Hans Gammeltoft-Hansen genvalgt som ombudsmand

14-12-2007

Folketinget har i dag den 14. december 2007 genvalgt Hans Gammeltoft-Hansen som Folketingets Ombudsmand. Ifølge Lov om Folketingets Ombudsmand skal en ombudsmand vælges efter hvert valg til Folketinget.

Hans Gammeltoft-Hansen er 63 år, professor, dr. jur., og har været ombudsmand i knap 21 år. Han er dermed den ombudsmand i verden der har haft sit embede længst.

For valget af Gammeltoft-Hansen stemte Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Ny Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Dansk Folkeparti stemte hverken for eller imod.
Hans Gammeltoft-Hansens CV kan læses her.