Oplysningerne i Vetstat er omfattet af miljøoplysningsloven
Hvis et offentligt registers formål er at beskytte miljøelementer og -faktorer, så gælder miljøoplysningsloven – og dermed har borgerne bedre muligheder for at få oplysninger fra registeret end efter offentlighedsloven. Det fremgår af en sag om husdyrbrugsregisteret Vetstat. Her kommer ombudsmanden ind på at loven skal læses i lyset af EU-retlige og folkeretlige regler om ret til aktindsigt i miljøoplysninger.
”Sagen om Vetstat er ikke den eneste gang jeg har taget stilling til forståelsen af miljøoplysningsloven. I den forbindelse har jeg flere gange fremhævet at det bagvedliggende EU-direktiv og Århuskonventionen skal inddrages når loven fortolkes”, siger Hans Gammeltoft-Hansen.
Ombudsmandens endelige redegørelse i den konkrete sag kommer efter at nogle borgere har bedt om adgang til databasen Vetstat, men fået afslag. Vetstat indeholder data om anvendelse, ordinering og forbrug af receptpligtige lægemidler, vækstfremmere og coccidiostatika (et fodertilsætningsstof) i danske husdyrbesætninger. Ombudsmanden nåede frem til at alle oplysninger i Vetstat er miljøoplysninger. Det var derfor ikke offentlighedsloven, men miljøoplysningsloven myndighederne skulle bruge i sagen. Ombudsmanden mente samtidig – med henvisning til tidligere sager om miljøoplysningsloven – at indsigtsanmodningerne i sagen var så konkrete at de opfyldte det såkaldte identifikationskrav i miljøoplysningsloven.
Myndighederne havde også henvist til at udlevering af dyrlægernes autorisationsnumre kunne skade dyrlægernes interesser. Ombudsmanden mente dog ikke at myndighederne havde påvist sådanne skadevirkninger på en så konkret måde at det var nok til at afslå aktindsigt.
Se hele udtalelsen her.
Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Lisbeth Adserballe på telefon 33 43 54 36.
FAKTA
Reglerne om aktindsigt i miljøoplysninger findes i lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006 om aktindsigt i miljøoplysninger. Miljøoplysningslovens formål er bl.a. at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF og konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen) i dansk ret.
I de senere år har Folketingets Ombudsmand udtalt sig i en række sager om miljøoplysningsloven. I sagerne har der ikke kun været spørgsmål fremme om hvilke oplysninger der er miljøoplysninger, men også en række andre spørgsmål. Det drejer sig bl.a. om Folketingets Ombudsmands beretning fra 2003, s. 309, fra 2004, s. 98 ff, Folketingets Ombudsmands j.nr. 2005-1375-101, Folketingets Ombudsmands beretning fra 2006, s. 529, fra 2007, s. 315, fra 2008, s. 191, fra 2009 9-1, 9-4 og 11-1, fra 2010 9-1 og fra 2011 9-1 og 11-2.
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden omkring 5000 klager fra borgere der mener at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand