Folketingets Ombudsmand beder om redegørelse for politiets håndtering af tilbageholdte

18-12-2009

Folketingets Ombudsmand har i dag bedt Københavns Politi om nærmere at redegøre for håndteringen af de tilbageholdte personer i tidsrummet der strækker sig fra pågribelsen og frem til det tidspunkt hvor de tilbageholdte blev transporteret til venterummene på Retortvej.

 

Se ombudsmandens brev til Københavns Politi her

 

Yderligere oplysninger kan fås hos ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen på mobil 40 43 45 43.

 

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden omkring 4000 klager fra borgere der mener at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske hospitaler. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.