Politiets nye våbenregister blev ikke færdigt inden for den tid, som EU-reglerne krævede. Endvidere satte myndighederne systemet i drift uden at sikre sig, at det var klart. Det gik ud over borgere og virksomheder, der har måttet vente urimeligt længe på at få behandlet deres sager.
Ombudsmanden kritiserer nu disse forhold i en udtalelse om etableringen af det nye våbenregister. Han peger navnlig på, at:
- fristen for implementering af våbendirektiv III blev overskredet med mere end to år
- våbenregisteret blev sat i drift, uden at myndighederne havde sikret, at systemet kunne understøtte sagsbehandlingen og fungerede korrekt
- forholdene i forbindelse med idriftsættelsen af det nye våbenregister førte til urimeligt lange sagsbehandlingstider for de berørte borgere og erhvervsdrivende.
”Udviklingen af myndighedernes løsning for at gennemføre EU’s krav til våbenregistrering kom for sent i gang og blev til sidst så tidspresset, at systemet blev sat i drift, selv om man vidste, at det stadig led af fejl og mangler. Og så står man tilbage med borgere og virksomheder, der ikke kan få deres sager behandlet til tiden. Det har i det hele været en uheldig håndtering og proces”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Sagens forløb
I 2017 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet det såkaldte våbendirektiv III, som krævede en udvidet registrering af bl.a. våbendele. Rigspolitiet konkluderede i 2018, at gennemførelsen af direktivet krævede et helt nyt våbenregister. I januar 2019 påbegyndte Rigspolitiet et it-projekt, og i november 2019 blev opgaven vedrørende udvikling af et nyt våbenregister sendt i udbud. Det var godt en måned, før våbendirektivet skulle være fuldt gennemført.
Efterfølgende orienterede Danmark flere gange EU-Kommissionen om, at det ville tage længere tid at gennemføre våbendirektiv III. I sidste omgang gav EU-Kommissionen Danmark en frist frem til den 18. januar 2022. Hvis systemet ikke var sat i drift på den dag, risikerede Danmark en traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen.
Det viste sig, at manglerne ved it-systemet var så alvorlige, at de helt frem til den 1. november 2022 i betydeligt omfang hindrede behandlingen af våbensagerne.
Siden november 2022 har våbenregisteret ifølge Rigspolitiet fungeret tilfredsstillende. Ved slutningen af året var der dog stadig en ophobning af sager på området. Således havde politiet pr. 15. december 2022 cirka 47.500 verserende våbensager.
Ombudsmanden har bedt Rigspolitiet om senest den 1. september 2023 at give en status for sagsbehandlingen på området ved udgangen af 1. halvår 2023.
Ombudsmanden satte undersøgelsen i værk af egen drift efter et antal klager fra borgere, en henvendelse fra Danmarks Jægerforbund og omtale i medierne af våbenejere, der ikke kunne få behandlet deres sager i det nye våbenregister.
Læs ombudsmandens udtalelse.
Yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12