Folketingets Ombudsmand har netop afsluttet en generel undersøgelse af 40 klagesager fra Landsskatteretten. Undersøgelsen var iværksat på ombudsmandens eget initiativ som ikke byggede på en formodning om særlige problemer hos Landsskatteretten.
Undersøgelsen efterlader et overordnet indtryk af en grundig sagsbehandling. Hovedparten af de sagsbehandlingsfejl som undersøgelsen har afdækket, har enten været af mindre betydning eller vil kunne undgås ved forholdsvis enkle tiltag. Og Landsskatteretten har allerede taget eller givet udtryk for at ville tage flere relevante tiltag på de pågældende områder.
På enkelte, ikke uvæsentlige, punkter har Landsskatteretten og Skatteministeriet dog indtil videre taget afstand fra den opfattelse som ombudsmanden har givet udtryk for i rapporten om undersøgelsen:
1. Landsskatterettens mulighed for at henlægge klager over spørgsmål som underinstansen har genoptaget
Ombudsmanden mener at en borger som udnytter en lovbestemt ret til at klage, har krav på at klageinstansen tager stilling til klagen. Den myndighed der er klaget over, kan i sådanne tilfælde kun genoptage behandlingen af det spørgsmål der er klaget over, hvis klageren (borgeren) samtykker. Landsskatteretten kan derfor ikke stoppe behandlingen af en klage fordi den myndighed der er klaget over, på eget initiativ har genoptaget det spørgsmål der er klaget over. Medmindre klageren altså har samtykket.
2. Landsskatterettens pligt til at behandle forhold der ikke er omfattet af klagen
Efter ombudsmandens opfattelse skal Landsskatteretten forholde sig til om der er sket formelle fejl som betyder at garantiforskrifter er blevet tilsidesat hvis dette fremgår af klagerne eller i øvrigt af sagerne. Viser det sig at være tilfældet, skal Landsskatteretten også forholde sig til hvilken følge det skal have for afgørelsen. Landsskatteretten vil altså ikke kunne ignorere det hvis retten under sin behandling af en klage bliver opmærksom på at en såkaldt garantiforskrift er blevet tilsidesat.
3. Landsskatterettens klagevejledning
Det fremgår af skatteforvaltningsloven (tidligere skattestyrelsesloven) at skatteministeren kan beslutte at en sag vedrørende et spørgsmål der er afgjort af Landsskatteretten, skal genoptages. Det kan ministeren gøre med henblik på en ændring af afgørelsen til fordel for den der ville være Skatteministeriets modpart under en eventuel retssag. Skatteministeren kan træffe en sådan beslutning såfremt Skatteministeriet ikke kan forventes at vinde sagen hvis den indbringes for domstolene. I de sager hvor Landsskatteretten ikke giver klageren fuldt ud medhold, bør Landsskatteretten – efter ombudsmandens opfattelse – direkte vejlede klagerne om den mulighed skatteministeren har.
Endelig har en enkelt sag givet ombudsmanden grundlag for at kommentere forholdet mellem den frist borgerne har til at klage til Landsskatteretten, og den frist Landsskatteretten giver borgerne til at udbedre klager som Landsskatteretten modtager rettidigt, men som er mangelfulde. Efter ombudsmandens opfattelse kan en myndighed ikke kræve en mangel ved en klage udbedret på et tidligere tidspunkt end hvor den egentlige klagefrist udløber. Myndighederne har i den forbindelse oplyst at man overvejer at ændre praksis på området. Ombudsmanden har bedt myndighederne om at holde ham underrettet om resultatet af overvejelserne.
Hele rapporten er tilgængelig her eller ved henvendelse til Folketingets Ombudsmand på nedenstående adresse.
Flere oplysninger hos ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, mobil 40 43 45 43, eller konsulent Vibeke Stemann på telefon 33 13 25 12.
-
Ombudsmandens generelle undersøgelser
Ombudsmanden kan på eget initiativ gennemføre generelle undersøgelser af myndighedernes behandling af sager. Det står i § 17, stk. 2, i loven om Folketingets Ombudsmand. Formålet med sådanne undersøgelser er at styrke kontrollen med myndighederne.
En generel undersøgelse på ombudsmandens eget initiativ foregår normalt ved at ombudsmanden beder en myndighed om at udlåne et antal sager som myndigheden har behandlet. Når ombudsmanden har modtaget sagerne, gennemgås de systematisk med særligt fokus på at vurdere om sagsbehandlingen er foretaget i overensstemmelse med skrevne som uskrevne forvaltningsretlige regler. I et vist omfang vil gennemgangen også omfatte en vurdering af myndighedernes afgørelser.
Denne undersøgelsesform er egnet til at afdække eventuelle gennemgående fejl i myndighedernes afgørelser eller i deres sagsbehandling (systemfejl).
Udvælgelsen af områder der undersøges på denne måde, sker efter bestemte kriterier. En generel undersøgelse af sager sker således ikke nødvendigvis fordi der er en mistanke om et særligt problem inden for et bestemt område.