Hvis Skat rejser en ny sag over for en borger som tidligere har haft en såkaldt professionel partsrepræsentant (typisk revisor eller advokat), skriver Skat direkte til partsrepræsentanten. Men det er problematisk, konkluderer Folketingets Ombudsmand. Partsrepræsentanten kan nemlig meget vel være skiftet ud, og dermed krænker Skat både tavshedspligten overfor borgeren og bryder reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger.
”Det er helt afgørende for tillidsforholdet mellem borger og myndighed at man kan stole på at ens personlige oplysninger ikke bliver sendt et forkert sted hen. Derfor kan Skat ikke bare gå ud fra at en borger har den samme partsrepræsentant som ved sidste kontakt,” siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.
Folketingets Ombudsmand blev i fjor selv opmærksom på Skats retningslinjer der ligger på Skat.dk. Retningslinjerne går kort sagt ud på at der er ”en formodning for, at den skattepligtige fortsat har den samme repræsentant” hvis Skat rejser en ny sag over for en borger. Retningslinjerne er, ifølge Skat, lavet fordi der har været flere klager fra borgere over at Skat skrev direkte til dem og ikke til deres advokat eller revisor.
”Problemet er bare at Skat ikke kan være sikker på at der stadig er et fuldmagtsforhold. I de tilfælde hvor der ikke er det, vil Skat med sin nuværende praksis komme til at overtræde reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger,” siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen og understreger, at en borger sagtens kan give en mere generel fuldmagt som også dækker eventuelt kommende skattesager.
Ombudsmanden har nu bedt Skat om at ændre sine retningslinjer om inddragelse af partsrepræsentanter. Læs redegørelsen her.
Yderligere oplysninger kan fås hos konsulent Vibeke Lundmark tlf. 33 13 25 12 eller ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen mobil 40 43 45 43.
FAKTA
Normalt kan en borger i kontakten med offentlige myndigheder lade sig repræsentere af andre. Repræsentanten kan være en sagkyndig – typisk en advokat, revisor eller et konsulentfirma – eller andre, f.eks. ægtefællen, samleveren eller en ven.
Ansatte i det offentlige har tavshedspligt. De må ikke videregive fortrolige oplysninger om borgerne til andre der ikke har noget med sagen at gøre. En uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger kan være en overtrædelse af straffeloven og give fængselsstraf.
Folketingets Ombudsmand er nedsat for at kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndigheder. Han er valgt af Folketinget og kan således ikke behandle sager vedrørende Folketinget, ligesom han heller ikke kan behandle klager over landets domstole. Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighederne, men han kan også tage sager op på eget initiativ. I 2006 tog ombudsmanden 245 sager op på eget initiativ.