”Det er meget vigtigt, at kommuner vejleder borgere korrekt. Ellers er der reel risiko for, at borgere går glip af den hjælp, som de er berettigede til”. Det siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen efter at have afsluttet behandlingen af en sag, hvor en familie med en stærkt handicappet pige boede i en lejlighed, der ikke var handicapegnet.
Ombudsmanden gik på eget initiativ ind i sagen i februar 2013. Baggrunden var en avisartikel om familien – en far, en mor og to børn. Det yngste barn var svært hjerneskadet, sad i kørestol og skulle have hjælp til alt.
Det fremgik, at familien boede i en lille treværelses lejlighed, hvor to små stuer var slået sammen til et enkelt værelse, der var fyldt til bristepunktet, og hvor alle fire familiemedlemmer sov i lejlighedens tredje og sidste værelse. Der var ikke elevator i ejendommen, og det betød, at forældrene måtte bære deres handicappede barn på dengang næsten 15 kg. op og ned ad trappen. Det fremgik også af artiklen, at kommunen var klar over, at lejligheden var uegnet til familien, og at kommunen allerede i november 2011 havde godkendt, at familien skulle hjælpes over i en større og bedre bolig. Men det var tilsyneladende ikke sket.
Kommunen har flyttet vejledningsopgaven til en anden afdeling
Under ombudsmandens behandling af sagen kom det frem, at forældrene på et møde i september 2011 havde fået fejlagtig vejledning. Kommunen havde oplyst, at forældrene måtte sige ja til førstkommende tilbud om en handicapbolig. Ellers ville de miste muligheden for at få økonomisk hjælp i form af merudgiftsydelse, hvis de selv fandt en bolig.
Vejledningen var forkert, men den betød, at forældrene afholdt sig fra at søge kommunen om hjælp til at finde en handicapegnet bolig. I stedet prøvede de selv at finde en bedre bolig. Det viste sig dog at være meget svært, bl.a. fordi forældrene af boligselskaberne fik oplyst, at kommunen havde anvisningsretten til handicapboliger. Efter omkring et år valgte forældrene at ”give op” og alligevel søge kommunen om hjælp til at finde en handicapegnet bolig.
Mens ombudsmanden behandlede sagen, blev familien tilbudt en større og mere handicapvenlig bolig, som den flyttede ind i.
”Man kan bestemt ikke bebrejde familien, at de ikke kendte reglerne. Lovgivningen er kompliceret, og pligten til at vejlede korrekt ligger hos kommunen,” siger Jørgen Steen Sørensen.
Kommunen oplyser, at opgaven med at vejlede borgerne om merudgifter nu bliver varetaget af en anden afdeling, og at ændringen er foretaget for bedre at kunne informere borgerne om deres mulighed for støtte.
Læs ombudsmandens brev til kommunen her.
For yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52.
Kontorchef Bente Mundt, ombudsmandens børnekontor, tlf. 33 13 25 12.
FAKTA
Ifølge forvaltningslovens § 7, stk. 1, skal en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
Merudgiftsydelse er en ydelse, der dækker de nødvendige ekstraudgifter, der er en følge af at have et handicappet barn. Bestemmelsen om merudgiftsydelse findes i servicelovens § 41. I bestemmelsens stk. 1 står der følgende:
”Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.”
Ombudsmanden kan rejse en sag på eget initiativ. Det vil sige uden, at der er nogen, der har klaget til ombudsmanden. Det fremgår af ombudsmandslovens § 17, stk. 1.