Året 2023 var et historisk travlt år for ombudsmandsinstitutionen. Vi oprettede 6.167 nye sager, hvilket er det højeste antal nogensinde i institutionens historie. Takket være en stor indsats fra institutionens medarbejdere – og en meget værdsat merbevilling fra Folketinget – har stigningen i sagsantallet ikke haft signifikant indvirkning på vores sagsbehandlingstider.
Den markante stigning i antallet af klager rejser det spørgsmål, om kvaliteten i myndighedernes arbejde generelt set er faldet. Det er der dog heldigvis ikke meget, der tyder på. Dels kan stigningen i antallet af klager i nogen grad tilskrives bestemte sagsområder, herunder navnlig sager om de foreløbige ejendomsvurderinger. Dels er andelen af sager, hvor jeg udtaler kritik af myndighederne, faktisk faldet en smule.
Med over 6.000 sager kan det være svært at udvælge de vigtigste. Nogle har betydning for mange. Nogle peger på mere generelle problemer ved en eller flere myndigheder. Og endelig er der sager, der på grund af deres karakter eller de involverede skæbner gjorde et særligt indtryk. Jeg vil starte med to sager i den sidste kategori og derpå vende mig mod de to første.
Fik afslag på sovepose
I februar 2023 klagede en hjemløs borger til mig over, at Københavns Kommune havde suspenderet udbetalingen af hans kontanthjælp, fordi han ikke længere havde en NemKonto. Borgeren havde også i februar 2023 søgt kommunen om hjælp til at købe en sovepose, med henvisning til at han ikke havde nogen penge, men det havde kommunen afvist. Kommunens begrundelse var, at borgeren jo havde kontanthjælp stående, som ville blive udbetalt, hvis bare han igen fik en bankkonto eller accepterede, at pengene blev udbetalt til en anden, som han da kunne få pengene fra.
Eller sagt på en anden måde: En hjemløs mand, der – alene på grund af en kommunes afvisning af at udbetale social hjælp kontant – var efterladt uden midler til at forsørge sig selv, kunne end ikke få hjælp til at købe en sovepose midt om vinteren.
Det skal være muligt for en borger at modtage udbetalinger fra det offentlige, selv om borgeren ikke råder over en bankkonto. Københavns Kommune burde derfor langt hurtigere have fundet en måde at udbetale mandens kontanthjælp på, f.eks. ved at udbetale pengene kontant.
En af de største glæder ved at være ombudsmand er at hjælpe udsatte borgere, der er kommet i klemme i systemet, og jeg er derfor glad for, at kommunen tog min kritik til efterretning. Kommunen har nu sørget for, at en medarbejder mødes med den hjemløse, så de sammen hæver pengene til ham (FOB 2023-40).
En anden væsentlig sag i 2023 om svage grupper angik forholdene i Jyderup Fængsel. Dette fængsel har siden 2021 været kvindefængsel, og enkelte mindre børn har i perioder opholdt sig i fængslet sammen med deres mødre.
Under et tilsynsbesøg fik vi afdækket bl.a., at behandlingen af anmodninger fra indsatte om at have deres barn hos sig i fængslet ikke var sket i overensstemmelse med reglerne. Vi fandt også, at de fysiske rammer for børnene ikke var gode nok, og at fængslets rammer og tiltag for at sikre omsorgen for børnene burde styrkes. Fængslet tog positivt imod vores anbefalinger, som nu er ved at blive gennemført. Bl.a. har fængslet for nylig fået en ny legeplads. Tilsynsbesøget er også omtalt i ombudsmandens beretning for 2023, side 42.
Kig i maskinrummet
Året i ombudsmandsinstitutionen har været særlig præget af skatteområdet. Således oplevede vi i 2023 tæt på en tredobling af det normale antal klager på dette område. Vi modtog bl.a. ca. 450 klager vedrørende Vurderingsstyrelsen – mere end en tidobling sammenlignet med året før. Herudover fik vi mange klager vedrørende Gældsstyrelsen. Endelig åbnede vi selv en række generelle undersøgelser, bl.a. med baggrund i klagesagerne.
Flere af sagerne gav mig anledning til at løfte på låget til skattemyndighedernes maskinrum og kigge på deres it-systemer.
En af de vigtigste sager er fortsat verserende og handler om Vurderingsstyrelsens udrulning af de foreløbige ejendomsvurderinger. Udrulningen førte til vurderinger, som skatteministeren betegnede som ”meget skæve” og ”helt på månen”, og Vurderingsstyrelsen foretog efterfølgende ændringer af ca. 100.000 foreløbige vurderinger. Et højt tal, der dog skal ses i sammenhæng med, at der var tale om ca. 1,8 mio. ejendomme i alt.
Jeg har som ombudsmand ingen særlige forudsætninger for at vurdere, hvad en ejendom egentlig er værd. Men jeg kan undersøge, om de modelberegninger, som ejendomsvurderingerne bygger på, er i overensstemmelse med lovgrundlaget. Jeg har derfor bedt Vurderingsstyrelsen om at redegøre for de processer og den kvalitetssikring, der gik forud for offentliggørelsen i september 2023 af foreløbige ejendomsvurderinger. Den sag vil givet fylde en del i 2024.
Af andre større sager vedrørende Vurderingsstyrelsen vil jeg særligt nævne en sag om muligheden for at ændre BBR-oplysninger til brug for fastsættelse af ejendomsvurdering (FOB 2023-28) og en sag om sagsbehandlingsrutiner og sagsbehandlingstid i sager om partsaktindsigt ved Vurderingsstyrelsen (FOB 2023-34). Sagerne omtales også i afsnittet om egen drift-undersøgelser i ombudsmandens beretning for 2023, side 28-35.
Fokus på inddrivelsen af børnebidrag
En anden gruppe sager, der har fyldt meget på mit bord, handler om Gældsstyrelsens inddrivelse af børnebidrag fra skyldnere i både Danmark og udlandet.
For så vidt angår inddrivelse af børnebidrag her i landet har jeg tidligere betegnet den stigende gæld hos skyldnere på dette område som meget utilfredsstillende. I 2023 måtte jeg desværre konstatere, at til trods for, at styrelsen i højere grad end tidligere var begyndt at inddrive gælden ved hjælp af lønindeholdelse, var den samlede gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte børnebidrag steget fra ca. 517 mio. kr. i 2022 til ca. 529 mio. kr. i midten af 2023.
Børnebidrag har en stor betydning for økonomien i mange hjem. Det går ud over de berørte familier, når pengene ikke inddrives. På baggrund af sagens alvor, myndighedernes oplysninger om status samt de igangværende tiltag og deres tidshorisonter har jeg bedt styrelsen om i august 2024 at sende mig en ny udtalelse om status for inddrivelsen på dette tidspunkt.
For så vidt angår inddrivelse i udlandet viste en opgørelse fra Gældsstyrelsen fra slutningen af 2022, at omkring 12.500 personer med udenlandsk bopæl skyldte i alt ca. 2,3 mia. kr. i børne- og underholdsbidrag.
I min undersøgelse kunne jeg konstatere, at Gældsstyrelsen siden sin etablering i 2018 reelt ikke havde gjort meget for at inddrive disse penge. Efter min kritik oplyste Gældsstyrelsen, at den havde iværksat flere initiativer på området.
Det er selvsagt godt, men jeg kunne i 2023 konstatere, at styrelsen frem til september 2023 faktisk kun havde sendt et meget begrænset antal anmodninger om bistand til udenlandske myndigheder. Jeg har derfor bedt om en ny status i 2024, hvor styrelsen bl.a. skal gøre rede for, hvordan hensynet til de berørte familier indgår i prioriteringen af opgaven med at inddrive gæld i udlandet.
Sagerne om inddrivelse af børnebidrag i Danmark og udlandet er også omtalt i ombudsmandens beretning for 2023, side 32.
”Generation 0”-problemer
Jeg må forstå, at dele af Gældsstyrelsens inddrivelsesproblemer hænger sammen med styrelsens computersystemer. Dels har styrelsen oprydningsopgaver efter suspenderingen af inddrivelse i EFI (det it-system, som skulle samle al inddrivelse af offentlig gæld i ét system). Dels er styrelsens systemer ikke designet til sager om inddrivelse i udlandet.
Da jeg tiltrådte som ombudsmand i 2019, besluttede jeg, at digitaliseringen af den offentlige sektor – med alle dens fordele og faldgruber – skulle vies særlig opmærksomhed. Lidt naivt troede jeg, at mange af sagerne ville angå vanskelige retlige spørgsmål om f.eks. profilering eller brug af AI.
De sager skal nok komme. Men indtil nu omhandler hovedparten af de sager om mulige fejl i offentlige digitale systemer, vi behandler, fortsat det, som man kan kalde generation 0-problemstillinger. Dermed mener jeg, at der i langt de fleste sager er tale om, at systemerne er blevet udformet på en måde, der bryder både elementære og fundamentale forvaltningsretlige regler. Og at fejlene er oplagte, men desværre ofte først opdages, efter at systemerne er sat i værk – og i nogle tilfælde har kørt i længere tid.
Det gælder f.eks. borgernes manglende mulighed for at lade sig repræsentere af andre i Skatteforvaltningens it-systemer. I 2021 påtalte jeg, at fem af Skatteforvaltningens digitale systemer ikke gav borgerne mulighed for at benytte partsrepræsentanter som advokater eller revisorer til at hjælpe sig i sager om f.eks. skattepligt eller gæld. Skatteforvaltningen gik herefter i gang med at rette op på forholdet, og det viste sig, at problemet var større end først afdækket: Borgerne kunne have problemer med at benytte partsrepræsentanter i helt op til 32 af Skatteforvaltningens it-systemer. Endvidere havde skattemyndighederne svært ved umiddelbart at rette op på fejlene. I 2023 fandt jeg samlet set omfanget og varigheden af problemerne kritisabel, ligesom jeg mente, at tidsplanen for lovliggørelsen af systemerne gav anledning til bekymring.
En anden sag angår det ansøgningsskema, som en udlænding skal udfylde på Styrelsen for International Rekruttering og Integrations hjemmeside for at søge om opholdstilladelse i Danmark efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Ansøgningsskemaet kunne kun indsendes, hvis ansøgeren indtastede sit pasnummer og passets udløbsdato. En række ansøgere havde imidlertid ikke et pas, og det er heller ikke en betingelse for at få opholdstilladelse i Danmark efter den nævnte ordning, at man har et pas. Den digitale brugerflade var dermed konstrueret således, at en udlænding uden et pas kun kunne ansøge, hvis vedkommende indtastede et andet pasnummer og dermed udsatte sig for risiko for strafforfølgning for afgivelse af urigtige oplysninger. En sådan situation kan man ikke sætte en ansøger i, og jeg fik på den baggrund udvirket, at ansøgningsproceduren blev ændret (FOB 2023-3).
I begge sager var der – som i en række andre sager, vi omtaler i denne årsberetning – tale om fodfejl og ikke om hverken svær eller kompliceret jura. Generation 0-fejl, simpelthen.
It-fejl svære at udbedre
Vi har hos ombudsmanden gjort os den generelle iagttagelse, at digitale systemer undertiden sættes i værk, uden at myndighederne i tilstrækkeligt omfang har sikret sig, at systemerne virker korrekt.
Det er bl.a. sagerne fra 2023 om fejl ved Rigspolitiets nye våbenregister og det fælleskommunale it-system Kommunernes Ydelsessystem (KY) eksempler på.
Fælles for disse sager er, at de handler om it-systemer, der blev sat i drift, selv om de var behæftet med væsentlige mangler. Det havde alvorlige retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne. Eksempelvis førte fejlene i KY til, at et større antal borgere på kontanthjælp uberettiget blev trukket i ydelser og dermed fik beskåret deres livsgrundlag. Ifølge KL indebar fejlene, at kommunerne samlet set måtte efterbetale omkring 13 mio. kr. til mellem 500 og 1.000 borgere (FOB 2023-15).
Uanset om fejlene ved it-systemerne er banale eller af mere grundlæggende karakter, rummer de ofte et fællestræk, nemlig at de kan være meget bøvlede at rette op på. Når først et it-system er sat i drift, kan det være uhyre ressourcetungt at ”kode baglæns” og lokalisere fejlen (eller fejlene) og rette systemet.
Læs mere om fejl og mangler i myndigheders it-systemer i artiklen Gode it-systemer kræver god forberedelse.
Tivolikort til politikere
I 2023 kom det også frem, at flere medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation havde modtaget et tivolikort i gave fra Tivoli. Det fik mig til at stille spørgsmål til kommunen, som svarede, at gruppeforpersonskredsen i Borgerrepræsentationen havde vurderet, at man som kommunalpolitiker ikke må tage imod årskort fra Tivoli.
Det erklærede jeg mig enig i. Gavereglerne er vigtige, fordi de er med til at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, at det offentlige handler sagligt og upartisk. Sagen fik efterfølgende flere andre kommuner til at ændre praksis i forhold til modtagelse af gaver og andre fordele. Og den illustrerer dermed, at betydningen af en ombudsmandsudtalelse ofte rækker videre end til den enkelte sag og bevirker en mere generel adfærdsændring.
Det var blot nogle af de vigtigste sager fra det forgangne år. Der omtales mange flere på de kommende sider – sammen med både andre oplysninger og statistik om vores arbejde.
God læselyst!