Kommunal døgninstitution for børn og unge med vidtgående fysiske, psykiske og kognitive handicap
Samtaler med 1 bruger og 6 pårørende mfl.
DIGNITY deltog
Afsluttende brev til Hollænderhusene, Næstved
Besøgsholdet anbefalede, at Hollænderhusene:
- fortsætter arbejdet med at forebygge og nedbringe antallet af magtanvendelser
- overvejer at udarbejde interne retningslinjer om fysisk magtanvendelse, der på en letforståelig måde forklarer, hvilke beføjelser personalet har i relation til fysisk magtanvendelse, herunder hvordan fysisk magtanvendelse må udføres
- sikrer, at forældremyndighedsindehavere – og i det omfang, det er muligt, også børnene og de unge – informeres om deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder klageadgang, når børnene og de unge tager ophold på stedet
- overholder frister for at registrere og indberette magtanvendelse
- fortsætter arbejdet med at udfærdige skriftlige retningslinjer for, hvordan stedet forebygger vold og seksuelle overgreb, og hvilken fremgangsmåde stedet følger ved mistanke om overgreb
- fortsætter arbejdet med at implementere den nye medicininstruks
- opdaterer medicininstruksen, således at den suppleres med en beskrivelse af forholdene vedrørende håndtering af medicin til aflastningsbørn, tydeliggøres i forhold til håndtering af ikke-lægeordinerede præparater (f.eks. kosttilskud), som forældrene ønsker, at børnene gives, samt præciseres for så vidt angår ophældning af PN-medicin
Besøget gav anledning til, at der blev rejst to sager af egen drift om henholdsvis stedets brug af senge med høje sider og stedets låsesystem