Hvem ringer man til?

Som journalist er du velkommen til at henvende dig til kommunikationsrådgiveren hos Folketingets Ombudsmand. Her kan du få hjælp til at finde fakta og etablere kontakt med de relevante jurister.

 

Pressekontakt:
Kommunikationsrådgiver Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 2129 0733, mail: man@ombudsmanden.dk

Opgaven med at servicere journalister varetages i udgangspunktet af den jurist, som behandler en sag. I bunden af nyheder står der kontaktoplysninger på den eller de jurister, man kan kontakte. Jurister kan oplyse om sagens indhold, hjælpe med dokumenter og forklare juridiske principper. Hvis spørgsmål kræver nye vurderinger, kan det være nødvendigt at tale med ombudsmanden eller direktøren.

Ringer man om en sag, der ikke er afsluttet, kan det være mere vanskeligt at hjælpe. Vi kan af hensyn til klageren ikke afsløre, om vi arbejder med en bestemt sag. Hvis man som journalist får en fuldmagt fra klageren, kan vi typisk hjælpe med mere faktuelle oplysninger om sagen. Men ikke med en forhåndsvurdering – ”Hvordan tror du, sagen ender?”