Børne- og ungehjem (Delvis lukkede pladser)
Varslet besøg
Rundgang
Samtaler med fem ansatte, ledelsen og en forælder.
DIGNITY deltog
Tilsynsbesøg på Bakkegården, projektafdeling Birkehuset, den 30. april og 1. maj 2024
Anbefalinger:
- Sikrer, at fristerne for at registrere og indberette magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overholdes, herunder i forbindelse med fysisk magtanvendelse efter voksenansvarslovens § 9, tilbageholdelse efter voksenansvarslovens § 12 samt ved undersøgelse af person og opholdsrum efter voksenansvarslovens § 16.
- Sikrer, at forældremyndighedsindehaveren uden ugrundet ophold orienteres om, at der er anvendt magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
- Sikrer, at indberetninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten indeholder en fyldestgørende beskrivelse af og begrundelse for magtanvendelsen.
- Sikrer, at alle ansatte har fornødent kendskab til de regler i voksenansvarsloven, som gælder særligt for bl.a. delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, herunder betingelserne for tilbageholdelse efter voksenansvarslovens § 12 og fastholdelse efter voksenansvarslovens § 13 – f.eks. ved et målrettet kursus herom.
- Sikrer, at ”Vejledning ifm. aktivering af delvis lukket” er i overensstemmelse med voksenansvarslovgivningens regler om tilbageholdelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.
- Sikrer, at der alene træffes beslutning om tilbageholdelse og fastholdelse, hvis der foreligger en afgørelse og nærmere fastsatte rammer herfor fra kommunalbestyrelsen, jf. voksenansvarslovens §§ 12 og 13.
- Sikrer, at alle ansatte har det fornødne kendskab til reglerne i voksenansvarslovens § 16 om undersøgelse af person og opholdsrum.
- Sikrer, at der i forbindelse med undersøgelse af person eller opholdsrum bliver udfærdiget en liste over tilbageholdte effekter, der tilhører et barn eller en ung, og at en kopi af listen udleveres til barnet eller den unge.
- Sikrer, at de ansatte har tilstrækkelig viden om observation og behandling af børn og unge, der har eller er i risiko for at udvikle abstinenser eller er påvirkede, eventuelt ved at udarbejde skriftlige retningslinjer herfor.
- Sikrer, at de fysiske rammer for den delvis lukkede afdeling indrettes således, at yderdøre og vinduer alene er aflåst for anbragte børn og unge, som er tilbageholdt efter voksenansvarslovens § 12.
- Fortsat sikrer, at reglerne om undervisning i fuld fagrække overholdes.
- Fortsat sikrer, at reglerne om undervisning i fuldt timetal overholdes.