Gennemførte tilsynsbesøg på børneområdet i 2023

Af oversigten umiddelbart nedenfor fremgår antallet af tilsynsbesøg, vi gennemførte på børneområdet i 2023. Det fremgår også, hvor mange samtaler vi havde med børn og unge (i det følgende kaldet ”brugere”) samt med pårørende, værger, patientrådgivere og øvrige indsatte i Jyderup Fængsel (i det følgende samlet kaldet ”pårørende mfl.”). Ombudsmanden samarbejder på tilsynsområdet med DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder (IMR), som bl.a. deltager i en række tilsynsbesøg. Derfor viser oversigten også, hvor mange besøg henholdsvis DIGNITY og IMR deltog i. Derudover vises antallet af varslede og uvarslede besøg, og hvor mange besøg der er afsluttet henholdsvis med anbefalinger og uden bemærkninger.

Efter disse oplysninger følger en liste over de tilsynsbesøg, vi gennemførte i 2023. Ved at klikke på det enkelte besøg kan man læse, hvilken type institution mv. der var tale om, om tilsynsbesøget havde et særligt fokus, hvor mange samtaler der blev gennemført med henholdsvis brugere og pårørende mfl., og om DIGNITY og/eller IMR deltog. Herefter præsenteres eventuelle anbefalinger, der blev givet til institutionen. Hvis besøget har givet anledning til, at der er rejst sager af egen drift, er dette også anført.

 
ANTAL TILSYNSBESØG 10
SAMTALER MED BRUGERE 38
SAMTALER MED PÅRØRENDE MFL. 88
MED DIGNITY 10
MED IMR 6
VARSLEDE/UVARSLEDE BESØG 10/0
AFSLUTTET MED ANBEFALINGER 10
AFSLUTTET UDEN BEMÆRKNINGER 0
 

Kvindefængsel med arrestafdeling samt en åben og en lukket afdeling.

Tilsynsbesøget omfattede forholdene for børn på alle afdelingerne.

Samtaler med 6 pårørende mfl.

DIGNITY og IMR deltog

Afsluttende brev til Jyderup Fængsel

Besøgsholdet anbefalede, at Jyderup Fængsel:

  • Udarbejder skriftlige retningslinjer om behandlingen af anmodninger om at have sit barn hos sig og om ansvarsfordelingen mellem Jyderup Fængsel og Områdekontoret i Ringsted.
  • Sikrer, at anmodninger om at have sit barn hos sig i institutionen behandles i overensstemmelse med reglerne herom, og at der foretages fornøden dokumentation.
  • Sikrer, at personalet undervises i reglerne om underretningspligt, herunder at den planlagte undervisning heri gennemføres.

  • Overvejer at udarbejde skriftlige retningslinjer om håndteringen af bekymring for et barn, herunder indsamling af oplysninger til brug for en underretning efter serviceloven. 
  • Ensretter de skriftlige retningslinjer til personalet om forholdene for mor og barn i fængslet og overvejer, om de tillige bør finde anvendelse i den lukkede afdeling, samt sikrer, at personalet i relevant omfang har kendskab til retningslinjerne. 
  • Tydeliggør over for personalet, hvilket ansvar de har i forhold til at mægle mellem indsatte med børn og de øvrige indsatte samt støtte og vejlede en indsat, der har sit barn hos sig. 
  • Færdiggør instruksen om håndtering af en trussel om skade på børn i fængslet. 
  • Sikrer, at børn, uanset hvilken afdeling af fængslet de opholder sig i, har adgang til alderssvarende faciliteter både indendørs og udendørs. 

  • Overvejer i dialog med Holbæk Kommune, om sundhedsplejen i relevant omfang kan aflægge besøg også hos børn over 1 år grundet de særlige forhold, som børn i fængslet lever under

5 døgnafsnit

Samtaler med 5 brugere og 6 pårørende mfl.

DIGNITY og IMR deltog

Tilsynsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Besøgsholdet anbefalede, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup:

  • Fortsat er opmærksom på at sikre fornøden information til forældremyndighedsindehavere til et barn under 15 år om muligheden for at frasige sig stillingtagen til brug af tvang eller magtanvendelse over for barnet. 
  • Sikrer, at nyansatte modtager relevant undervisning vedrørende konflikthåndtering inden for rimelig tid efter deres ansættelse. 
  • Fortsat har fokus på journalføring, herunder i forbindelse med dokumentation af eftersamtaler og meddelt klagevejledning samt ved tilførsel af navne på det implicerede personale i tvangsprotokoller. 
  • I samarbejde med regionen sikrer, at vejledninger, der vedrører tvangsfiksering, er i overensstemmelse med de gældende regler for obligatorisk efterprøvelse. 
  • Sikrer, at den obligatoriske efterprøvelse af tvangsfikseringer sker i overensstemmelse med tidsangivelserne i psykiatrilovens § 21, stk. 4, at afvigelse herfra kun sker, hvis det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes skadeligt at vække patienten, og at beslutningen herom i givet fald noteres i patientens journal.

3 døgnafsnit

Samtaler med 7 brugere og 11 pårørende mfl.

DIGNITY og IMR deltog

Tilsynsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Besøgsholdet anbefalede, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg:

  • Fortsat har fokus på journalføringen, herunder i forbindelse med dokumentation af eftersamtaler og meddelt klagevejledning samt ved tilførsel af navne på det implicerede personale i tvangsprotokoller.
  • Sikrer, at den obligatoriske efterprøvelse af tvangsfikseringer sker i overensstemmelse med psykiatrilovens § 21, stk. 4, at afvigelse herfra kun sker, hvis det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes skadeligt at vække patienten, og at beslutningen herom i givet fald noteres i patientens journal.

1 døgnafsnit

Samtaler med 3 brugere og 11 pårørende mfl.

DIGNITY deltog

Tilsynsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Viborg

Besøgsholdet anbefalede, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Viborg:

  • Er opmærksom på at sikre fornøden information til forældremyndighedsindehavere til et barn under 15 år om muligheden for at frasige sig stillingtagen til brug af tvang eller magtanvendelse over for barnet. 
  • Sikrer, at medarbejderne modtager undervisning om reglerne vedrørende (tvangs)fiksering og fysisk magtanvendelse i forhold til børn under 15 år. 
  • Har fokus på journalføring, herunder i forbindelse med dokumentation af eftersamtaler. 
  • Overvejer, om husordenens afsnit om erstatning er retvisende. 

1 døgnafsnit

Samtaler med 2 brugere og 5 pårørende mfl.

DIGNITY deltog

Afsluttende brev til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Gødstrup

Besøgsholdet anbefalede, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Gødstrup:

  • Er opmærksom på at sikre fornøden information til forældremyndighedsindehavere til et barn under 15 år om muligheden for at frasige sig stillingtagen til brug af tvang eller magtanvendelse over for barnet. 
  • Har fokus på journalføring, herunder i forbindelse med dokumentation af eftersamtaler, meddelt skriftlig og mundtlig underretning samt ved tilførsel af navne på det implicerede personale i tvangsprotokoller. 
  • Overvejer, om husordenens afsnit om erstatning er retvisende.

1 døgnafsnit

Samtaler med 2 brugere og 8 pårørende mfl.

DIGNITY deltog

Afsluttende brev til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Besøgsholdet anbefalede, at Børne- og Ungdomspsykiatri Odense:

  • Har fokus på journalføring, herunder i forbindelse med registrering af overlægens godkendelse af tvangsprotokolnotater, så notaterne ikke er mærket som ”kladde”, samt ved tilførsel af dato for overlægens stillingtagen og navne på det implicerede personale i tvangsprotokollen. 
  • Fortsat har fokus på, at eftersamtaler, herunder med forældre til børn under 15 år, afholdes i overensstemmelse med de gældende regler om samtaler efter ophør af tvangsforanstaltning og magtanvendelse på psykiatriske afdelinger. 
  • Sikrer, at den obligatoriske efterprøvelse af tvangsfikseringer sker i overensstemmelse med tidsangivelserne i psykiatrilovens § 21, stk. 4. 
  • Overvejer, om den formulering, der anvendes i husordenen om erstatning, er retvisende. 
  • I samarbejde med regionen tilpasser retningslinjen ”Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien” (pkt. 3.13) således, at det fremgår, at der også skal beskikkes patientrådgiver til børn under 15 år, når forældrene ik-ke har givet samtykke til tvang.

1 døgnafsnit

Samtaler med 3 brugere og 5 pårørende mfl.

DIGNITY og IMR deltog

Afsluttende brev til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aalborg

Besøgsholdet anbefalede, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aalborg:

  • Fortsat er opmærksom på at sikre fornøden information til forældremyndighedsindehavere til et barn under 15 år om muligheden for at frasige sig stillingtagen til brug af tvang eller magtanvendelse over for barnet. 
  • Sikrer, at medarbejderne modtager undervisning om reglerne vedrørende (tvangs)fiksering og fysisk magtanvendelse i forhold til børn under 15 år. 
  • Fortsat har fokus på journalføring, herunder i forbindelse med meddelt klagevejledning og ved tilførsel af navne på det implicerede personale i tvangsprotokoller. 
  • Fortsat har fokus på, at eftersamtaler, herunder med forældre til børn under 15 år, afholdes i overensstemmelse med de gældende regler om samtaler efter ophør af tvangsforanstaltning og magtanvendelse på psykiatriske afdelinger.

3 døgnafsnit

Samtaler med 4 brugere og 11 pårørende mfl.

DIGNITY og IMR deltog

Afsluttende brev til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby

Besøgsholdet anbefalede, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby:

  • Fortsat er opmærksom på at sikre fornøden information til forældremyndighedsindehavere til et barn under 15 år om muligheden for at frasige sig stillingtagen til brug af tvang eller magtanvendelse over for barnet. 
  • Har fokus på journalføring, herunder i forbindelse med beskikkelse af patientrådgiver. 
  • Har fokus på, at eftersamtaler, herunder med forældre til børn under 15 år, afholdes i overensstemmelse med de gældende regler om samtaler efter ophør af tvangsforanstaltning og magtanvendelse på psykiatriske afdelinger.

4 døgnafsnit

Samtaler med 6 brugere og 16 pårørende mfl.

DIGNITY deltog

Tilsynsbesøg på Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri i Roskilde den 19. og 20. september 2023

Besøgsholdet anbefalede, at Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri i Roskilde: 

  • Fortsat er opmærksom på at sikre fornøden information til forældremyndighedsindehavere til et barn under 15 år om muligheden for at frasige sig stillingtagen til brug af tvang eller magtanvendelse over for barnet.
  • I samarbejde med regionen sikrer, at retningslinjer om tvangsfiksering samt indberetning og registrering ved tvangsprotokoller er i overensstemmelse med de gældende regler, herunder om obligatorisk efterprøvelse og registrering af bæltefikseringer.
  • Har fokus på journalføring, herunder i forbindelse med meddelt mundtlig og skriftlig underretning samt klagevejledning og ved tilførsel af navne på det implicerede personale i tvangsprotokoller.
  • Fortsat har fokus på, at eftersamtaler, herunder med forældre til børn under 15 år, afholdes i overensstemmelse med de gældende regler om samtaler efter ophør af tvangsforanstaltning og magtanvendelse på psykiatriske afdelinger.
  • Fortsat overvejer, om husordenernes afsnit om erstatning er retvisende, samt om begrænsning i adgangen til at gå uden for afsnittet ved overtrædelse af husordenerne er i overensstemmelse med psykiatrilovens § 2 c.

1 døgnafsnit

Samtaler med 6 brugere og 9 pårørende mfl.

DIGNITY og IMR deltog

Tilsynsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatri Aabenraa

Besøgsholdet anbefalede, at Børne- og Ungdomspsykiatri Aabenraa:

  • Fortsat er opmærksom på at sikre fornøden information til forældremyndighedsindehavere til et barn under 15 år om muligheden for at frasige sig stillingtagen til brug af tvang eller magtanvendelse over for barnet.
  • Har fokus på journalføring, herunder i forbindelse med beskikkelse af patientrådgiver og udarbejdelse af forhåndstilkendegivelser.
  • Fortsat har fokus på at afholde eftersamtaler med børn og unge, der har været udsat for tvang, samt med forældre til børn under 15 år, der har givet samtykke til tvangsanvendelsen.
  • Har fokus på at dokumentere, at der er fast vagt ved fikseringer, herunder at der gøres notat hvert 15. minut, i overensstemmelse med psykiatrilovens § 16.