En plejefamilie fra Langeland oplevede at deres plejebarn, en 9-årig dreng, ikke kom tilbage efter en sommerferie med sin biologiske mor. Inden ferien havde kommunen nemlig besluttet at drengen skulle flytte til en institution, men kommunen fortalte ikke plejeforældrene om beslutningen.
Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen kritiserer kommunens fremgangsmåde. De samarbejdsvanskeligheder der var opstået mellem kommunen og plejeforældrene, var efter ombudsmandens opfattelse ikke i sig selv tilstrækkelige til at kommunen kunne lade være med at fortælle plejeforældrene at drengen skulle flytte. Det var heller ikke dokumenteret at der var risiko for at plejeforældrene ville lade deres utilfredshed med kommunens beslutning gå ud over drengen. Derfor vurderer ombudsmanden at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at mene at det var nødvendigt at tilrettelægge og gennemføre flytningen af drengen på den måde som kommunen gjorde.
”Plejeforældre er ikke parter i sagen når en kommune beslutter at et plejebarn skal flytte, men plejeforældrene har som udgangspunkt krav på at få at vide at plejebarnet skal flytte”, udtaler ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen. ”Plejeforældre og plejebarn har et naturligt og anerkendelsesværdigt behov for at få sagt farvel til hinanden på en ordentlig måde. Kendskab til kommunens beslutning om at barnet skal flytte, er i den forbindelse af helt afgørende betydning. Medmindre der er grund til at tro at plejeforældrene for eksempel vil gå under jorden med barnet, eller der er konkrete holdepunkter for at tro at plejeforældrene vil lade deres utilfredshed med kommunens beslutning gå ud over plejebarnet, mener jeg at kommunen skal fortælle plejeforældrene om sin beslutning.”
”Hvis en kommune undtagelsesvis vurderer at plejeforældrene først efterfølgende skal underrettes om plejebarnets flytning, så mener jeg at kommunen i et internt notat nærmere bør redegøre for baggrunden for sin vurdering. Notatet bør naturligvis laves inden kommunen beslutter at flytte plejebarnet”, tilføjer ombudsmanden.
Drengen nåede at bo 15 måneder hos plejefamilien. Efter at han var flyttet til institutionen, fik han mulighed for at sige farvel til plejefamilien.
Du kan læse mere om ombudsmandens undersøgelse her.
Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Christina Ladefoged på tlf. nr. 33 13 25 12 eller ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen på mobil nr. 40 43 45 43.
FAKTA
Med udtalelsen følger ombudsmanden op på de synspunkter han gav udtryk for i sagen gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning fra 1995, s. 408 ff. Sagen handlede om et barn der var frivilligt anbragt hos en plejefamilie. Efter næsten 4 ½ år hos plejefamilien besluttede kommunen at arbejde hen imod at hjemgive barnet til den biologiske mor. Plejeforældrene blev ikke orienteret herom. De blev først orienteret 2 måneder senere da kommunens socialforvaltning traf den formelle afgørelse om at barnet skulle hjemgives. Ombudsmanden udtalte at det efter hans opfattelse havde været ønskeligt hvis kommunen havde orienteret plejefamilien om beslutningen om at arbejde hen imod at hjemgive barnet, umiddelbart efter at beslutningen var truffet. Ved samme lejlighed udtalte ombudsmanden at der ikke i bistandsloven eller anden lovgivning var krav om at plejeforældre skulle underrettes om en afgørelse om hjemgivelse. Som udgangspunkt var kommunen derfor ikke retligt forpligtet til at underrette plejeforældrene om beslutningen. Ombudsmanden mente imidlertid at det måtte følge af god forvaltningsskik at en kommune burde underrette en plejefamilie om en sådan afgørelse i rimelig tid inden hjemgivelsen skulle finde sted, så plejefamilien kunne indrette sig på afgørelsen. Endvidere udtalte ombudsmanden at en afgørelse om hjemgivelse så vidt muligt burde meddeles plejefamilien på samme tidspunkt som den blev meddelt den biologiske mor. Du kan læse mere om sagen fra 1995 her.
Folketingets Ombudsmand er nedsat for at kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndigheder. Han er valgt af Folketinget og kan således ikke behandle sager vedrørende Folketinget, ligesom han heller ikke kan behandle klager over landets domstole. Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighederne, men han kan også tage sager op på eget initiativ. I 2006 tog ombudsmanden 245 sager op på eget initiativ.