I en række sager har Københavns Kommune stoppet eller beskåret kontanthjælpen uden først at høre borgeren. Der er også tilfælde hvor borgeren slet ikke er blevet informeret om ændringer i kontanthjælpen. Begge dele kritiserer Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, nu i en redegørelse.
”Når kommunen for eksempel stopper en kontanthjælpsudbetaling uden overhovedet at give borgeren besked, så er det en alvorlig fejl,” siger Hans Gammeltoft-Hansen.
Ombudsmanden modtog under en generel inspektion i Københavns Kommune i 2006 8 tilfældigt udvalgte sager om stop eller nedsættelse af kontanthjælp. Det viste sig at reglerne om partshøring ikke var efterlevet i 7 af sagerne, og at borgerne i 3 af sagerne slet ikke havde fået besked om at der var truffet en afgørelse.
En kvinde fik f.eks. nedsat sin kontanthjælp fordi kommunen mente at hun ikke havde meldt sig syg til et undervisningstilbud. Efter at kommunen havde afgjort sagen, klagede kvinden og oplyste at hun havde forsøgt at sygemelde sig telefonisk, men at det ikke havde været muligt at opnå kontakt.
I en anden af sagerne fik en kvinde reduceret sin kontanthjælp med 2 x 553 kr. om måneden uden at kommunen orienterede kvinden om at man havde truffet en afgørelse om dette.
”Det er yderst vigtigt at en borger har mulighed for at kommentere de oplysninger kommunen har, før kommunen træffer en afgørelse. Ikke mindst i sager om hel eller delvis inddragelse af forsørgelsesydelser,” siger Hans Gammeltoft-Hansen, der understreger at borgeren sagtens kan have oplysninger som kommunen ikke har kendskab til.
Københavns Kommune har beklaget sagsbehandlingsfejlene og har taget initiativer til at lignende fejl undgås i fremtiden.
Yderligere oplysninger kan fås hos ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen på mobil nr. 40 43 45 43 eller kontorchef Bente Mundt på telefon 33 13 25 12.
Se hele redegørelsen her.
FAKTA:
Reglerne i aktivloven giver kommunerne mulighed for i visse tilfælde at træffe afgørelse om at nedsætte kontanthjælpen eller helt at stoppe den.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal en myndighed – før den træffer afgørelse – gøre parten bekendt med de af sagens faktiske oplysninger som parten ikke er bekendt med at myndigheden er i besiddelse af. Det gælder dog kun hvis oplysningerne er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler at en afgørelse normalt først får virkning når borgeren har fået besked fra myndigheden om afgørelsen og dens indhold.
Folketingets Ombudsmand skal kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndigheder. Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Folketingets Ombudsmand kan også inspicere enhver institution og ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. Inspektionerne foretages navnlig på steder hvor borgerne er berøvet deres frihed, dvs. fængsler, arresthuse, detentioner, psykiatriske hospitaler og lignende.
I 2007 modtog ombudsmanden 3.732 klager. Ombudsmanden tog 201 sager op på eget initiativ og der blev foretaget 28 inspektioner.