Udtalt, at bestemmelser om klagefrist principielt kun er anvendelige på klager, der angår forhold, som iøvrigt er undergivet klageinstansens kompetence. I tilfælde, hvor det er åbenbart, at denne grundlæggende procesforudsætning ikke er opfyldt, må klagen afvises med henvisning hertil, uanset om klagen er »rettidigt« indgivet.
Kritiseret, at den sociale ankestyrelse ikke straks ved modtagelsen af en rykkerskrivelse havde besvaret denne og orienteret klageren om årsagen til, at sagens behandling trak ud. Af egen drift overfor ankestyrelsen rejst spørgsmål om styrelsens efterlevelse af statsministeriets cirkulærskrivelse nr. 221 af 11. september 1978 om orientering af ansøgere og klagere, når sagsbehandlingen trækker ud, (og om besvarelse af rykkerskrivelser).
(J.nr. 1985-681-056 m.fl.).