Fundet det beklageligt, at en mandlig indsat under strafudståelse i Statsfængslet i Vridsløselille blev visiteret i overværelse af et kvindeligt vidne.
Endvidere fundet det beklageligt, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke orienterede den indsatte om direktoratets meddelelse til statsfængslet i forbindelse med afgørelsen af den indsattes klage. Meddelelsen indebar en noget anden stilling til klagen, end det fremgik af direktoratets skrivelse til den indsatte.
(J. nr. 1988-1278-615).