af Panama Papers. Desuden fremgår det af pressemeddelelsen, at afgørelserne omfatter reguleringer af indkomsten på 610 mio. kr. med et potentielt provenu på indtil videre 227 mio. kr.
- Det fremgår også af pressemeddelelsen, at 30 af de 108 afgjorte sager var ved at blive vurderet i forhold til, om der er sket en strafbar overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, og at den strafmæssige behandling af de 30 sager endnu ikke var afsluttet.