”Vi plejer at sige, at man ikke skal vurdere os på antallet af sager og udtalelser, men på, om vi gør en forskel. Jeg tillader mig alligevel at være godt tilfreds med, at så mange har fået øje på børnekontoret. Ikke mindst at cirka 10 procent af klagerne kommer direkte fra børn og unge”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han peger samtidig på, at en række sager har gjort en forskel og bidraget til at styrke børns rettigheder. Først og fremmest for udsatte børn og unge. F.eks. anvendte Slagelse Kommune i visse tilfælde et hotel i byen som akut overnatningssted for unge mellem 15 og 18. Dette ophørte kommunen med, efter at ombudsmanden var gået ind i sagen. Se nyheden
Proaktive overfor udsatte børn
Kontorchef for børnekontoret, Bente Mundt, lægger ikke skjul på, at børne-kontorets fokus fra starten har været de mest udsatte børn. Det vil f.eks. sige børn, der er anbragt på en institution.
”Det er på døgninstitutionerne, at børn og unges rettigheder kan være under pres, meget sjældent i dagligdagen i en almindelig daginstitution”, siger Bente Mundt.
For at støtte de mest udsatte børn tager medarbejdere fra børnekontoret også selv ud på tilsynsbesøg, hvilket er sket 13 gange i det første år, ligesom kontoret også selv kan tage problemer op, som har været omtalt i pressen.
”Vi kan ikke forvente, at alle børn og unge under 18 år kender ombudsman-dens børnekontor. Derfor er det helt afgørende, at vi er proaktive og dels følger med i medierne, dels tager ud på tilsynsbesøg”, siger Bente Mundt.
Ny lovgivning på vej
Ifølge ombudsmand Jørgen Steen Sørensen arbejder børnekontoret groft sagt på to fronter: Konkrete og generelle problemer.
”Det enkelte barn, som står med et problem, skal have hjælp. Men vi har altid øjnene åbne for, om den enkelte sag skyldes generelle systemfejl, for så går vi selvfølgelig også efter den bagvedliggende årsag”, siger ombudsmanden. Som eksempel på en af de vigtigste sager i det første år peger han på, at ombudsmandsinstitutionen har afdækket, at reglerne for brug af magt over for anbragte børn og unge er mangelfulde. Det betyder blandt andet, at personale fratager børn og unge deres mobiltelefoner eller tvinger dem til at foretage urinprøver, uden at det egentlig er klart, om den slags tvang er lovlig.
”Børns retsstilling er temmelig uklar, når det kommer til brug af magt på insti-tutioner. Derfor synes jeg, det er positivt, at Social-, Børne- og Integrationsministeriet har reageret på vores henvendelser ved at nedsætte et lovforberedende udvalg og taget initiativ til tre lovændringer, der ikke kan vente på udvalgets arbejde”, siger Jørgen Steen Sørensen.
Børnekontoret har sin egen hjemmeside og klageskema for børn.
For yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, 20 33 97 52
Chef for ombudsmandens børnekontor, Bente Mundt, 30 92 90 97
FAKTA
STATISTIK FOR PERIODEN 1. NOVEMBER 2012 TIL 30. OKTOBER 2013.
Klagesager:
Børnekontoret oprettede i alt 520 klagesager, heraf 56 klagesager på baggrund af klager direkte fra børn og unge. Eksempelvis:
• En 14-årig pige tilkendegiver over for børnekontoret, at hun vil blive på den institution, hvor hun er anbragt nu, og ikke anbringes i en plejefamilie, som kommunen har besluttet.
• En anbragt 13-årig dreng ringer til børnekontoret og klager over, at han er anbragt på et opholdssted. Der er meget larm og uro på opholdsstedet, og han ønsker at komme i familiepleje.
• En pige, som er tæt på at fylde 18 år, og som tidligere har været anbragt, klager, fordi hun ikke kan komme i kontakt med sin sagsbehandler. Hun ønsker at blive vejledt om mulighederne for efterværn.
I alle 3 tilfælde har ombudsmanden videreformidlet de unges klager til kommunen. Det har betydet, at kommunerne har givet de unge et formelt svar på deres ønsker. I alle 3 tilfælde er de unges ønsker blevet efterkommet.
• En far til en elev i 1. klasse klagede over, at skolederen med kort varsel havde besluttet, at drengen ikke længere skulle undervises i sin klasse. Ombudsmanden mente, at afgørelsen var truffet med for kort varsel, fordi drengen ikke fik nok tid til at tage god afsked med sin klasse. Se nyheden
Tilsynsbesøg:
Børnekontoret tog på 13 tilsynsbesøg i det første år. De gav bl.a. anledning til følgende:
• På baggrund af et tilsynsbesøg på en akutinstitution i Esbjerg har ombudsmanden rejst en sag over for Esbjerg Kommune. Se nyheden
• Børnekontoret har aflagt tilsynsbesøg på en række døgninstitutioner og opholdssteder med intern skole. Børnekontoret har indhentet yderligere oplysninger om timetal og fagrække i institutionernes/opholdsstedernes interne skoler.
Initiativsager:
Børnekontoret rejste 20 sager af egen drift. Bl.a.:
• Ombudsmanden rejste et spørgsmål om adoptivbørns ret til at være i kontakt med deres biologiske forældre, når børnene var adopteret i så sen en alder, at de havde haft et egentligt familieliv med deres biologiske forældre. Sagen gav anledning til, at retsstillingen for børnene blev mere klar. Se nyheden
• Af en avisartikel fremgik det, at en familie med et stærkt handicappet barn boede i en lejlighed, der på grund af barnets handicap ikke egnede sig for familien. Familien havde fået forkert vejledning af kommunen om den hjælp, familien var berettiget til. Derfor afholdt familien sig fra at søge kommunen om hjælp til at finde en handicapegnet bolig. Se nyheden